Peter Bamberger

Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening

H.C. Andersens Boulevard 37, 1.

1553 København V

 

Ministeren

 

19. maj 2006

 

J.nr. 476

 

 

 


 

 

 

 

 

 

 

Kære Peter Bamberger

 

Tak for dit brev af 7. april om kontrol med fiskevirksomheder, som jeg har modtaget fra Statsministeriet.

 

Der har været meget opmærksomhed på fødevarekontrollen de seneste måneder. De fleste fødevarevirksomheder er seriøse virksomheder, der overholder fødevarelovgivningen og tager deres ansvar alvorligt. Men der er nogle få brodne kar i branchen, som ikke overholder lovgivningen. Jeg har lanceret en nul-tolerenceplan, der særligt retter sig mod sådanne brodne kar.

 

Fødevarekontrollen skal styrkes inden for rammerne af den eksisterende struktur. Kontrollen skal også tage fat i de væsentligste problemstillinger. Jeg tror derfor, at vi er enige om kontrollens målsætning.

 

Der kan selvfølgelig være konkrete problemstillinger, som skal undersøges nærmere. Jeg ved, at der er regelmæssig kontakt mellem DFE og Fødevarestyrelsen. DFE har her mulighed for at få drøftet de konkrete problemstillinger, der måtte være.

 

Du ønsker, at alle fiskevirksomheder bliver autoriseret. Jeg kan oplyse, at det gælder allerede. Det følger af fødevarelovgivningen, at engrosvirksomheder, der behandler animalske fødevarer, skal autoriseres af fødevaremyndighederne.

 

Virksomhederne skal leve op til fødevarelovgivningens krav, herunder kravet om HACCP-baseret egenkontrol. Som det er foreningen bekendt har virksomhederne ansvaret for, at deres produkter er håndteret og fremstillet i overensstemmelse med fødevarelovgivningen. Det er således et krav i fødevarelovgivningen, at virksomheden skal have viden om de processer og produkter den beskæftiger sig med. Hvis den ikke har det, kan den ikke leve op til fødevarelovgivningens krav.

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Lars Barfoed