Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 254 stillet af Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Spørgsmål      
Svar
På Miljøministeriets områder er der i Miljøstyrelsens Pesticidforskningsprogram i øjeblikket et projekt i gang, hvor mulighederne for at anvende alternativer til brug af ukrudtsmidler i planteskoleproduktion og frugtplantager undersøges.
I tidligere projekter i Miljøstyrelsens regi er der sat fokus på at indsamle viden om, hvilke forebyggelses- og bekæmpelsesmetoder erhvervet kan anvende som alternativer til pesticider, mens det i et andet projekt er undersøgt om dækning af grønsagsafgrøder med insektnet eller fiberdug kan forhindre angreb af skadedyr.
Mulighederne for at udvikle alternative løsninger til pesticider i frugt- og grøntkulturer er således et område, der indgår i den forskning, udvikling og videnopbygning, der støttes via Miljøministeriets bevillinger.
Herudover skal det nævnes, at det netop afsluttede projektet om kombinationseffekter af pesticider, som blev omtalt på samrådet den 15. marts 2006, viser, at synergi – altså at pesticiderne virker stærkere sammen end hver for sig, er et sjældent fænomen hos pesticidblandinger når disse er sammensat af pesticider med samme virkemåde. I sådanne blandinger vil virkningerne typisk være additive.
Projektet om kombinationseffekter er udført af Danmarks Jordbrugsforskning i samarbejde med Institut for Jordbrugsvidenskab på KVL. DHI – Institut for Vand og Miljø, Danmarks Fødevareforskning og Institut for Sundhedstjenesteforskning på Syddansk Universitet.
Når rapporten er færdig, vil udvalget blive orienteret herom.