Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og fiskeri
 J. nr.: 1751	Den 16. juni 2006

 

 

Folketinget udvalg for Fødevarer, Lanndbrug og Fiskeri har ved skrivelse af 9. juni 2006 (FLF alm. del spørgsmål 395) udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål:

 

 

Spørgsmål 395:

Vil ministeren kommentere pressemeddelelsen af 1. juni 2006 fra EU´s European Centre for Disease prevention and Control (ECDC) i relation til tre spørgsmål:

 

1) Hvis ministeren er enig med ECDC i, at ”på grund af fugleinfluenza H5N1 til tider er tilstede blandt vilde fugle, må europæerne til at tilpasse sig det faktum at fugleinfluenza H5N1 vil forblive med at være en af de zoonoser, der er tilstede på vores kontinent. Man finder intet bevis for at fugleinfluenza H5N1 er blevet mere tilpasset til at kunne smitte mennesker end den var i 1997 da virusen først opstod. De få mennesker, der er blevet smittet, er kun blevet det ved at blive udsat for høje doser af virus (uautoriseret oversættelse)”, vil ministeren så sørge for at fjerne de fugleinfluenzabegrundede restriktioner, der kraftigt begrænser muligheden for at holde fjerkræ med adgang til et liv på friland?

 

2) Hvis ministeren er enig med ECDC i, at ”det er vigtigt at folk, der holder fjerkræ nær deres bolig skal være klar over risikoen for at blive smittet med fjerkræinfluenza H5N1 og hvordan de beskytter sig selv (uautoriseret oversættelse)”, hvad betyder det så for ministerens strategi med hensyn til at pålægge ejere af ikke erhvervsmæssig fjerkræhold risiko for store udgifter i forbindelse med dyrlæge og laboratorieprøver til afklaring af mistanke om smitte og risiko for udgifter til oprydning efter sygdommen?

 

3) Hvis ministeren er enig med ECDC i ”at befolkningens overordnede risikoniveau for at blive ramt af fjerkræinfluenza, i den nuværende genetiske variation, er mindre end for mange andre former for infektioner, der kan smitte fra dyr til mennesker f. eks. salmonella, campylobacter og zoonotiske typer af E. coli, (uautoriseret oversættelse)”, vil ministeren så afpasse forebyggelsesforanstaltningerne med dem, der eksisterer for andre zoonoser?

 

 

 

 

 

Svar:

Jeg har forelagt spørgsmålene for Fødevarestyrelsen, der har oplyst følgende, hvortil jeg kan henholde mig:

 

”Den risikovurdering, der er omtalt i ECDC´s pressemeddelelse af 1. juni 2006, omhandler sundhedsrisikoen for mennesker ved udbredelsen af højpatogen fugleinfluenza i Europa med særlig vægt på H5N1. De nuværende danske veterinære regler om fugleinfluenza er primært rettet mod forebyggelse mod og bekæmpelse af fugleinfluenza som en fjerkræsygdom og ikke mod en sygdom, der kan smitte til mennesker.

 

Ad. spm. 1:

 

Højpatogen fugleinfluenza er en meget smitsom og tabsvoldende sygdom hos fjerkræ. Lavpatogen fugleinfluenza er ikke i samme grad sygdomsfremkaldende hos fjerkræ men har en evne til at kunne mutere til den højpatogene form. I EU er der derfor indført fællesskabsforanstaltninger om smittebeskyttelse for og bekæmpelse af fugleinfluenza samt overvågning for sygdommen.  De smittebeskyttelsesforanstaltninger, der er indført i medlemsstaterne for fjerkræ og andre fugle i fangeskab, er primært indført for at reducere risikoen for overførsel af højpatogen H5N1 fra vildtlevende fugle til fjerkræ og andre fugle i fangeskab og sekundært for at mindske risikoen for overførsel af sygdommen fra dyr til mennesker.

 

Fødevarestyrelsen tilpasser løbende krav til smittebeskyttelsesforanstaltninger i fjerkræbesætninger efter risikoniveauet i Danmark. Fødevarestyrelsen er i gang med at forberede ændringer af reglerne om forebyggende foranstaltninger mod aviær influenza herunder ændre bestemmelserne om krav til indelukning af fjerkræ, således at reglerne kan træde i kraft, når risikoniveauet for smitte til fjerkræ igen er kommet på et lavt niveau.

 

Ændringerne vil medføre, at smittebeskyttelsesforanstaltninger i fjerkræbesætninger vil være forskellig afhængig af, om det er en periode med lavt risikoniveau, om det er en periode med forhøjet risikoniveau eller, om der er oprettet zoner pga. udbrud af fugleinfluenza i fjerkræ eller fund af fugleinfluenza i vilde fugle.

 

I perioden med lavt risikoniveau vil fjerkræ og andre fugle i fangeskab kunne holdes udendørs under forudsætning af, at der er indført en række øvrige smittebeskyttelsesforanstaltninger, der skal reducere risikoen for smitte med fugleinfluenza fra vilde fugle til tamfjerkræ. 

 

Fødevarestyrelsen forventer at kunne sende et udkast til en ny bekendtgørelse om forebyggende foranstaltninger mod aviær influenza i offentlig høring ultimo juni.

 

Ad spm. 2:

 

I bekendtgørelse nr. 921 af 10. november 1994 om særligt smitsomme sygdomme hos fjerkræ og andre fugle i fangeskab med senere ændringer er bestemmelserne om mistanke om eller udbrud af fugleinfluenza i en fjerkræbesætning de samme, uanset om der er tale om en hobbyfjerkræbesætning eller en erhvervsfjerkræbesætning og konsekvenserne for landet ved udbrud er også det samme. Ved mistanke om fugleinfluenza skal den ansvarlige for en fjerkræbesætning iht. til § 4 i bekendtgørelsen straks tilkalde en dyrlæge. Opretholdes mistanken skal der udtages prøver til undersøgelse for fugleinfluenza. Udgifterne til udtagning, indsendelse og laboratorieundersøgelse af prøver betales af det offentlige.  Konstateres der udbrud af fugleinfluenza i besætningen, ydes der erstatning for de aflivede dyr, erstatning for pålagt destrueret foder, æg og lignende produkter og driftstabserstatning som følge af nedslagning af dyrene. Udgifter til rengøring og desinfektion afholdes ligeledes af det offentlige.

 

Dog kan Fødevarestyrelsen efter § 56, stk. 5, i lov nr. 432 af 9. juni 2004 om hold af dyr  sammenholdt med § 7, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1479 af 15. december 2005 om Fødevarestyrelsens opgaver og beføjelser træffe afgørelse om, at ejeren af en hobbyfjerkræbesætning eller en erhvervsfjerkræbesætning helt eller delvis mister retten til erstatning eller helt eller delvis afholder udgifterne til rensning og desinfektion, hvis vedkommende selv ved sit forhold har givet anledning til, at et dyr, der er blevet slået ned, er blevet angrebet af en smitsom sygdom som f.eks. fugleinfluenza eller ikke har søgt tabet som følge af et angreb af de omhandlede sygdomme mindsket mest muligt.

 

Ad spm. 3:

 

Som nævnt i besvarelse af spørgsmål 1 er de smittebeskyttelsesforanstaltninger, der er indført for fjerkræ og andre fugle i fangeskab primært indført for at reducere risikoen for overførsel af højpatogen H5N1 fra vildtlevende fugle til fjerkræ og andre fugle i fangeskab og sekundært for at mindske risikoen for overførsel af sygdommen fra dyr til mennesker. De overvågningsprogrammer og bekæmpelsesforanstaltninger, der er indført for fødevarebårne sygdomme som salmonella, er primært indført for at mindske risikoen for overførsel til mennesker. Fugleinfluenza er en meget mere smitsom og alvorlig husdyrsygdom end salmonella, og der kan ikke umiddelbart drages paralleller til de forskellige typer af sygdomme og deres smittebeskyttelses- og bekæmpelsesforanstaltninger.”

 

 

 

 

 

 

Lars Barfoed

 

 

 

                                                                                                / Birgit Gottlieb