Stormgade 2-6 1470 København K T 33 95 13 10 F 33 95 13 11 www.minff.dk [email protected] Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri MINISTEREN Den 11. nov. 2005 J.nr.: 428-1 Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i skrivelse af 17. oktober 2005 (FLF alm. del. - Spørgsmål 30) anmodet om min besvarel  se af følgende spørgsmål: Spørgsmål 30: ”Hvorfor har ministeren ikke fulgt detailhandlens brancheorganisationers forslag til udformning af et ernæringsmærke?” Svar: Detailhandlens brancheorganisationer har foreslået en mærkningsordning, hvor alle fødevar er skal kunne mærkes med en positiv angivelse af det bedste valg inden for hver enkelt fødevarekategori. Baggrunden herfor er blandt andet, at producenter og detailhandel ikke vil anvende et mærke, som vil kunne give produkterne et negativt præg. Formålet  med at etablere et ernæringsmærke er primært at give forbrugeren et redskab i indkøbssituationen til at vælge ernæringsrigtigt, og dermed gøre det lettere for forbrugerne at vælge de fødevarer, som ernæringsmæssigt udgør et godt valg i hverdagen, og vælge lidt mindre af de fødevarer, som bør indtages i mere begrænsede mængder. Mærkningen skal kunne understøtte de officielle kostråd. Hvis mærkningen er i modstrid til ernæringsoplysningen vil forbrugerne blive vildledt og ikke vejledt. Mærkning af ”bedste    valg i gruppen” kan blive vildledende, hvis grupperingen bliver indrettet sådan at produkter, der faktisk frarådes i henhold til de generelle kostråd, kan få et positivt mærke. Eksempler på dette kunne være, hvis man giver den mindst fede chokoladebar ell er grillpølse et positivt mærke. Samtidig er det et udtalt ønske fra forbrugersiden, at der skal fastsættes indholdsgrænser for blandt andet fedt og sukkerindhold også for produkter, man ikke skal spise så meget af, sådan at forbrugerne også bliver vejledt    i valget af sådanne produkter. Lars Barfoed / Lars Korsholm