Den 19. april 2006

 

 

 

 

 

 

 

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AR stillet af Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

 

 

Spørgsmål nr. AR

”Vil ministeren redegøre for godkendelsesproceduren for pesticider?”

     

 

Svar

Det er et meget indviklet spørgsmål, men jeg skal forsøge at besvare det så enkelt som muligt.

 

Jeg vil holde mig til plantebeskyttelsesmidlerne, som de andre samrådsspørgsmål har drejet sig om.

 

Plantebeskyttelsesmidler er reguleret af direktiv 91/414/EØF, og ifølge direktivet skal midlerne være godkendt i de enkelte medlemslande, før de må markedsføres og anvendes.

 

Godkendelsen er en to trins procedure, idet aktivstofferne - dvs. de stoffer, der virker på det, der skal bekæmpes - godkendes i EU, og midlerne godkendes nationalt. Dvs. at aktivstoffet skal være optaget på bilag I til direktivet, den såkaldte positivliste, før midlerne må godkendes nationalt.

 

Men da direktivet blev implementeret i landene i 1993, var der allerede mange aktivstoffer på markedet. Man vedtog derfor, at de aktivstoffer, der var på markedet mindst ét sted i EU før den 26. juli 1993, var såkaldte eksisterende aktivstoffer. Det blev aftalt, at alle disse stoffer, godt 800, skulle igennem en EU-revurdering.

 

Indtil EU-revurderingen har fundet sted, er der en overgangsperiode, hvor landene må beholde de fleste af deres tidligere nationale regler.

 

I Danmark havde vi allerede en godkendelsesordning for plantebeskyttelsesmidler, inden direktivet trådte i kraft.

 

I Danmark skal midlerne i overgangsperioden godkendes for en periode på 10 år, og efter 9 år skal firmaerne ansøge om fornyet dansk godkendelse, hvis de ønsker at fortsætte markedsføringen af deres midler.

 

For alle midler, er det Miljøstyrelsen, der vurderer, om plantebeskyttelsesmidlerne kan godkendes mht. miljø- og sundhedseffekter. Danmarks JordbrugsForskning vurderer, om midlerne er tilstrækkeligt effektive, og Fødevarestyrelsen fastsætter grænseværdien for aktivstoffet i fødevarer, og vurderer, om den er acceptabel ud fra et sundhedshensyn for forbrugeren.

 

Miljøstyrelsen kan ikke godkende et middel, hvis midlet ikke er tilstrækkeligt effektivt, eller hvis det er særligt farligt for sundheden eller særligt skadeligt for miljøet.

 

Hvis midlet kan godkendes fastsætter Miljøstyrelsen vilkår for midlets anvendelse, der skal angives på etiketten. Det kan f.eks. være de afgrøder, der må sprøjtes, en sprøjteafstand til vandmiljøet, eller hvornår der senest må sprøjtes før afgrøden skal høstes.

 

Hvis der inden godkendelsen udløber, kommer væsentligt nye oplysninger om negative effekter, kan Miljøstyrelsen tage godkendelsen op til fornyet overvejelse og evt. tilbagekalde godkendelsen.