Danmarks Fiskeriundersøgelser

Direktionssekretariatet

J.nr. 2006-222-0034

28. juni 2006

 

 

Notat vedr. fordele og ulemper ved brug af bomtrawl og bundskovltrawl og discard ved disse fangstmetoder

 

Dette notat redegør for fordele og ulemper ved fiskeri med bomtrawl og bundskovltrawl samt discard ved disse fangstmetoder. Effekten på havmiljøet ved fiskeri med bomtrawl og skovltrawl er beskrevet i notat af 26. juni (J. nr. 2006-222-0033) og vil ikke blive yderligere uddybet i dette notat.

 

Bomtrawl anvendes især i fiskerier efter fladfisk (tunge og rødspætte) og hesterejer, mens bundskovltrawl anvendes ved fiskeri efter stort set alle arter af bundfisk og skaldyr. Forskellen i anvendelsen af de to trawltyper hænger sammen med den forskellige grad af bundkontakt, der er. Bomtrawl er designet med henblik på at maksimere fangsten af arter, som opholder sig på havbunden, som f.eks. tunge, rødspætte og hestereje, mens bundskovltrawl i højere grad er rettet mod arter, som lever ved bunden, men ikke nødvendigvis på bunden. Det betyder, at bomtrawl generelt er mere effektivt over for fladfisk end bundskovltrawl, mens fangstraten for arter som torsk og kuller er højere i bundskovltrawl end i bomtrawl.

 

Fiskeri med bomtrawl og skovltrawl er mindre selektivt end fiskeri med garn. Det skyldes at trawl tilbageholder alle fisk og skaldyr, som er for store til at slippe igennem maskerne. Garn er derimod kun effektive over for fisk inde for et vist størrelsesinterval, som afhænger af maskestørrelsen. Fisk kan både være for store og for små til at blive fanget i et garn.

 

Tunge har en slankere kropsform end rødspætte og for at tilbageholde tunge i et trawl er det nødvendigt at anvende en forholdsvis lille maskestørrelse. I de områder, hvor tunge er målart anvendes normalt en maskestørrelse på 80 til 90 mm. Det gælder f.eks. bundskovltrawlfiskeriet i Skagerrak og Kattegat og bomtrawlfiskeriet i den sydlige Nordsø. Rødspætte kan derimod fiskes effektivt med en betydelig større maskestørrelse. Maskestørrelsen i bomtrawlfiskeriet i den centrale og nordlige Nordsø, som er rettet mod rødspætte, er derfor ofte 120 mm.

 

Fangsten af undermålsfisk er især afhængig af maskestørrelsen. Det betyder, alt andet lige, at der er en betydelig større fangst af undermålsfisk og dermed discard i trawlfiskerierne, som er målrettet mod tunge end i fiskerier rettet mod rødspætte. Discard af undermålsfisk er derimod mindre afhængig af trawltype, og discardraterne er ikke afgørende forskellig ved fiskeri med bomtrawl og bundskovltrawl med samme maskestørrelse.

 

Ud over undermålsfisk discardes også fangster, som fartøjet ikke har kvote til at lande eller som det økonomisk ikke kan betale sig at lande. Kvotediscard forekommer i alle fiskerier, og er ikke specielt relateret til fangstredskab.

 

Discard af fangster, som det ikke kan betale sig at lande, finder ligeledes sted i alle fiskerier, men er generelt størst i trawlfiskerier. Eksempler er arter som ising, knurhane og hvilling som ofte discardes. Herudover discardes også bifangster af bunddyr som søstjerner og søpindsvin. Den relative store discardmængde i trawlfiskerier hænger sammen med redskabets lave selektivitet og er afhængig af maskestørrelsen. Herudover afhænger discardmængden også af fangsteffektiviteten i redskabet. Der er således generelt en større bifangst og dermed discard af bunddyr i bomtrawlfiskeriet end i fiskeri med skovltrawl.

 

Danmarks Fiskeriundersøgelser (DFU) indsamler rutinemæssigt informationer om fangstsammensætning, herunder dicard, i alle vigtige danske fiskerier. Informationerne anvendes, sammen med landingsinformationer fra Fiskeridirektoratet og tilsvarende informationer fra alle andre relevante lande, i Det Internationale Havundersøgelsesråds (ICES) arbejde med bestandsvurdering og biologisk rådgivning. Ud over at levere informationer til ICES deltager DFU også aktivt i dette arbejde, herunder i vurdering af data og resultater fra andre landes undersøgelser.

 

Danmark har 8 bomtrawlere, som primært fisker rødspætte. De opererer alle i den nordlige Nordsø og Skagerrak og anvender en stor maskestørrelse. Trawlerne er ikke repræsentative for bomtrawlsfiskeriet i store dele af Nordsøen. En analyse af effekten af bomtrawlsfiskeri på bestandene og havmiljøet vil derfor ikke kunne baseres på informationer fra dansk fiskeri, men må baseres på informationer fra Holland, Belgium og UK, som har langt størsteparten af bomtrawlsflåden i Europa.  Danmark har også 26 bomtrawlere, der fisker efter hesterejer i Vadehavet og en bomtrawler, der fisker muslinger.

 

DFU har ikke planer om at igangsætte undersøgelser vedr. bomtrawlsfiskeri.

 

For så vidt angår forskning i relation til bundskovltrawl og andre trukne redskaber foregår der en betydelig forskning i Danmark. Vi har i de senere år især prioriteret forskning i udvikling af mere skånsomme og selektive redskaber. Eksempler er udvikling af en skånsom muslingskraber, mere selektive jomfruhummer trawl, mere selektive trawl ved anvendelse af paneler med firkantmasker, og metoder der gør det muligt direkte at beregne selektiviteten i et redskab.