|
Det Økologiske Råd Blegdamsvej 4 B DK 2200 København N |
|
|
|
|
|
Den 15. maj 2006 |
|
|
|
|
|
|
Tak for dit brev af 6. april 2006 og de mange synspunkter og forslag.
Jeg har efterfølgende modtaget et brev fra dig dateret den 20. april 2006 om udviklingen i pesticidforbruget, som jeg også besvarer med dette brev.
Dine to breve indeholder mange tekniske detaljer og overvejelser, som Miljøstyrelsen har kommenteret i bilag 1, med input fra Danmarks Fødevareforskning, Fødevarestyrelsen, Fødevareministeriet og Plantedirektoratet.
Først vil jeg slå fast, at det samlede salg af aktivstoffer i plantebeskyttelsesmidler er faldet fra begyndelsen af 90-erne og frem til 2000. Det er faldet fra 5-6.000 tons årligt og er på et niveau på omkring 3.000 tons årligt i dag – et fald der er til at tage og føle på.
Salget af plantebeskyttelsesmidler til frugt- og grønt produktionen opgøres ikke, og jeg har derfor ikke nogle oplysninger om forbrugsudviklingen i denne sektor. Kirsten Jensen udvalget pegede også på, at det ikke var muligt at opgøre behandlingshyppigheden for frugt og grønt afgrøder, eller at fastlægge måltal for disse.
De opgørelser af pesticidforbruget i gartneri og frugtavl, som Det Økologiske Råd har foretaget, er så usikre, at jeg ikke på den baggrund vil give mig ud i spekulationer over forbrugsudviklingen i frugt og grønt.
Ligesom Det Økologiske Råd synes jeg imidlertid, at det vil være hensigtsmæssigt at få belyst pesticidforbruget i gartneri og frugtavl, men det forudsætter, at der kan findes et tilstrækkeligt godt fundament for en sådan opgørelse. Jeg har bedt Miljøstyrelsen se på sagen.
Som udgangspunkt er ideen om måltal for reduceret brug af pesticider i frugt og grønt god. Jeg har bedt Miljøstyrelsen om at anmode Dansk Landbrugs Rådgivning og Danmarks JordbrugsForskning om at vurdere, hvorvidt det er muligt at fastsætte vejledende måltal for nogle frugt og grønt hovedafgrøder, og efterfølgende indarbejde disse i dyrkningsvejledningerne, med henblik på at give avlerne en ide om hvilket niveau pesticidanvendelsen kan ligge på ved en fornuftig dyrkningsstrategi.
Min anke mod den figur fra Det Økologiske Råd, som er gengivet i Altinget 20. februar 2006, der antyder en meget stor stigning i restindholdet i danske æbler, pærer og jordbær fra 2002 til 2003 og 2004 var begrundet i, at den kun er baseret på fund af to stoffer (Tolylfluanid og Pyrimethanil) og man på den baggrund skal være varsom med at udtale sig generelt om udviklingstendenser i fund af pesticider i dansk frugt og grønt.
Som jeg oplyste på samrådet den 15. marts, hænger det stigende antal fund bl.a. sammen med, at stoffet Tolylfluanid ikke var godkendt til brug i æbler og pærer i en årrække før 2003, hvorfor det jo ikke er så underligt, at der ses et stigende antal fund af Tolylfluanid i 2003 og 2004.
Herudover har Fødevarestyrelsen oplyst, at der har været problemer med analyserne af stoffet Pyrimethanil, hvorfor fund af dette stof, der tegner sig for en væsentlig del af de stigende fundprocenter fra 2003 til 2004, ikke kan tillægges nogen betydning.
Jeg vil gerne understrege, at når man ser på det samlede fund af pesticider i danske æbler, pærer og jordbær - de afgrøder, som Det Økologiske Råd har fokuseret på - så ses der ikke en stigning i restindholdet fra 2002 til 2003 og 2004. Jeg vil også henlede opmærksomheden på, at Danmarks Fødevareforskning tilkendegiver, at 2000 er et dårligt udgangspunkt for en vurdering af udviklingstendenser, da der dette år var bemærkelsesværdigt få fund af rester, og man derfor bør gå længere tilbage for at få et reelt billede af udviklingen i antal prøver med fund af pesticider.
Med andre ord skal man, når man ser på udviklingstendenser, være opmærksom på, om det år man tager udgangspunkt i – i det konkrete tilfælde år 2000 - afviger markant fra de omkringliggende år. Hvis fundprocenter, eller pesticidforbrug for den sags skyld, det år man starter sin statestik, har ligget usædvanligt højt, eller lavt, får man tegnet et billede af henholdsvis en faldende tendens eller en stigende tendens, der ikke er reel.
Man skal også være varsom, når man sammenligner fundprocenter mellem forskellige lande. Danmarks Fødevareforskning oplyser på grundlag af en grundig undersøgelse, hvor fund at pesticider i dansk og udenlandsk frugt og grønt blev sammenlignet, at hovedkonklusionen var, at frugt og grønt produceret i Danmark har lavere hyppighed af pesticidrester sammenlignet med afgrøder dyrket i udlandet.
De to stoffer, som Det Økologiske Råd har sat fokus på, nemlig Tolylfluanid og Pyrimethanil, giver rester i afgrøderne, men da de fastsatte maksimalgrænseværdier ikke overskrides, er der ikke grundlag for at forbyde stofferne.
Som jeg gav udtryk for på samrådet den 15. marts, synes jeg også man skal holde sig proportionerne for øje - så længe grænseværdierne ikke er overskredet, står vi ikke med et sundhedsmæssigt problem. Når det er sagt, vil jeg samtidig fastslå, at det er regeringens politik, at restindholdet skal begrænses så meget som muligt, bl.a. gennem målrettet rådgivning.
Det Økologiske Råd fremsætter afslutningsvis 9 forslag til yderligere initiativer for at reducere pesticidforbruget og pesticidrester i frugt og grønt, som i bilag 1 er kommenteret punkt for punkt.
Som det fremgår af bilag 1, er der allerede aktiviteter på mange af disse områder, og samlet set synes jeg ikke at situationen tegner sig så dyster, som du giver udtryk for. Der er i Pesticidplanens regi igangsat en lang række aktiviteter for at mindske brugen af pesticider og restindholdet i frugt og grønt. Herudover vil der blive igangsat en vurdering af, hvorvidt det med rimelig sikkerhed er muligt at opgøre salget af pesticider til frugt og grønt, ligesom muligheden for at udarbejde vejledende måltal vil blive vurderet. Dyrkningsvejledninger er dynamiske og bliver løbende suppleret med ny viden.
Sidst men ikke mindst, oplyser Danmarks Fødevareforskning, at det samlede restindholdet af pesticider i danske jordbær, pærer og æbler, ikke er stærkt stigende i årene fra 2002 til 2003 og 2004. Fødevareforskningen giver endvidere udtryk for, at den stigning, der ses fra 2001 til 2002 skyldes, at der blev inkluderet et nyt stof i analyseprogrammet, samt at år 2000 er et dårligt udgangspunkt for en vurdering af udviklingstendenser, da det afviger fra de omkringliggende år.
EU-kommissionens Temastrategi for en bæredygtig anvendelse af pesticider er på trapperne. Denne strategi forventes bl.a. at indeholde forslag om obligatorisk eftersyn af sprøjter, som er et af de forslag du fremsætter. Danmark har sammenlignet med øvrige europæiske lande en progressiv pesticidpolitik, og grønne organisationer som Det Økologiske Råd kan i forbindelse med de kommende drøftelser af temastrategien spille en væsentlig rolle på europæisk plan for at understøtte danske mærkesager i pesticidpolitikken.
Med venlig hilsen
Connie Hedegaard