Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

København, den 12. juni 2006 Sag: 1874/211861

 

 

 

 

 

 

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har ved skrivelse af 19. maj 2006 (spørgsmål nr. 349) udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål:

 

 

Spørgsmål 349:

 

”I hvor stor udstrækning skader muslingefiskeri havbunden?”

 

Svar:

 

Jeg har bedt Danmarks Fiskeriundersøgelser om et kort notat for effekten af muslingefiskeriet på havbunden. Notatet af 6. juni 2006 vedlægges til udvalgets orientering.

 

 

 

Hans Chr. Schmidt

                                                                                              

 

 

/Agnete Sigurd

 

Danmarks Fiskeriundersøgelser

Afdeling for Havøkologi og Akvakultur / PDO

Den 6. juni 2006                                                                                                                                                    

J. nr. 2002-132-0018

 

Effekter af muslingefiskeri på havbunden

 

Med henvisning til spørgsmål nr. 349 fra Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri af 19. maj 2006 har Danmarks Fiskeriundersøgelser udarbejdet nedenstående notat. I notatet skal muslingefiskeri forstås bredt, og omfatter således både blåmuslingefiskeri og østersfiskeri. Notatet giver en kort introduktion og angiver derefter de indirekte og direkte påvirkninger fiskeriet påfører havbunden. Endelig præsenteres betydningen af redskabsvalg for fiskeriet.

 

Fiskeriets omfang

Der fiskes blåmuslinger i Limfjorden, Kattegat/Lillebælt, Isefjorden og i Vadehavet. I Vadehavet har fiskeriet de senere år dog været lukket pga. af for små bestande. Hovedparten af landingerne stammer fra Limfjorden. Her har landingerne i perioden siden starten af 1990’erne ligget på ca. 85.000 tons. I efteråret 2005 har fiskerne dog frivilligt halveret deres ugekvoter, og landingerne vil i 2005 og 2006 være på et noget lavere niveau. I Kattegat/Lillebælt området landes der årligt ca. 30.000 tons, og i Isefjorden er landingerne under 1000 tons per år. I Vadehavet er landingerne meget svingende med et gennemsnit på 3000 t årligt.

 

Østersbestandens størrelse og hermed fangsten af østers i Limfjorden har varieret meget gennem hele det 20. århundrede. Fra midten af 90erne voksede bestanden i den vestlige del af Limfjorden (Nissum bredning) for efterhånden også at øges længere ind i fjorden.  Siden 2003 har fangsten ligget på ca. 1000 tons årligt.

 

Indirekte effekter

Produktion af muslinger kan medføre en betydelig fjernelse af næringssalte. Således fjernes der 6.5 kg kvælstof, når der fiskes et ton muslinger. Ved et fiskeri på 85.000 tons fjernes henholdsvis 4 % og 9 % af den kvælstof og fosfor der tilføres fra land.

 

Direkte effekter

Fiskeriet af muslinger medfører en række direkte effekter på havbunden. Fiskeriet efter blåmuslinger foregår med skrabende redskaber, og effekten på bunden har vist sig at afhænge af forskellige forhold som bundtype, vandstrømninger eller hyppige omlejringer af bunden, som følge af vinddreven ophvirvling. Jo mere området forstyrres af naturlige forhold som strøm og vind, jo mindre betydning har fiskeriet. Rodfæstede blomsterplanter som ålegræs kan have en reduceret udbredelse i områder, hvor der skrabes muslinger. Disse planter har et ringe spredningspotentiale og vil efter bortfiskning skulle bruge lang tid på at reetablere sig i et område.

 

Fiskeriets direkte påvirkning kan deles op i en korttidseffekt og en langtidseffekt. Korttidseffekten er den øjeblikkelige effekt af fiskeriet hvorimod langtidseffekten er den ændring, der sker med havbunden og dens dyreliv efter mange års gentagende fiskeri. Korttidseffekterne er forholdsvis simple at vise og DFU har i Limfjorden gennemført en række undersøgelser af blåmuslingefiskeriets effekt på bunddyr. Undersøgelserne viser samlet, at fiskeriet påvirker forekomsten af dyr, der lever nedgravet (børsteorme og muslinger), samt en række af de organismer der lever oven på bunden (søanemoner, søpindsvin, søpunge og havsvampe). Omvendt ses organismer som hesterejer og slangestjerner i højere tætheder i områder, hvor der er fisket muslinger pga. forbedrede forekomster af føde eller forbedrede bundforhold for disse arter.

 

I forbindelse med fiskeri med skrabende redskaber sker der en ophvirvling af sediment. Undersøgelser har dog vist, at betydningen af denne er ubetydelig i forhold til den vindbetingede ophvirvling.

 

Langtidseffekterne er vanskelige at undersøge idet disse ofte indgår i et samspil med korttidseffekterne, og endvidere kræver et solidt historisk kendskab til de påvirkede områder. En betydelig langtidseffekt af muslingeskrabning udgøres af skrabningens fjernelse af sten og skaller fra bunden, hvilket har stor betydning for en række bundlevende organismer, der lever fasthæftet til disse. Produktionen af blåmuslingeyngel reduceres i områder hvor den naturlige forekomst af skaller og sten er reduceret, idet muslingelarver behøver et fast substrat at sætte sig på når de bundfælder. Derudover kan en varieret bund yde beskyttelse til netop bundfældede larver mod krabber og andre rovdyr.

 

Redskabsvalg

Effekten af skrabende redskaber på havbunden kan minimeres ved at udvikle og anvende miljøskånsomme redskaber. DFU har i samarbejde med Danmarks Fiskeriforening gennemført en sammenlignende undersøgelse af effekten af østersfiskeri med muslingeskraber og med den lettere østersskraber. Undersøgelsen blev gennemført i 2003, på et tidspunkt hvor muslingeskraberen var det mest anvendte redskab i østersfiskeriet. Undersøgelsen viste, at muslingeskraberen påførte østersyngel en uhensigtsmæssig stor dødelighed. Både undermålsøsters, der fangedes af skraberen og genudsattes i forbindelse med fiskeriet, og de østers der frasorteredes på bunden, havde en dødelighed, der samlet set var ca. 3 gange så stor ved fiskeri med muslingeskraber i forhold til fiskeri med østersskraber. En modelberegning viste, at mængden af østers, der ville være tilgængelig for fiskeriet, efter et redskabsskift til den lette østersskraber ville være 2 gange større end ved et fortsat fiskeri efter østers med muslingeskraber. Det anbefaledes fra projektgruppen, at der skulle udvikles et nyt skånsomt redskab, og dette arbejde er sat i gang. En ny østersbekendtgørelse (Bekendtgørelse nr. 894 af 30-8-2004) tillader i dag kun anvendelse af den lette østersskraber. Også ved blåmuslingefiskeri vil det være hensigtsmæssigt at arbejde med at udvikle en mere miljøskånsom skraber. I forbindelse med udviklingen af ny østersskraber forventer DFU, at dele af den nye teknologi også vil kunne anvendes ved blåmuslingefiskeri.