Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
J. nr.: 436-90 3. maj 2006

 

Folketinget Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har med skrivelse af 22. marts 2006 (ad FLF alm. del) anmodet om min besvarelse af følgende spørgsmål nr. 265.

 

Spørgsmål 265:

Vil ministeren redegøre for de dyreværnsmæssige konsekvenser af kravene til fjerkræejere om, at fjerkræ skal holdes inden døre eller i aflukkede indhegninger i stedet for at kunne gå frit ude i fri luft, og hvordan står det i forhold til smitterisikoen ved H5N1 influenzaen fra vilde fugle?

 

Svar:

Jeg har forelagt spørgsmålet for Fødevarestyrelsen, der har oplyst følgende, hvortil jeg kan henhold mig:

 

”I forbindelse med konstatering af aviær influenza H5N1 i vilde fugle i Danmark, er der indført krav om at fjerkræ og andre fugle i fangenskab skal lukkes indenfor i zonerne. Indelukningen har til hensigt, i så høj grad det er muligt, at sikre dyrene mod kontakt med vilde fugle, som kunne være potentielle smittebærere af fugleinfluenzavirus.

 

Fugleinfluenza er en sygdom der giver anledning til store tab i fjerkræindustrien, hvis smitten findes blandt tamfjerkræ. Det vil påvirke erhvervet og i særdeleshed erhvervsbesætninger, der ligger i udbrudsbesætningens overvågnings- eller bekæmpelseszone. Eksportmarkeder vil lukke for produkter fra i værste fald hele Danmark og ellers fra områder med udbrud. Selvom besætningerne i de etablerede zoner ikke er smittede, vil restriktionerne i zonerne få store konsekvenser for dem. Bl.a. vil fjerkræbesætninger, der ligger i zonerne, få begrænset deres muligheder for at flytte eller omsætte levende dyr og fjerkræprodukter.

 

Opdrættet fjervildt og strudsefugle er ikke omfattet af kravet om indelukning, da velfærdsmæssige hensyn ikke muliggøre dette. Der er dog regler for fodring og vandig af disse fugle, med henblik på at mindske risikoen for kontakt til vilde fugle mest muligt.

 

Hvad angår de dyreværnsmæssige bestemmelser for hold af konsumægsproducerende høner, så er disse fastlagt i Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 533 af 17. juni 2002 om beskyttelse af æglæggende høner. Bestemmelserne angår både høner i buranlæg (traditionelle eller berigede), og høner i alternative systemer, såvel indendørs hold som hold af høner, der har adgang til udendørs indhegninger. Der er således ikke noget til hinder for, at høner permanent holdes inde, såfremt de krav – herunder arealkrav – der fremgår af bestemmelserne, overholdes.

 

For de høner, der har adgang til det fri (produktion af frilandsæg eller økologiske æg), gælder de samme mindstekrav til indretning af husene, som gælder for alternativt hold af høner, der ikke har adgang til det fri (skrabeægsproduktion).

 

For de øvrige arter af fjerkræ, der er omfattet af kravet om indelukning, er der ikke fastsat specifikke velfærdsmæssige bestemmelser, men de er omfattet af den generelle dyreværnslovgivning[1]. Heller ikke for disse er der krav om, at de skal have adgang til det fri.

 

Uagtet at det ud fra en rent dyrevelfærdsmæssig betragtning, må anses for en fordel for fjerkræ at have adgang til passende arealer i det fri, er det Fødevarestyrelsens opfattelse, at det er dyreværnsmæssigt forsvarligt i en periode, at holde de omhandlede fjerkræarter inde eller i aflukkede indhegninger, forudsat at de dyreværnsmæssige bestemmelser, der er gældende for den pågældende fugleart, overholdes.”

 

 

 

 

 

 

 

Lars Barfoed

 

 

 

/Birgit Gottlieb