Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

 

 

 

 

 

 

Den 17. juli 2006

 

 

 

 

 

/

 

Sagsnr.: 2011

 

 

 

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i skrivelse af 23. juni 2006 (Ad FLF alm. del) udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål 422:

 

Spørgsmål 422:

”Vil ministeren i forlængelse af ministerens besvarelse af samrådsspørgsmål FLF alm. del – samrådsspm. BQ og BR om campylobacter-inficeret fjerkræ oplyse, hvornår ministeren vil mødes med repræsentanter for detailhandlen med henblik på at træffe aftale om begrænsning af campylobacter-niveauet i kød til de danske forbrugere?”

 

Svar:

Som jeg har nævnt i min besvarelse af Udvalgets spørgsmål nr. 421, har jeg nedsat en arbejdsgruppe, der skal pege på nye initiativer i indsatsen mod både Campylobacter og Salmonella. Gruppen skal se på, hvad der kan gøres for både de danske og de importerede varer. Målet er også at kunne pege på områder, hvor aktiviteterne omkring Campylobacter kan forbedres.

 

Detailhandlen er inddraget i denne arbejdsgruppe og er repræsenteret ved HTSI, Dansk Handel & Service, De Samvirkende Købmænd, Coop og Dansk Supermarked. Herudover deltager repræsentanter fra det øvrige erhverv, forskningsinstitutioner, forbrugerrepræsentanter, og myndighederne.

 

Gruppen arbejder henover sommeren. Når gruppen har vurderet, hvor vi kan finde de bedste og mest effektive løsninger på Campylobacter problemet, vil jeg se på gruppens indstilling.

 

Det er klart, at hvis gruppen peger i retning af særlige initiativer i detailleddet, vil der være behov for yderligere drøftelser med detailhandlen. Afhængig af gruppens indstilling vil jeg således være parat til at tage de nødvendige drøftelser med detailhandlen.

 

 

 

Lars Barfoed

                                                                                                                     /Thomas Elvensø