|
Den 17. juli 2006
|
|
|
|
|
Sagsnr.: 2011 |
|
Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i skrivelse af 23. juni 2006 (Ad FLF alm. del) udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål 417:
Spørgsmål 417:
â€Vil ministeren uddybe besvarelsen af spørgsmÃ¥l 412, hvor ministeren bliver bedt om at oplyse, hvilke kontakter der har været til Dansk Landbrug eller til regeringspartiernes folketingsmedlemmer i forbindelse med eventuelle ændringer i udkastet til risikobaseret sundhedsrÃ¥dgivning i kvægbesætninger, og hvad disse kontakter har indeholdt af krav og ønsker til ændringer?â€
Svar:
Jeg kan oplyse, at såvel repræsentanter for landbrugsorganisationerne som for den Danske Dyrlægeforening har henvendt sig til mig flere gange med henblik på en drøftelse af indholdet i de nye sundhedsrådgivningsaftaler for kvæg. Jeg havde senest møde med Dansk Kvæg den 28. juni 2006, og med Den Danske Dyrlægeforening den 3. juli 2006. Jeg har ikke detaljeret kendskab til eventuelle andre uformelle kontakter mellem interesseorganisationerne og de øvrige folketingsmedlemmer.
Ved møderne med Dansk Kvæg og Den Danske Dyrlægeforening blev hovedtrækkene fra deres respektive høringssvar præsenteret.
Der er divergerende holdninger på følgende 2 områder:
- Frekvens for rådgivningsbesøg
- Krav til dyrlægens indsats ved hvert rådgivningsbesøg
Ad. 1
Dansk Kvæg ønsker, at besøgsfrekvensen bliver fordelt på 3 niveauer afhængig af besætningsstørrelsen:
- 12 månedlige rådgivningsbesøg suppleret med 8 behovsbestemte rådgivningsbesøg for besætninger med færre end 125 årskøer, svarende til 20 årlige rådgivningsbesøg.
- 12 månedlige rådgivningsbesøg suppleret med 14 behovsbestemte rådgivningsbesøg for besætninger med mellem 125 og 225 årskøer, svarende til 26 årlige rådgivningsbesøg.
- 12 månedlige rådgivningsbesøg suppleret med 30 behovsbestemte rådgivningsbesøg for besætninger med mere end 225 årskøer, svarende til 42 årlige rådgivningsbesøg.
Baggrunden for ønsket om disse niveauer er, at Dansk Kvæg vurderer, at man ellers på forhånd vil udelukke mange besætninger fra ordningen. Herudover mener Dansk Kvæg, at de behovsbestemte besøg skal kunne planlægges individuelt, så der er flere besøg i perioder med mange kælvninger og i perioder, hvor der er særlige problemstillinger i besætningen.
Den Danske Dyrlægeforening mener, at der skal være overensstemmelse med principperne fra pilotprojektet, dvs. ugebesøg, hvis der er mere end 2 kælvninger pr. uge og 14-dages besøg, hvis der er færre end 2 kælvninger pr. uge. Den Danske Dyrlægeforening mener, at de hyppige besøg og den skærpede overvågning har været centrale for ordningen.
Ad. 2
Bekendtgørelsesudkastet opfylder ikke landbrugets forventninger til en ny ordning. De mener, at der i udkastet lægges op til meget store administrative byrder for landmand og dyrlæge, således at dyrlægens evner ikke frigøres til den forebyggende rådgivning.
Dansk Kvæg er meget kritisk overfor, at alle dyr i risikoperioden skal undersøges klinisk af dyrlægen og finder adgang til eksisterende datakilder tilstrækkelig som dokumentation for den særlige overvågning af besætningerne.
Den Danske Dyrlægeforening mener, at der skal indføres tvungen klinisk undersøgelse af andre relevante risikogrupper af dyr. Endvidere ønsker Den Danske Dyrlægeforening, at indholdet af dyrlægens kliniske og andre diagnostiske undersøgelser ved rådgivningsbesøgene skal præciseres yderligere.
Dansk Kvæg har endvidere ønsket at give landmanden mulighed for at indgive lægemidler direkte i blodårer og direkte i livmoderen (børen), hvilket i henhold gældende regler alene er forbeholdt dyrlæger.
Endelig udtrykte både Dansk Kvæg og Den Danske Dyrlægeforening bekymring for en snarlig ophævelse af den nuværende bekendtgørelse om sundhedsrådgivning i kvægbesætninger, da de frygter, at ikke alle landmænd ønsker at tilmelde sig den nye ordning for sundhedsrådgivning i kvægbesætninger.
Lars Barfoed
                                                                                                                   /Thomas Elvensø