Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri |
|
|
Sagsnr.: 1750 3. juli 2006 |
Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i skrivelse af 8. juni 2006 (Ad FLF alm. del) udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmÃ¥l 388:Â
Spørgsmål 388:
â€Vil ministeren i forlængelse af ministerens besvarelse af FLF alm. del – samrÃ¥dsspm. BM om besparelser pÃ¥ kødkontrollen den 7. juni 2006 oversende, de aftaler, der mÃ¥tte være indgÃ¥et mellem Fødevarestyrelsen og Danske Slagterier om besparelser pÃ¥ kødkontrollen?â€
Svar:
./.      Ud over det notat af 2. februar 2006, som er vedlagt min besvarelse af spørgsmål 387 fra udvalget, fremsendes referat af møde den 24. februar 2006 i Fødevarestyrelsens styregruppe for Kødcontrolleren samt Fødevarestyrelsens interne notits med resumé af styrelsens statusmøde med DMA den 25. april 2006.
Som det fremgår af disse dokumenter har drøftelserne mellem Fødevarestyrelsen og slagteribranchen drejet sig om prioriteringen og tilrettelæggelse af kødcontrollerens arbejdsopgaver. Som jeg nævnte ved samrådet den 7. juni 2006 har jeg efterfølgende besluttet at udsætte kødcontrollerens gennemgang af de områder, som er omfattet af den uafhængige undersøgelse af den samlede fødevarekontrol, jeg efter aftale med Dansk Folkeparti har iværksat.
Som det derudover fremgår af notat af 2. februar 2006, har Fødevarestyrelsen - under forudsætning af, at hensynet til tilrettelæggelse af kødkontrollen i væsentligt højere grad end hidtil inddrages i virksomhedernes tilrettelæggelse af produktionen - givet tilsagn om at ville vurdere, om der derved er skabt grundlag for at lade det generelle statslige effektiviseringskrav på 2 procent gælde for kødkontrollen. I givet fald vil et sådant forslag skulle indgå i finansloven.
/Lars Jensen