Sag: 1874/211840
|
Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har ved skrivelse af 19. maj 2006 (spørgsmål nr. 347) udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål:
Spørgsmål 347:
â€For hvor lang en periode gives der licens til en fisker til at fiske muslinger?â€
Svar:
Efter reglerne i bekendtgørelse nr. 155 af 7. marts 2000 om regulering af fiskeri efter muslinger må man kun fiske muslinger, hvis man har en tilladelse udstedt af Fiskeridirektoratet. Tilladelse udstedes normalt kun til en fartøjsejer, som har drevet muslingefiskeri med fartøjet i det pågældende farvandsområde gennem en længere årrække. Der er således betydelig kontinuitet blandt muslingefiskerne. I selve tilladelsen fastsættes ifølge bekendtgørelsen særlige vilkår for udnyttelsen, herunder for hvilken periode tilladelsen gælder.
Gyldighedsperioden for tilladelsen varierer afhængig af farvandsområde. For eksempel udstedes tilladelserne på den jyske østkyst for et kalenderår ad gangen. Tilladelserne på Limfjorden udstedes på grund af henholdsvis vinter- og sommerstop for fiskeriet to gange om året: en periode gældende fra åbningen i marts frem til juni og igen i september gældende til udgangen af december.
Hans Chr. Schmidt
                                                                                             Â
/Agnete Sigurd