Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

 

 

 

 

 

 

Den 17. juli 2006

 

 

 

 

 

/

 

Sagsnr.: 2011

 

 

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i skrivelse af 23. juni 2006 (Ad FLF alm. del) udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål 427:

 

Spørgsmål 427:

”Vil ministeren i forlængelse af besvarelsen af samrådsspørgsmål FLF alm. del – samrådsspm. BT, BU og BV om salmonella oplyse, om der er noget til hinder for, at Danmark indfører strengere regler om salmonella i kød, end der fremgår af Kommissionens forordning nr. 2075/2005?”

 

Svar:

Kommissionens forordning nr. 2075/2005 vedrører trikiner, så jeg går ud fra, at spørgeren mener forordning 2073/2005. I denne forordning fastsættes mikrobiologiske kriterier for en række vegetabilske og animalske fødevarer samt bestemmelser om, hvordan fødevarevirksomhederne skal sikre overholdelse af kriterierne.

 

Spørgsmålet om i hvilket omfang fællesskabsharmoniseringen overlader medlemslandene kompetence til fremover at fastsætte nationale mikrobiologiske kriterier er netop et af de forhold, som den arbejdsgruppe, jeg har nedsat i Fødevarestyrelsens regi, er ved at undersøge nærmere. Det er et komplekst spørgsmål, hvorfor sagen også skal drøftes med EU-Kommissionen i den nærmeste fremtid.

 

 

 

Lars Barfoed

                                                                                                                     /Thomas Elvensø