Folketingets Udvalg for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri

København, den 28. marts 2006

Sag: 1874/193328

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i skrivelse af 3. marts 2006 (FLF alm. Del) udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål:

 

Spørgsmål 244:

 

”Vil ministeren i forlængelse af ministerens besvarelse af FLF alm. Del – samrådsspm. AC og AJ den 1. marts 2006 om ”sorte fisk” oversende en redegørelse for omfanget af den danske fiskerikontrol sammenholdt med omfanget af fiskerikontrollen i andre EU-lande?2

 

Svar:

 

./.         Til brug for besvarelsen af spørgsmålet vedlægges notat udarbejdet af Fiskeridirektoratet.

 

 

 

 

Hans Chr. Schmidt

 

 

 

/Mogens Schou

 


Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Fiskeridirektoratet

Den 21. marts 2006

J.nr.: 2006-00576 PJE

 

 

 

 

 

 

NOTAT

 

Vedr.: Redegørelse for omfanget af den danske fiskerikontrol

sammenholdt med omfanget af fiskerikontrollen i andre EU-lande

 

 

 

 

Der foreligger ikke umiddelbart offentligt tilgængelige oplysninger, som er sammenlignelige til brug for besvarelsen af spørgsmålet.

 

I forbindelse med forberedelsen af beslutningen om oprettelsen af et EU-fiskerikontrolagentur lod Kommissionen udarbejde et studie[1], hvor der blev indhentet oplysninger om fiskerikontrollen i medlemsstaterne, herunder de til rådighed værende ressourcer og resultaterne af deres anvendelse. Dette er det senest kendte offentlige materiale herom, hvor der kan foretages en sammenligning mellem medlemsstaterne.

 

Med henblik på at vurdere Danmarks placering i forhold til de øvrige medlemsstater kan man tage udgangspunkt i nedenstående tabel fra ovennævnte studie.

 

Der er to elementer, som er afgørende for, hvordan medlemsstaterne klarer forpligtelser, der følger af Fællesskabslovgivningen. Der er de ressourcer, der er til rådighed for løsningen af opgaven, og hvor effektivt disse udnyttes.

 

I tabellen er gjort et forsøg på en sammenligning af den relative kontrolkapacitet (MCS capacity) og effektiviteten i forhold til størrelsen af kontinentalsoklen i de enkelte medlemsstater. Fortolkningen af resultaterne skal dog tages med et betydeligt forbehold, da der er mange usikkerhedsmomenter. Kvaliteten af den enkelte kontrol er ikke målt.


Sammenligning af forskellige kontrolkapaciteter (top), effektivitet (midt) og samlende driftsudgifter (bund) i forhold til størrelsen af hver medlemsstats kontinentalsokkel. Røde bokse indikerer under gennemsnittet, gule er gennemsnittet og grønne er over det forholdsmæssige gennemsnit.

 

Kilde: Figur 2-31

 

Generelt kan det ses, at hver medlemsstat har en række potentielle styrker og svagheder.

 

Det ses, at Danmark ligger under middel for så vidt angår indsatsen af søværts kontrol og flyovervågning, hvoraf følger, at antallet af boardinger til søs og flyinspektioner samt overtrædelser konstateret i forbindelse hermed ligger under middel. Antallet af inspektører om bord på skibene er dog på middel niveau. Antallet af landinspektører ligger over middel, mens antallet af inspektioner i havnene og i land ligger på middel niveau og antallet af konstaterede overtrædelser i havnene og i land er over middel. Samlet set er det samlede antal konstaterede overtrædelse på middel niveau. De samlede til rådighed værende ressourcer ligger over middel.

 

Middelhavslandene får generelt en god placering, hvilket skyldes enten et lavere antal fiskefartøjer eller mindre kontinentalsokler.

 

Til belysning af effektiviteten af medlemsstaternes anvendelse af deres sø-, fly- og landaktiver til at udføre inspektioner og afsløre overtrædelser kan tages udgangspunkt i nedenstående tabel fra tidligere nævnte studie, hvor der præsenteres en oversigt over data leveret af medlemsstaterne for perioden 2002/2003.

 

Tabellen skal læses med forsigtighed, da de enkelte medlemsstater kan have haft forskellige mål for deres kontrol. Endvidere er der betydelig forskel på hvilke andre typer af opgaver som eksempelvis fiskerikontrolskibene udfører.

 

Aktivers effektivitet, 2002/03

 

Kilde: Tabel 2-12

 

I rapporten antydes følgende hovedkonklusioner:

 

Inspektioner udført af inspektionsfartøjer viser, at Danmark, Tyskland, Irland, Holland og UK gennemfører et stort antal inspektioner pr. inspektionsfartøj.

 

Konstaterede overtrædelser pr. inspektionsfartøj viser et højt niveau for Holland, Estland, Tyskland, Irland, Italien, Portugal og UK.

 

Flyobservationer pr. flytime viser betydelige forskelle mellem medlemsstaterne. UK, Sverige, Holland, Irland og Frankrig viser alle et højt antal observationer pr. flytime sammenlignet med de øvrige medlemsstater.

 

Portugal, Spanien, Italien og Belgien har et betydeligt flere afslørede overtrædelser pr. flytime end andre medlemsstater.

 

Med hensyn til antallet af inspektioner gennemført på land pr. fiskerikontrollør falder medlemsstaterne i tre grupper: Spanien og Sverige har et lavt antal inspektioner pr. fiskerikontrollør. Data for Tyskland viser, at det gennemfører mere kontrol pr. inspektion end alle andre medlemsstater. Alle andre medlemsstater gennemfører omtrent det samme antal inspektioner pr. inspektør.

 

UK har det højeste antal overtrædelser afsløret pr. inspektør med de fleste øvrige medlemsstater udvisende omtrent konsistente tal med undtagelse af Litauen, Malta og Polen som har meget lave tal for afslørede overtrædelser pr. inspektør

 

Disse data viser betydelige forskelle mellem medlemsstaterne, som sandsynligvis kun delvis skyldes havområder, fiskerfartøjerne aktiviteter og antallet af disses landinger med forskelle, der også kan forklares af a) overholdelsesniveauer, og b) effektiviteten af overvågning/-inspektioner.

 

Rangeringen af forskelle medlemsstater for overtrædelser afsløret ved forskellige inspektionsmetoder viser, at nogle medlemsstater afslører et højt antal overtrædelser pr. aktiv i forhold til andre lande for nogle overvågningsmetoder og et lavt antal overtrædelser pr. aktiv i forhold til andre medlemsstater for andre overvågningsmetoder.

 

Dette antyder, at enkelte medlemsstater er betydeligt mere effektive til at afsløre overtrædelser ved nogle overvågningsmetoder end andre og/eller at overtrædelsesmønstrene og muligheden for at afsløre i luften, på havet eller på land er forskellig i medlemsstaterne.

 

For eksempel har UK det højeste antal afslørede overtrædelser pr. landfiskerikontrollør, men en lav frekvens af overtrædelser pr. flytime fløjet i forhold til andre medlemsstater. Dette kan kun delvist skyldes typen af overtrædelse, der afsløres i britiske farvande i forhold til andre medlemsstater, og antyder, at UK’s landinspektionsaktiviteter er mere effektive end dets flyinspektion.

 

Tilsvarende har Holland den højeste frekvens af overtrædelser pr. inspektionsfartøj, men en frekvens under gennemsnittet for overtrædelser pr. landfiskerikontrollør, hvilket antyder, at enten kunne antallet af landfiskerikontrollører forøges, eller også kunne kvaliteten af inspektioner forbedres.

 

Forløb af EU- inspektioner i Danmark

 

EU-kommissionen aflægger flere gange om året kontrolbesøg hos Fiskeridirektoratet, såvel anmeldte som uanmeldte, med det formål at vurdere, om Danmark lever op til sine kontrolforpligtelser efter EU- forordningerne på fiskeriområdet. Det typiske forløb er, at der er enkelte bemærkninger, men at det overvejende indtryk er positivt, og at der normalt ikke udtales alvorlig kritik.

 

 

 

Hans Chr. Schmidt

                                                                                              

 

 

/Mogens Schou



[1] Study of the Impact and Feasibility of Setting Up a Community Fisheries Control Agency, Final Report, September 2004, Marine Resources Agreement Group (UK), Poseidon Aquatic Resource Management Ltd. (UK), Lamans Management Services S.A. (GR) and Oceanic Développement (FR).