Rapport om dyrevelfærdskontrol og dyretransporter 4. oktober 2005

Denne side er til dokumentets kolofon. Den skrives af Kommunikationssekretariatet og du skal derfor blot efterlade siden som den er.

3 Indhold 1 Executive summary.........................................................................................6 2 Baggrund .........................................................................................................7 2.1 Introduktion................................   ................................ ..................... 7 2.2 Kommissorium for arbejdsgruppe om dyrevelfærdskontrol og dyretransporter   ............ 7 2.2.1 Indledning og baggrund ................................ .. 7 2.2.2 Målsætning   ................................   ................................ ...................... 7 2.2.3 Arbejdsgruppens (styregruppens) medlemmer ............................................................... 8 2.2.4 Sekretariat ................................   ................................ ....................... 8 2.3 Regeringsgrundlaget ................................ ....... 8 3 Organisering af kontrol...................................................................................9 3.1 Involverede kontrolmyndigheder    ................................ .................... 9 3.2 Terminologi i velfærdskontrollen ................................ ................... 9 3.3 Fra fødsel til død ................................ ........... 10 4 Besætninger ..................................................................................................13 4.1 Organisering af kontrol: hvem og hvordan    ................................ ... 13 4.1.1 Fødevarestyrelsen ................................ ......... 13 4.1.1.1  Vedr. kvæg  ................................   ................................ ........ 15 4.1.1.2  Vedr. svin................................   ................................ .......... 15 4.1.1.3  Vedr. heste ................................   ................................ ........ 15 4.1.1.4  Vedr. fjerkræ ................................ ..... 15 4.1.1.4.1    Æglæggende høner ................................ .................. 15 4.1.1.4.2    Slagtekyllinger ................................ ........................ 15 4.1.1.5  Anmeldelse til politi, indskærpelse m.v.   .......................................................... 16 4.1.1.6  Sanktioner ................................   ................................ ......... 17 4.1.2 Plantedirektoratet ................................ .......... 18 4.1.3 Privat-praktiserende dyrlæger ................................ ....................... 18 4.1.4 Besætningsejeres og staldpersonales kvalifikationer   .................................................... 18 4.2 Hvad kontrolleres i besætningerne og hvem betaler  ..................................................... 19 4.2.1 Fødevarestyrelsen ................................ ......... 19 4.2.1.1  5% velfærdsbesøg i kvæg -, svine-, heste- og fjerkræbesætninger .................... 19 4.2.1.1.1    Vedr. kvæg ................................ .............................. 20 4.2.1.1.2    Vedr. svin ................................ 20 4.2.1.1.3    Vedr. heste    ................................ ............................... 21 4.2.1.1.4    Vedr. fjerkræ ................................ ........................... 21 4.2.1.2  Særligt om slagtekyllinger ................................ ................ 21 4.2.2 Plantedirektoratet ................................ .......... 22 4.2.3 Privat-praktiserende dyrlæger ................................ ....................... 22 4.3 Økonomi    ................................   ................................ ....................... 23 5 Transport........................................................................................................24 5.1 Organisering af kontrol: Hvem og hvordan ................................ .. 24 5.1.1 Fødevarestyrelsen ................................ ......... 24 5.1.1.1  Før transport ................................ ...... 24

4 5.1.1.2  Under transport ................................ . 25 5.1.1.2.1    Samlesteder ................................ ............................. 25 5.1.1.2.2    Grænsekontrol ................................ ......................... 26 5.1.1.2.3    Assistance til politi    ................................ .................. 26 5.1.1.3  Efter transport ................................ ... 26 5.1.1.3.1    Slagteri ................................   ................................ .... 26 5.1.1.3.2    Dyrskuer, markeder m.v. (andre samlinger end samlesteder)................. 26 5.1.1.3.3    Ankomst til ny besætning ................................ ........ 26 5.1.1.3.4    Destruktionsanstalter    ................................ ............... 26 5.1.1.4  Anmeldelse til politi, indskærpelse m.v.   .......................................................... 27 5.1.1.5  Sanktioner ................................   ................................ ......... 27 5.1.2 Politikontrol ................................ .................. 28 5.2 Hvad kontrolleres ved transport og hvem betaler ......................................................... 29 5.2.1 Generelt ................................ ......................... 29 5.2.2 Før transport ................................ .................. 30 5.2.2.1  National transport ................................ ............................. 30 5.2.2.2  International transport    ................................ ....................... 30 5.2.2.2.1    Eksport direkte fra besætning ................................ .. 31 5.2.3 Under transport ................................ ............. 31 5.2.3.1  Politi (landevejskontrol) ................................ ................... 31 5.2.3.2  Samlesteder ................................ ....... 32 5.2.3.3  Grænsekontrol ................................ ... 33 5.2.4 Efter transport ................................ ............... 33 5.2.4.1  Slagteri................................   ................................ .............. 33 5.2.4.1.1    Det levende syn ................................ ....................... 33 5.2.4.1.2    Særligt om slagtekyllinger ................................ ...... 34 5.2.4.2  Dyrskuer, markeder m.v. (andre samlinger end samlesteder) .......................... 34 5.2.4.3  Ankomst til ny besætning ................................ ................. 34 5.3 Økonomi    ................................   ................................ ....................... 35 5.3.1 Fødevarestyrelsen ................................ ......... 35 5.3.2 Politikontrol ................................ .................. 35 6 Initiativer i velfærdskontrollen    .....................................................................36 6.1 Besluttede initiativer ................................ ..... 37 6.1.1 Styrkelse i Fødevarestyrelsen ................................ ....................... 37 6.1.1.1  Skærpet t  ilsyn ................................ ... 37 6.1.1.2  Dyreværnsnøglepersoner (kvalitetssupervision) .............................................. 37 6.1.1.3  Opkvalificering af tilsynsførende dyrlæger    ...................................................... 37 6.1.2 Godkendelse af køretøjer til transport a  f dyr ................................ 37 6.1.3 Initiativer i december 2004 ................................ ........................... 38 6.1.3.1  Skærpet transportegnethedsvurdering af dyr på samlesteder og ved eksport   ... 38 6.1.3.2  Afgrænsning af kategorier af   dyr der ikke anses for egnede til længere transporter ................................   ................................ ......... 38 6.1.3.3  Forbedring af forholdene på samlesteder  ......................................................... 39 6.1.3.4  Udleveringsrum og -vogne ................................ ............... 39 6.1.4 Politi og anklagemyndighed ................................ ......................... 40 6.2 Forslag til nye initiativer    ................................ ............................... 40

5 6.2.1 Frekvens af velfærdsbesøg i besætninger ................................ ..... 40 6.2.2 Frekvens af opfølgende velfærdsbesøg ................................ ......... 41 6.2.3 Dyrevelfærdsrejsehold ................................ .. 42 6.2.4 Egenkontrol som element i dyrevelfærdskontrol   .......................................................... 42 6.2.4.1  Indførelse af egenkontrol i besætninger ........................................................... 42 6.2.4.2  Fødevarestyr elsens rolle i egenkontrolprogram for dyrevelfærd  ...................... 43 6.2.5 Privat-praktiserende dyrlæger, sundhedsrådgivning og inddragelse i egenkontrol    ...... 44 6.2.6 Kontrolrapport ................................ ............... 44 6.2.7 Frekvens af stikprøvekontrol med køretøjer ................................ . 44 6.2.8 Certifikat i køretøjer ................................ ...... 44 6.2.9 Uddannelse af transportører og chauffører ................................ ... 45 6.2.10  Egenkontrol i transportvirksomheder ................................ ........... 46 6.2.11  Destruktionsanstalter ................................ ..... 46 6.2.12  Uddannelse af tilsynsførende dyrlæger ................................ ......... 46 6.2.13  Udvælgelse til kontrol ................................ ... 47 6.2.13.1 Risikoanalyse ................................ .......................... 47 6.2.13.2 Risikoparametre ................................ ...................... 47 6.2.14  Dyreværnsregister ................................ ......... 47 6.2.15  Sanktioner ................................   ................................ ..................... 48 6.2.15.1 Mulighed for at give påbud ................................ ..... 48 6.2.15.2 Administrative bøder ................................ ............... 48 6.2.15.3 Fratagelse af transportørs autorisation  .................................................... 49 6.2.16  Muligheder for øget brugerfinansiering ................................ ........ 49 7 Referencer......................................................................................................49 8 Tabeller...........................................................................................................50 8.1 Tabel 1. Beskrivelse af kontrol af dyrevelfærd i besætninger  (kvæg, svin, hest, æglæggende høns og slagtekyllinger), ved eksport af dyr direkte fra besætning, på samlesteder, ved grænsekontrol, i forbindelse med landevejskørsel, ved ankomst til slagteri, ny besætning, dyrskue og marked m.v. samt på destruktionsanstalter tilligemed administrative kontrolopgaver i 2004. ......................................................... 50 8.2 Tabel 2. Oversigt over ”minimumsstrafpositioner” og Rigsadvokatens bemærkninger til strafniveauet (besætninger) ................................ ....................... 54 8.3 Tabel 3. Oversigt over ”minimums -strafpositioner” samt Rigsadvokatens bemærkninger til strafniveauet (transport) ................................ .... 56 Bilag......................................................................................................................... 59 Bilag 1: Produktionsfakta ................................ ......... 59 Bilag 2: Lovgivning ................................ ................. 61

6 1 Executive summary Denne rapport beskriver den velfærdskontrol, der foretages   af landbrugsdyr (kvæg, svin,  æ g- læggende høner, slagtekyllinger) og heste i besætninger og i forbindelse med transport. V æ- sentlige aktører i kontrollen er fødevareregionerne, og politiet. Der redegøres for organisering af kontrollen (hvem der foretager kontrol og hvordan den foregår), hvad der kontrolleres, samt hvem der betaler herfor. Der redegøres for allerede besluttede initiativer til forbedring af dyrevelfærd, i.e. skærpet ti l- syn med fødevareregionerne, udpegning af dyreværnsnøglepersoner i fødevare regionerne, opkvalificering af medarbejdere i Fødevarestyrelsen, drøftelse af behovet for pr  æ  cisering af reglerne for godkendelse af køretøjer til transport af dyr overfor synsvirksomhederne, skæ r- pelse af transportegnethedsvurderingen af dyr på samlesteder  og ved eksport, kriterier til af- grænsning af kategorier af dyr uegnede til længere forsendelser, in itiativer vedr. forbedring af forholdene  og kontrolmulighederne på samlesteder, en anmodning til Dyreværnsrådet om at udtale sig om forholdene i forbindelse med brug af udleveringsrum og -vogne. Herudover diskuteres i kapitel 6 et katalog over mulige, nye såvel kort - som langsigtede initi- ativer til styrkelse af dyrevelfærden. For en række ti ltag redegøres for fordele og ulemper ved de enkelte initiativer, samt, i det omfang det er muligt, overslag over økonom iske aspekter. Initiativerne omfatter diskussion af mulig etablering af et dyrevelfærdsrejsehold, eventuel øget stikprøvekontrol i besætninger, gennemførelse af flere opfølgende besøg i b esætninger på  foranledning af meddelte indskærpelser, fastlæggelse af yderligere faglige retningslinjer for fødevareregionernes anvendelse af indskærpelser og politianmelde   lser i besætninger samt kriterier for udvælgelse af besætninger til opfølgende besøg (i.e. sty rkelse af dokumentation af og ensartethed i fødevareregionernes kontrolarbejde), indførelse af påbud som en sankt   i- onsmulighed i andet end slagtekyllingebesætninger, indførelse af brugerbetaling for velfærd s- besøg og opfølgende besøg i besætninger, intensiveret stikprøvekontrol af dyretransporter udført af henholdsvis fødevareregionerne (rampekontrol) og politi (landevejskontrol), ne  m- mere adgang til fratagelse af transportvirksomheders autorisation, en indledende sondering af de praktiske kontrolmuligheder i relation til destruktionsanstalterne, etablering af et ”dyr e- værnsregister” i Fødevarestyrelsen over personer, der har overtrådt dyreværnslovgi vningen, samt udbygning af det eksisterende ”dyrlægeregister” med oplysninger om dyrlægers ove r- trædelser af dyreværns lovgivningen. På længere sigt arbejdes der videre med  muligheden for at indføre krav om egenkontrolpr o- grammer i besætninger og transportvirksomheder, inddragelse af privat  -praktiserende dyrlæ- ger i overvågning af besætningsejers egenkontrolprogram i samm   enhæng med sundhedsrå   d- givningsaftale, tilsyn fra fødevareregionerne med pr ivat-praktiserende dyrlægers indsats vedr. besætningers egenkontrolprogram, etablering af velfærdsko ntrol på destruktionsanstalter, en forbedring af den risikobaserede udvælgelse til   kontrol af såvel besætninger som d   y- retransporter (i kraft af en evaluering af risikoparametre samt en overordnet opprioritering af

7 risikoanalysens elementer), forbedret uddannelse af kontrolpersonale (i.e. tilsynsførende dy r- læger) samt udvidelse af sankti  onsmulighederne ved overtrædelse af dyreværnslovgivningen.   2 Baggrund 2.1 Introduktion Familie- og Forbrugerministeriets departement har med skrivelse af 14. juni 2005 nedsat en arbejdsgruppe, der skal foretage en analyse af dyrevelfærdskontrollen og af kontr  ollen med dyretransporter. Arbejdsgruppen har nedennævnte kommissorium. 2.2 Kommissorium for arbejdsgruppe om dyrevelfærdskontrol og dyretransporter 2.2.1 Indledning og baggrund Sagen med transport af smågrise fra en svinebesætning ved Præstø til Sydtyskland samt r esul- taterne af velfærdskontrollen i svineb  esætninger har aktualiseret spørgsmålet om kontrollen med dyrevelfærd. Lovgivningen om dyrevelfærd hører under Justitsministerens område. Kompetencen til at udøve kontrol er, når det drejer sig om landbrugets dyr  , for størstedelens vedkommende pl a- ceret i Fødevarestyrelsen. Styrelsen gennemfører kontrol i besætninger, under transport og på slagteri.  Herudover forestår politiet landevejskontrol af transportbestemmelserne. Endelig har de privat-praktiserende dyrlæge  r i udøvelsen af deres gerning en grundlæggende pligt til at overvåge og gribe ind til sikring af dyrs ve lfærd.     Regeringen og Dansk Folkeparti indgik d. 27. maj 2005 en aftale om Danmarks Fødevar e- forsknings økonomiske rammer, Fødevarestyrelsens strukt  ur og Fø Af aftalen fremgår, at der skal ge nnemføres: ”…en undersøgelse af dyrevelfærdskontrollen, herunder frekvensen for kontrollen, antallet af opfølgende tilsyn samt mulighederne for at inddrage og ansvarliggøre de privat  -praktiserende dyrlæger. Endvidere analyseres dyrlægernes kontrol, ansvar og rolle i forbindelse med dyretransporter.” 2.2.2 Målsætning Der udarbejdes en analyse, hvori indgår: En beskrivelse af dyrevelfærdskontrollen sådan som den foregår i dag, herunder fr e- kvensen for kontrollen, antallet af opfølgende tilsyn samt identifikation af evt. pr o- blemområder En gennemgang af de tilsynsførende dyrlægers rolle og kontrolopgaver ved d   y- retransporter og en belysning af deres ansvar i den forbindelse.

8 En analyse af omkostningerne ved dyrevelfærdskontrollen, herunder mulighederne for at anvende brugerfinansiering. En analyse af de privat-praktiserende dyrlægers besætningsaktiviteter og mulighede r- ne for i højere grad at inddrage og ansvarliggøre de privat  -praktiserende dyrlæger i d  y- revelfæ  rdskontrollen. Analysen gennemføres sideløbende med analysen af fødevare   - og veterinæ  rkontrollen. 2.2.3 Arbejdsgruppens (styregruppens) medlemmer Arbejdsgruppen, der virker som styregruppe, består af repræsentanter fra Ministeriet for F   a- milie- og Forbrugeranliggenders departement, Justitsministeriet og Fødevarestyrelsen. A r- bejdsgruppens sammensætning er som følger: Afdelingschef Esben Egede Rasmussen, Familie- og Forbrugerministeriets departe- ment Kontorchef Anne Tønnes (afløst af Torben Jensen), Justitsministe  riet Veterinærdirektør Preben Willeberg, Fødevarestyrelsen Kontorchef Mikkel Sune Smith, Familie- og Forbrugerministeriets departement Kontorchef Birte Broberg, Fødevarestyrelsen   Formandskabet varetages af afdelingschef Esben Egede Rasmussen. Arbejdsgruppen (styregruppen) betjenes af et sekretariat nedsat i Fødevarest yrelsen. 2.2.4 Sekretariat Sekretariatet består af: Chefkonsulent Per Henriksen, Fødevarestyrelsen Fuldmægtig Birgit Gottlieb, Familie  - og Forbrugerministeriets departement Dyrlæge Søren Kent P   edersen, Fødevarestyrelsen Dyrlæge Susanne K. Larsen, Fødevarestyrelsen Fuldmægtig, Christina Pontoppidan, Økonomikontoret, Fødevarestyrelsen Fuldmægtig Rikke Søgaard Berth, Justitsministeriet Arbejdsgruppen afleverer sin endelige analyse til Familie- og Forbrugerministeriets depart e- ment primo oktober 2005. 2.3 Regeringsgrundlaget Regeringen prioriterer dyrevelfærd højt og har som klar politisk målsætning at forbedre fo r- holdene for dyrene. Dette er udtrykt som følgende i regeringsgrundlaget: ” I et rigt samfund som det danske har vi råd til at behandle vores dyr ordentligt. Regeringen vil fortsat arbejde for at forbedre EU-reglerne om transport af dyr. Indtil dette sker, ønsker regeringen, at Danmark på egen hånd    – -rettens rammer - skal gå foran o g sikre den bedst mulige beskyttelse af dyrene under transport. Regeringen vil fastsætte regler om

9 otte timers maksimal transporttid af særligt sårbare dyr, og om indretningen af såkaldte sa m- lesteder, hvor dyr omlæsses navnlig med henblik på eksport. Reger   ingen vil søge at opnå fr  i- villige brancheaftaler om transport af dyr.” Allerede i regeringens handlingsplan for bedre dyrevelfærd ”Dyrs velfærd –  vores ansvar,   april 2002” blev der redegjort for den brede fremadrettede indsats og kommende initiativer, som vil blive taget på såvel internationalt som nationalt plan. 3 Organisering af kontrol 3.1 Involverede kontrolmyndigheder Dyrevelfærdslovgivningen hører under Justitsministerens område, og det er således Justitsm i- nisteriet, der har ansvaret for lovgivningen på området. Hovedparten af kontrollen foretages   af Fødevarestyrelsen og fødevareregionerne, der har den veterinærfaglige ekspertise på omr å- det. Desuden foretages en del af kontrollen af transportreglerne af politiet. 3.2 Terminologi i velfærdskontrollen Der anvendes i beskrivelsen af kontrollen en terminologi, hvis overordnede elementer kan beskrives som følger: ”Velfærdskontrol” anvendes meget bredt om offentlig kontrol af overholdelse af dyreve l- færdsmæssige bestemmelser, enten i form af besætningskontrol, eller i form af kontrol af for- holdene for dyr under transport eller dyr på slagterier. ”Besætningskontrollen” består af en ”stikprøvekontrol”, hvilket betyder, at der årligt skal u d- peges en vis procentdel (=stikprøve) af besætningerne, hvor der udføres ko ntrol med overhol- delse af alle de dyrevelfærdsbestemmelser, der er relevante for den pågældende dyreart. Det fremgår af Justitsministeriets bestemmelser, at stikprøven skal være på mindst 5% af alle b e- sætninger med mere end 10 landbrugsdyr eller heste, og   derfor  omtales besætning  skontrollen ofte som ”5% -stikprøvekontrollen” eller blot ”5%   -kontrollen”. Når der udpeges besætninger til 5%   -stikprøvekontrol, sker det for en del af besætningerne på baggrund af risikoparametre – f.eks. besætningsstørrelse eller produktionsform – og der er således tale om en ”risikobaseret stikprøvekontrol”. Nogle af besætningerne udpeges dog helt tilfældigt, idet der er behov for at vurdere effekten af risikoparametrene. Kontrollen af besætningerne foregår ved, at fødevareregion erne foretager kontrol i den enkel- te besætning og gennemgår forholdene der, og dette omtales under et som fødevareregione r- nes ”velfærdsbesøg”. Kontrol med bestemmelserne om beskyttelse af dyr under transport omfatter kontrol af dyrs ”transportegnethed” fo  rud for enhver eksport af dyr til andre EU-lande og tillige kontrolleres alle dyrs transportegnethed i forbindelse med ankomst til slagterier og samlesteder.

10 Herudover udføres også i visse sammenhænge ”stikprøvekontrol” med transportforholdene, hvorved forstås, at der hvert år skal u  dføres et bestemt antal kontroller (=stikprøver), hvor der udover vurdering af dyrenes transportegnethed, foretages en gennemgang af transportmidlets indretning, ledsagedokumenter m.m. Udpegningen af de transporter, der underkastes stikprø- vekontrol, kan være ”risikobaseret” –  f.eks. kan lange transporter af slagtedyr være en risik  o- parameter. 3.3 Fra fødsel til død Nedenfor beskrives, hvem der udfører den velfærdskontrol, som dyr (kvæg, svin, heste, æ g- læggende høner, slagtekyllinger   ) eksponeres for på forskellige lokalit eter og tidspunkter i deres livsforløb, i.e. et ”flow  -chart” fra dyrets fødsel til død. Der anvendes følgende symboler i flow-chartsene: Kontrol: politiets landevejskontrol eller politimyndigheder i andre EU-lande (stikprøve) Kontrol: Fødevarestyrelsen eller veterinærmyndigheder i andre EU   -lande Fødevarestyrelsens stikprøvekontrol samt privatpraktiserende dyrlægers sun d hedsrådgivnings - og ad hoc -besøg. Fødevarestyrelsens stikprøvekontrol, Plantedirektoratets   øremærkekontrol samt privatpraktiserende dyrlægers sun  dhedsrådgivnings - og ad hoc -besøg. Kontrol: ingen Udland For alle dyr gælder, at de kan blive leveret direkte til en destruktionsanstalt fra en besætning, hvor de er selvdøde eller aflivede. Æg   læggende høner og slagtekyllinger opdrættes typisk i henholdsvis 3 og 2 besætninger, i n- den de leveres til slagteri. Der er fuldstændig velfærdskontrol i slutningen af produktionsfo r- løbet (på slagteri), mens kontrollen er mere variabel i størstedelen af dyr   enes levetid og under landevejstransport: Æglæggende høner: Slagtekyllinger: Rugeri Opdrætsbesætning (ca. 0-18 uger) Slagteri Konsumægsbesætning (ca. 18-70 uger) Rugeri Slagtekyllingebesætning (ca. 6 uger) Slagteri Slagteri (EU-land)

11 Af nedenstående scenarier for svin fremgår det, at svin typisk befinder sig i 1  -3 besætninger, inden de leveres til slagteri. Der er fuldstændig velfærdskontrol i slutningen af produktion s- forløbet (på slagteri)   og i forbindelse med omlæsning på samlested samt ved ek   sport, mens kontrollen er mere variabel i størstedelen af grisens levetid i besætningen og under landevej   s- transport. Det bemærkes, som supplement til nedenstående scenarier, at udover smågr ise (scenario IV) transporteres også en del søer og slagtesvin over samlesteder, med henblik på slagtning i udlandet. For kvæg gør det sig tilsvarende gældende, at malkekvæg og slagtekvæg typisk befinder sig i henholdsvis 1 og 1-2 besætninger, inden de leveres til   slagteri. Der er fuldstændig velfærd s- kontrol i slutningen af produktionsforløbet (på slagteri) og i forbindelse med o  mlæsning på samlested, ved eksport samt ved ophold på dyrskue m.v., mens kontrollen er mere variabel i Slagtesvin (scenario I): Slagtesvin (scenario II): Slagtesvin (scenario III): Slagtesvin (scenario IV): Slagtesvin (scenario V): Sobesætning (fødsel til 7 kg) Smågrisebesætning (7-25 kg) Slagtesvinebesætning (25-110 kg) Slagteri Sobesætning (fødsel til 7 el. 25 kg) Samlested (7/25 kg) Besætning (udland) (7/25 til 110 kg) Slagteri (EU-land) Sobesætning (fødsel til 7 el. 25 kg) Besætning (udland) (7/25 til 110 kg) Slagteri (EU-land) Sobesætning (fødsel til 7 el. 25 kg) Slagtesvinebesætning (7/25 til 110 kg) Slagteri Kombineret so- og slagtesvinebesætning (fø dsel til 110 kg) Slagteri

12 størstedelen af kvægs levetid i bes   ætningen og under landevejstransport. I andre ti  lfælde, f.eks. i forbindelse med græsning, er der ingen velfærdsmæssig kontrol: Slagtekalv (scenario I): Slagtekalv (scenario II): Slagtekalv (scenario III): Malkeko (scenario I): Malkeko (scenario II): Kobesætning (fødsel) Slagteri (EU-land) Kobesætning (fødsel) Slagteri Samlested Besætning (udland) Dyrskue Græsning Kobesætning (fødsel) Slagtekalvebesætning Slagteri Besætning (fødsel) Slagteri Kobesætning (fødsel) Samlested Slagteri

13 For heste kan følgende typiske scenarier opstilles: Heste transporteres hovedsageligt til periodiske lokaliteter, såsom dyrskuer, konkurrencer, udstillinger, kåringer, ridestævner, rin   gridning, træning, bedækning, græsning m.v. Generelt gælder det, at velfærdskontrollen er variabel i størstedelen af hestes levetid i besætningen og under landevejstransport. For heste, som ikke leveres til destruktionsanstalt, men bliver slag- tet, er der fuldstændig velfærdskontrol i slutningen af livsforløbet (på slagteri), ligesom det er tilfældet ved omlæsning på samlested og ved ek sport. I de følgende afsnit vil de involverede  myndigheders og parters kontrol blive gennemgået særskilt. 4 Besætninger 4.1 Organisering af kontrol: hvem og hvordan 4.1.1 Fødevarestyrelsen Fødevarestyrelsen og fødevareregionerne har til opgave at planlægge og udføre velfærdsko n- trol i mindst 5% af alle besætninger   med flere end 10 landbrugsdyr (kvæg, svin, får, geder, pelsdyr, æglæggende h ø med heste omfatter både landbrugsmæssigt opdræt (stutterier, slagteheste), træningsstalde, Hest (scenario I): Hest (scenario II): Besætning (fødsel) Græsning Konkurrence (DK el. EU) Slagteri Besætning (fødsel) Samlested Slagteri (EU-land) Græsning Konkurrence (DK el. EU)

14 rideskoler og hobbyprægede hestehold. Kontrollen foretages uanmeldt. Besætninger udpeget til velfærd  skontrol skal kontrolleres, med mindre de er ophørte. Efter 2 forgæves besøg kan der dog varsles kontrolbesøg med højst 48 timers frist. Kontrollen skal i videst muligt omfang integreres med anden eksisterende kontrol. Udvælgelse af besætninger til kontrol sker dels ved tilfældig udpegning i CHR -registeret, dels ved risikobaseret udpegning på baggrund af relevante risikoparametre. Formålet med risik  o- baseret udpegning er at målr ette og effektivisere kontrollen. Elementer indeholdende relevan- te risikoparametre, som er umiddelbart tilgængelige for Fødevarestyrelsen, er: CHR Besætningskontroldatabasen (BEKO) med info om overtrædelse af mærkningsre glerne VetStat indeholdende oplysninger om de enkelte besætningers medicinforbrug I 2005 vil der blive udarbejdet en skriftlig og konkluderende vurdering af de oprindelige pa- rametre fra 2004 m.h.t. deres fremtidige anvendelighed. Oplysninger om risikoparametre hen- tet fra samlesteder, destruktionsanstalter, Plantedirektoratets kontrol, den veterinære kødkon   t- rol og privat-praktiserende dyrlægers sundhedsrådgivningsaftaler f   orventes ligeledes at kunne være nyttige på sigt, men er ikke på nuværende tidspunkt anvendelige til risikobaseret udpe g- ning i Fødevarestyrelsen. Under kontrolbesøget udfyldes en tjekliste, der består af en skematisk oplistning af de regler, som skal kontrolleres. Måling af ly sforhold eller opmåling af huse, stier, bokse m.m. kan også blive foretaget, hvor det vurderes nødvendigt. Kontrolbesøget afsluttes med udarbejdelse af en kontrolrapport, som afleveres til den besætningsansvarlige. Af ko  ntrolrapporten fremgår eventuelle bemær  kninger, herunder om hvorvidt der er behov for senere fremsendelse af et brev til besætningsejeren med en indskærpelse af forhold, der ikke er i overensstemmelse med gældende regler på området, og som af praktiske grunde ikke kan skrives i kontrolrapporten i tilslutning til kontrollen. Fødevarestyrelsen har ansvaret for, at fødevareregionernes gennemførelse af kontrollen koo   r- dineres med henblik på at opnå den størst mulige ensartethed i kontrollen. Koordineringen af fødevareregio nernes kontrol foregår på flere fo  rskellige måder:   på veterinærchefmøder, hvor der drøftes aktuelle emner og problemstillinger i fo rbindelse med fødevareregionernes kontrol, på ERFA -gruppemøder med deltagelse af de tilsynsførende dyrlæger fra fødevareregione r- ne og sagsbehandlere fra Fødevarestyre lsen. Grupperne udveksler praktiske erfaringer og drøfter herunder generelle problemer og proble mløsninger i relation til kontrollen, på temadage for de tilsynsførende dyrlæger i fødevareregionerne, som fører kontrol med de pågældende velfærdsbestemmelser. På tema -dagene gives der rum for en bred faglig drøfte l- se, herunder med indlæg af sagkyndige personer,

15 i forbindelse med Fødevarestyrelsens årlige supervision af alle fødevareregioner, bl.a. på dyreværnsområdet, i forbindelse med kvalitetssupervision, der er indført i 2005, og som indebærer, at den ti   l- synsførende dyrlæges kontrolindsats s   uperviseres af den nærmeste chef i forbindelse med konkret udførelse af ko ntrol, ved årlig opdatering af kontrolvejledninger, som er redskaber for udførelse af   kontrollen med henblik på en ensartet håndtering af de forhold, der konstateres i forbindelse med ve  l- færdskontrollen. 4.1.1.1 Vedr. kvæg I 2004 var den risikobaserede udpegning af kvægbesætninger baseret på store kalvebesætni n- ger, besætninger der i 2003 havde f  ået foretaget såkaldt ”bilag 2   -besøg” (jf. kap. 4.1.2) samt besætninger udtrukket til med  icinkontrol. 4.1.1.2 Vedr. svin I 2004 var den risikobaserede udpegning af svinebesætninger baseret på store sobesætninger og besætninger udtrukket til medicinko  ntrol. 4.1.1.3 Vedr. heste I 2004 blev halvdelen af de besætninger, der skulle kontrolleres, udpeget centralt af Fødev   a- restyrelsen, mens fødevareregionerne selv skulle udpege den anden halvdel, herunder alle kendte hestehandlere. 4.1.1.4 Vedr. fjerkræ 4.1.1.4.1   Æglæggende høner Alle buranlæg   med æglæggende høner kontrolleres årligt. Derudover kontrolleres en 5% sti k- prøve af alternative besætninger, dog mindst 50 besætninger, årligt. Ved udvælgelse af alte r- native besætninger kan der også fremover ske udvælgelse af besætninger med under 350 æ g- læggende høner, der ikke er omfattet af bestemmelserne i bekendtgørelse om beskytte lse af æglæggende høner, men som kontrolleres for overholdelse af de almindelige bestemmelser i dyreværnsloven og mindstekravsbekendtgørelsen. 4.1.1.4.2   Slagtekyllinger Der udføres  å  rligt 5% stikprøvekontrol af slagtekyllingebesætninger, dog skal mindst 50 b   e- sætninger kontrolleres. Konstat  ering af et stort antal trædepudesvidninger kan, udover at være et velfærdsproblem i sig selv, betragtes som en risikoparameter for andre utilstrækk elige for- hold i besætningen af betydning for kyllingernes velfærd. Kontrol af trædepudesvidninger er allerede et krav i lovgivningen, og alle hold, der indleveres til slagtning, skal kontrolleres for forekomsten af trædepudesvidninger, ligesom der skal ske   opfølgning i besætninger, der ove   r- skrider nogle nærmere definerede grænser.

16 4.1.1.5 Anmeldelse til politi, indskærpelse m.v. I vurderingen af alvoren af overtrædelser af dyreværnsmæssige bestemmelser sondres der i overensstemmelse med dyreværnslovens terminolog  i mellem ”væsentlig ulempe”, ”uforsva r- lig behandling”, ”groft uforsvarlig behandling” og ”mi    shandling”. ”Væsentlig ulempe” er forhold, der ikke kan betegnes som uforsvarlige, men som er til gene for dyrenes velfærd. F.eks. stilles der i lovgivningen krav   om, at udstyr til fodring og vanding skal være udformet og anbragt på en sådan måde, at der er mindst mulig ris iko for forurening af foder og vand. I situationer, hvor denne bestemmelse ikke er opfyldt, f.eks. fordi fodertru- get er anbragt, sådan at der nem t sker forurening med jord eller gødning, vil der normalt være tale om, at forholdet vurderes som ”væsentlig ulempe”. ”Uforsvarlig behandling” af dyr er forhold, hvor dyrlægen i henhold til dyreværnslovens § 20 - i modsætning til ved ”groft uforsvarlig be   handling”  - ikke har en forpligtigelse til at anmelde forholdet til politiet, hvis det rettes straks. Som eksempel kan nævnes fo  rvoksede klove hos kvæg, hvor en klovbeskæring er nødvendig for at undgå, at klovene bliver så lange, at dyret lider i en grad, hvor forholdet betragtes som ”groft uforsvarlig behandling”. ”Groft uforsvarlig behandling” af dyr er forhold, som dyrlægen i henhold til dyreværnsl ovens § 20 altid skal anmelde til politiet. Et eksempel kan være afhorning af kalve uden at en dyrl  æ- ge forud for afhorningen har foretaget bedøvelse. ”Mishandling” er endnu alvorligere end ”groft uforsvarlig behandling” og kan f.eks. være vanrøgtssager, hvor dyr er døde af sult og tørst pga. manglende pasning. Hvis en besætningsejer ikke efterlever lovgivnin  gen på dyreværnsområdet, har fødevarereg i- onen mulighed for at give en indskærpe  lse eller at anmelde besætningsejeren til politiet, jf. § 20 i dyreværnsloven. En indskærpelse er en præcisering af de gældende regler og kan o m- handle forhold af meget forskellig karakter. Hvis der er tale om uforsvarlige forhold, hvor forholdet ikke er groft, kan det indskærpes overfor besætningsejeren, at det skal rettes. Afhængig af forho ldets karakter kan det i nogle tilfælde rettes i forbindelse med kontrolbesøget, mens de   r i andre tilfælde foretages opfølge   n- de kontrol for at konstatere, om forholdet er blevet rettet. Hvis det i forbindelse med den op- følgende kontrol viser sig, at forholdet ikke er rettet, skal fødevareregionen anmelde besæ t- ningsejeren til politiet. I besæt  ninger med slagtekyllinger kan fødevareregionen i visse tilfæ   l- de give påbud, som der skal følges op på, og hvor der indgives politianmeldelse, hvis påbu det ikke følges. Groft uforsvarlige forhold skal, som ovenfor anført, altid anmeldes til politiet. Hvis d- over det groft uforsvarlige forhold, også er andre ikke -grove overtrædelser, vil disse normalt blive inkluderet i politianmeldelsen, selvom de isoleret set kun ville have givet anledning til en indskærpelse. Der er ikke faste kriterier for hvilke indskærpelser, der efterfølgende giver anledning til et opfølge nde besøg, og hvilke der ikke gør. Der vil dog ofte være tale om at indskærpelse af

17 forhold angående selve dyrene følges op af et opfølgende besøg, mens forhold vedr. tekniske installationer, hvor f.eks. en kvittering for installation af alarmanlæg anses for tilstrækkelig dokumentation, eller forhold, der rettes op under velfærdsbesøget, ikke medfører et opfølge n- de kontrolbesøg. I den sammenhæng indgår tillige et ressourcemæssigt aspekt i fødeva reregi- onernes overvejelser.   4.1.1.6 Sanktioner Det følger af dyreværnslovens § 28, stk. 1, at s   traffen for vanrøgt og uforsvarlig behandling af dyr er bøde eller fæn   gsel i op til 1 år, mens straffen for mishandling af dyr er fængsel i op til 1 år  – og i gentage   lsestilfælde op til 2 års fængsel. Overtrædelse af regler udstedt i medfør af dyreværnsloven kan straffes med bøde eller op til 4 måneders fængsel. Med henblik på gen e- relt at skærpe bødeniveauet i sager om overtrædelse af dyreværnslovgivningen blev dyr e- vær I forbindelse med lovændringen blev der endvidere indsat en bestemmelse i § 28 om, at det ved udmåling af straf efter dyreværn   s- loven eller bekendtgørelser udstedt med hjemmel i loven skal anses som en skærp   ende om- stændighed, hvis overtrædelsen er begået i forbindelse med udøvelse af e rhverv. I tabel 2 (side 52) ses en oversigt over de ”minimums -strafpositioner”, der ifølge forarbejde  r- ne til lovændringen i 2003 kan tjene som et udgangspunkt for retsanvendels  en, samt de be- mærkninger til strafniveauet, som Rigsadvokaten afgav i forbindelse med sin red  egørelse fra januar 2005 om effekten af lovændringen i 2003. Rigsadvokaten konkluderede i sin indbere  t- ning, at de forhøjelser af b ø d ændringen af dyreværnsloven, har haft virkning i praksis, og at reglerne anvendes i overensstemmelse med tilkendegivelser- ne i forarbejderne til loven. Ud over dyreværnslovens § 28 om bøde   - og frihedsstraf giver dyreværnslovens § 29 domst  o- lene mulighed for at frakende den, der ved dom findes skyldig i mishandling eller grovere uforsvarlig behandling af dyr, retten til at beskæftige sig med dyr. Frakendelsen kan idømmes for en periode eller indtil videre, og den kan omfatte enkelte dyrearter eller alle dyr. Med henblik på i øvrigt at styrke politiets og anklagemyndighedens arbejde i dyreværnssager blev der i 2004 udarbejdet en manual for politikredsenes behandling af dyreværnssager. He  r- udover er der afholdt kursus om dyreværnslovgivningen for de medarbejd  ere i politikredsene, som beskæftiger sig med dyreværnssager. Endvidere har Justitsministeriet udsendt cirkulæreskrivelse af 14. april 2005 om styrkelse af samarbejdet mellem fødevareregionerne og politikredsene i dyreværnssager. Det følger bl.a. heraf, at politikredsene i hver fødevareregion mindst én gang årligt skal afholde et møde med fødevareregionen, samt at der søges etableret en kontaktpersonordning med deltagelse af l  o- kale eller landsdækkende dyreværnsorganisationer. Ifølge EU -bestemmelser om landbrugsstøtte skal overtrædelse af dyreværnsbestemmelser fra d. 1. januar 2007 indgå i den såkaldte ”cross   -compliance” -kontrol. Det vil sige, at der ved overtrædelse af visse dyreværnsbestemmelser kan ske reduktion eller fratagelse af f.eks. he k-

18 tarstøtte,  afhængigt af visse nærmere fastsatte kriterier for vurderingen af overtrædelsens a l- vor. 4.1.2 Plantedirektoratet I besætninger med produktionsdyr udfører Plantedirektoratet kontrol med mærkningspræmi e- bestemmelserne (øremærkekontrol) for Fødevarestyrelsen. Alle udpegede besætninger (kvæg, får, ged) skal som udgangspunkt besøges uanmeldt, heraf dog mindst 50%. Hvis et kontrolb  e- søg er varslet, skal det aflægges indenfor 48 timer. Øremærkekontrollen foretages på ba g- grund af risikobaseret udvælgelse, som udføres af F   ødevarestyrelsen. Hvis flere end 20% af dyrene i en besætning ikke opfylder mærkningslovgivningen, idet der eksempelvis står dyr i besætningen, som aldrig er mærket, har tabt et øremærke eller ikke er opført på besætningsl i- sten, har Plantedirektoratet pligt til at kontakte den lokale fødevareregion, som herefter aflæ   g- ger et såkaldt ”bilag 2  -besøg”, der i 2004 var en af risikoparametrene ved udpegning af kvæ g- besætninger. 4.1.3 Privat-praktiserende dyrlæger Ud fra data i Fødevarestyrelsens dyrlægeregister skønnes det, at der er 1.200 privat- praktiserende dyrlæger i Danmark, hvoraf ca. 500 er fuldtidsbeskæftigede med produktion s- dyr, og ca. 700 overvejende er beskæftiget med behandling af familiedyr som hunde, katte og heste. Det må antages, at der i langt hovedparte n af de erhvervsmæssige besætninger bliver aflagt dyrlægebesøg mere end én gang årligt, typisk i forbindelse med sygdom og et behov for udlevering/ordination af receptpligtige lægemidler eller i forbindelse med en sundhedsrådgi   v- ningsaftale. 4.1.4 Besætningsejer   es og staldpersonales kvalifikationer Der undervises i dyrs adfærd og velfærd på landmandsuddannelsen, jf. bekendtgørelse om uddannelse til faglært landmand (landbrugets grunduddannelse). Der afsættes 3½ uger til f   a- get ”Biologi og natur” på skolemodul 1b o   g 2, hvor emnerne genetik, bioteknologi, anatomi, fysiologi, adfærd og velfærd samt økologi og naturpleje indgår. I alt udgør skoleundervisni n- gen 1 år, mens uddannelsen er normeret til ca. 3½ år. Der er allerede nu visse uddannelse s- mæssige krav i form af d  riftslederkursus (modul 3) til personer, der ønsker at overtage en landbrugsejendom i.e. det såkaldte ”grø   nne bevis”. Dette medfører, at besætningsejeren i de fleste tilfælde må antages at have modtaget nogen uddannelse i dyrevelfærd. For så vidt angår st  aldpersonale følger det af bekendtgørelsen om beskyttelse af landbrugsdyr, at dyrene skal passes af personer, der har de relevante faglige færdigheder og kvalifikation og den relevante faglige viden, således at dyrene kan passes forsvarligt. Det fremgår en  dvidere af bekendtgørelsen om beskyttelse af svin, at svineproducenter skal sikre sig, at de personer, de ansætter eller beskæftiger til at passe svin, har modtaget instruktion og vejledning om lovgi v- ningen om beskyttelse af svin.  Der stilles således ikke  krav om at staldpersonalet  skal have modtaget egentlig uddannelse.

19 4.2 Hvad kontrolleres i besætningerne og hvem betaler 4.2.1 Fødevarestyrelsen 4.2.1.1 5% velfærdsbesøg i kvæg -, svine-, heste- og fjerkræbesætninge r Der findes såvel generel dyreværnsmæssig regulering af besætninger med landbrugsdyr som regulering, der retter sig mod den enkelte dyreart. Den generelle regulering findes særligt i dyreværnsloven og bekendtgørelse om mindstekrav til beskyttelse af landbrug   sdyr. Dyreværnsbestemmelser, der angår flere dyrearte   r, findes i lov om forbud mod slagtning og aflivning af produktionsdyr og heste i den sidste tiendedel af drægtighedsperioden, samt i bekendtgørelserne om henholdsvis afhorning, om slagtning og aflivning af dyr samt om hal e- kupering og kastration af dyr. Den artsspecifikke regulering for svin findes i bekendtgørelse om beskyttelse af svin, lov om indendørs hold af smågrise, avls  - og slagtesvin, lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte, samt lov om udendørs hold af svin. Specifikke velfærdsb   estemmelser for kalve op til 6 måneder er fastsat i bekendtgørelse om beskyttelse af kalve. For fjerkræ findes såvel en lov og en bekendtgørelse om hold af slagtekyllinger, samt en bekendtgørelse om beskyttelse af æ g- læggende høner.   Det er karakteristisk for områ det, at en ganske betydelig del, særligt af den artsspecifikke r  e- gulering, er indført siden begyndelsen af 1990’erne. Reguleringen er i et vist omfang gennemførelse af EU -regler, særligt direktiverne om min  d- stekrav til beskyttelse af henholdsvis landbrugsdyr, svin, kalve og æglæggende høner. Det bemærkes, at der for tiden forhan  dles et direktivforslag om slagtekyllinger. For så vidt angår kontrol af overholdelsen af velfærdsreglerne for hold af landbrugsdyr og heste, har der siden 1. januar 2004 været kr  av om, at Fødevarestyrelsen skal udføre stikprøv   e- kontrol (den såkaldte ”velfærdskontrol”) i mindst 5% af alle besætninger med mindst 10 landbrugsdyr eller heste, der ikke holdes til landbrugsmæssigt formål, jf. § 1, stk. 1, i stikpr   ø- vebekendtgørelsen. Just itsministeriet har den 6. januar 2004 udsendt en cirkulæreskrivelse til fødevareregionerne om bekendtgørelsen. Før 2004 omfattede kravet om stikprøvekontrol 2% af besætninger med svin og kalve, alle buranlæg med æglæggende høner, samt 5% af altern a- tive besætninger (dog mindst 50 stk.) med æglæggende høner, og l igeledes 5% (mindst 50 stk.) af besætninger med slagtekyllinger. Bortset fra slagt  ekyllinger (hvor hele lovgivningen er national), var kontrollen rettet mod EU-baserede regler. Stikprøvekontrollen om fatter ifølge bekendtgørelsens §§ 4  -6 bl.a. dyreværnsloven, regler, der udfærdiges med hjemmel heri (f.eks. bekendtgørelsen om halekupering og kastration), samt love og forskrifter, der beskytter enkelte dyrearter (f.eks. lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte). Kontrollen finansieres over finansloven, se dog nedenfor angående slagteky  l- linger. Stikprøvekontrollen omfatter de fysiske forhold i besætningen, f.eks. areal, belægningsgrad, adgang til vand, fodring, ventilation og lys, samt en række for  hold angående den daglige

20 driftsledelse (management), eksempelvis strøelse, aflivningsmetode, sygdomsforhold og he l- hedsvurdering af dyrenes tilstand. Fødevareregionerne indberetter årligt resultatet af den gennemførte velfærdskontrol til Fød e- varestyrelsen. Fødevarestyrelsen udarbejder på baggrund af indberetningerne fra fødevarer   e- gionerne en gang årligt en samlet rapport over 5% -kontrollen, som sendes til Justitsministeri- et. Hvert andet år indsender Justitsministeriet oplysningerne om resultaterne af stik prøveko n- trollen af svin, kalve og æglæggende høner til EU -kommissionen som et led i opfyldelsen af Danmarks EU-retlige forpligtelser. Velfærdskontrollen i besætningerne har undergået store forandringer fra 2003 til 2004. Sål e- des er den tidligere, anmeldte 2%-stikprøvekontrol af kalve, svin og æglæggende høner i medfør af EU -regler, blevet ændret til uanmeldt 5% stikprøvekontrol af alle landbrugsdyr og heste for overholdelse af både nationale og EU -regler, hvilket vanskeliggør sammenli gning af resultaterne af de to typer kontrol. Derfor præsenteres i det følgende alene kontrolr   esultater fra 2004. Det bemærkes, at der i én og samme besætning kan være indskærpet og politianmeldt flere samtidige forhold. Der findes ikke opgørelser over, hvor mange besøg som ik  ke har givet an- ledning til bemærkninger eller blot én enkelt indskærpelse. Der findes ikke ti   lgængelig viden om, hvor mange indskærpede forhold der er opføl   gningsværdige, og hvor stor en andel af disse der giver anledning til et opfølgende besøg. 4.2.1.1.1   Vedr. kvæg I kvægbesætninger er der gennemført 1182 velfærdskontrolbesøg i 2004. Der er indskærpet 625 forhold, mens 13 besætninger er blevet politianmeldt for 56 forhold. Der er udført opfø l- gende kontrolbesøg i 18 besætninger i forlængelse af indskærpede forhold. For kvæg under 6 mdr. omfatter velfærdsproblemer bl.a. manglende adgang til drikkevand, isolation af kalve i enkeltbokse, uopfyldte arealkrav, permanent opbinding af kalve, dårlig staldhygiejne, ufo r- svarlig pasning af syge og tilskadekomne dyr, manglende afblødning efter brug af boltpistol, afhorning af for gamle dyr og/eller uden forudgående bedøvelse, mangelfulde optegnelser vedr. døde dyr og medicinfo rbrug m.v. For kvæg over 6 mdr. omfatter velfærdsproblemer bl.a. forsyningsbrist vedr. vand og foder, då rlig staldhygiejne, uforsvarlig pasning af dyr her- under syge/tilskadekomne, manglende afblødning efter brug af boltpistol, manglende eller mangelfulde optegnelser vedr. døde dyr og medici nforbrug m.v. 4.2.1.1.2   Vedr. svin I svinebesætninger er der gennemført 824 ve   lfærdskontrolbesøg i 2004. Der er indskærpet 1.833 forhold, mens 47 besætninger er blevet politianmeldt for 84 forhold. Der er udført o   p- følgende kontrolbesøg i 158 besætninger i forlængelse af indskærpede forhold. For svin o m- fatter velfærdsproblemer bl.a.   manglende rode-, beskæftigelses  - og redebygningsmaterialer, uopfyldte arealkrav, manglende dagligt tilsyn, unødvendig halekupering, manglende opfylde l- se af mætheds  - og tyggebehov, dårlig staldhygiejne, mangelfuld pasning af syge og tilskad e- komne dyr, manglende afblødning efter brug af boltpistol, manglende eller mangelfulde o p- tegnelser vedr. døde dyr og m edicin m.v.

21 4.2.1.1.3   Vedr. heste I hestebesætninger er der gennemført 197 velfærdskontrolbesøg i 2004. Der er indskærpet 29 forhold, mens 1 besætning er blevet po  litianmeldt for 1 forhold. Der er ikke udført opfølgende kontrolbesøg i hestebesætninger i forlængelse af indskærpede forhold. For heste omfatter ve l- færdsproblemer manglende bevægelsesfrihed, uti lstrækkelig fodring og vanding, mangelfuld pasning af syge og tilskadekomne dyr, mangelfulde optegnelser vedr. døde dyr og medici n- forbrug m.v. 4.2.1.1.4   Vedr. fjerkræ I besætninger med æglæggende høner er der i 2004 gennemført 121 velfærdskontrolbesøg, herunder i alle buranlæg. Der er indskæ rpet 85 forhold, mens 1 besætning   blev anmeldt til politiet for overtrædelse af 2 forhold. Der er blevet udført opfølgende velfærdsbesøg i 3 b e- sætninger. De hyppigste overtrædelser var bl.a. manglende kloslidningsanordninger, uti l- strækkelig belysning, samt manglende alarmsystem til mekanis  k ventilationssystem. I besætninger med slagtekyllinger er der gennemført 59 velfærdskontrolbesøg. Der er in d- skærpet 67 forhold, mens 4 besætninger er blevet meldt til politiet for overtrædelse af 4 fo r- hold. Desuden er der givet 7 påbud i slagtekyllingeb esætninger, heraf 6 vedrørende han   d- lingsplaner. Der er udført opfølgende velfærdsbesøg i 12 besætninger. De hyppigste overtr æ- delser angik bl.a. lysprogrammets sammensætning, lav lysintensitet, manglende skumringsp  e- riode, overskridelse af maksimal belægning  sgrad, trædepudesvidninger, manglende udarbe  j- delse af handlingsplan m.v. 4.2.1.2 Særligt om slagteky  llinger   Fødevareregionerne skal ifølge § 10 i lov om hold af slagtekyllinger, som præciseret i § 11 i bekendtgørelse om hold af slagtekyllinger og rugeægsproduk   tion, hvert år foretage en sti k- prøvekontrol, der omfatter mindst 5% af de besætninger (dog mindst 50 besæ tninger), der har slagtekyllingeproduktion. I medfør af § 18 i lov om hold af slagtekyllinger afholdes omkos t- ningerne til stikprøvekontrollen af slagte kyllingeproducenterne eller en sammenslutning her- af, hvilket i praksis udmøntes således, at udgifterne til sti  kprøvekontrollen betales solidarisk af Fjerkræafgiftsfonden. Betalingen for eventuelle opfølgende besøg, samt for fødevareregi o- nernes godkendelse af en redegørelse (”handlingsplan”) i forlængelse af konstaterede ve l- færdsproblemer i en besætning, påhviler imi dlertid den enkelte besætningsejer, jf. § 18, stk. 2, i lov om hold af slagtekyllinger. For slagtekyllinger gør det sig gældende, at såfremt d et samlede pointtal vedr. trædepudesvi  d- ninger overstiger nærmere fastsatte grænser, skal den tilsynsførende dyrlæge henstille til ej e- ren om at rette op på utilstrækkelige forhold eller    –  i grovere tilfælde   – in   dberette forholdet til vedkommende fødevarereg ion, der følger op overfor besætningen. Opfølgningen kan bl.a. indebære påbud om udarbejdelse af en handlingsplan, eller påbud om at nedsætte belæ g- ningsgraden til under det i lovgivningen tilladte maksimum.

22 4.2.2 Plantedirektoratet Plantedirektoratets mærkning  skontrol i besætninger er hjemlet i bekendtgørelse om mær k- ning, registrering og flytning af kvæg, svin, får og geder. Det skønnes, at der gennemf ø 1.400 årlige besøg vedr. mærkningskontrol. Mærkningskontrollen finansieres ved brugerbet a- ling. Plantedirektoratet er ansvarlig for kontrol med overholdelse af økologibestemmelserne, der retter sig mod dyrehold. Fødevarestyre lsen og Plantedirektoratet koordinerer deres kontrol på den måde, at der foretages samtidig kontrol af økologibestemmelser i de økol   ogiske besæ  t- ninger, der er blevet udpeget til velfærdskontrol. Plantedirektoratets regler vedrørende økol o- gikontrol omtales ikke nærmere i denne analyserapport, da der er tale om frivillige tiltag med henblik på markedsføring af økologiske landbrugspr   odukter. 4.2.3 Privat-praktiserende dyrlæger I forbindelse med udøvelse af sin gerning er dyrlægen forpligtet til at vise omhu og samvitti   g- hedsfuldhed som beskrevet i § 8, stk. 1, i dyrlægeloven. Denne bestemmelse er også gældende i forbindelse med dyrlægers besøg i    besætninger. Dyrlæger har en særlig forpligtigelse i rel a- tion til dyrevelfærd, idet en dyrlæge, der bliver bekendt med, at et dyr behandles uforsvarligt, skal anmelde forholdet til politiet, hvis forholdet er groft eller hvis et uforsvarligt forhold, der ikke er groft, ikke straks rettes (jf. § 20, stk. 1, i dyreværnsl  oven). Herudover skal en dyrlæge, der tilser et tilskadekommet eller sygt dyr, opfordre besætningsejeren til at lade dyret aflive, hvis det ikke kan helbredes, og det vil medføre unødig lidel  se at lade det leve. Afliver besæ  t- ningsejeren ikke dyret, skal dyrlægen indberette forholdet til politiet (jf. § 20, stk. 2, i dyr  e- værnsloven). Nægter besætningsejeren at aflive dyret, og skønner dyrlægen, at fremgangsm å- den med indberetning til politiet vil medføre unødig alvorlig lidelse, kan dyrlægen aflive dyret straks (§ 20, stk. 3, i dyreværnsloven). Ud over dyreværnslovens bestemmelser om dyrlægers ansvar ved syge eller tilskadekomne dyr forpligter § 9 i dyrlægeloven privat  -praktiserende dyrlæger ti  l efter anmodning af yde den første fornødne hjælp til alvorligt tilskadekomne dyr eller dyr med smertevoldende sygdo m- me eller fødselshindringer, når hurtig hjælp efter de foreliggende oplysninger må anses for nø Dyrlæger er i øvrigt jf. § 32, stk   . 1, i dyrlægeloven undergivet tilsyn af Ministeren for Fam  i- lie- og Forbrugeranliggender, der har uddelegeret tilsynsaktiviteterne til Fødevarestyre lsen. Alle besætninger, der erhvervsmæssigt holder dyr, skal mindst én gang årligt tilses af en dy    r- læge (jf  . § 3, stk. 4, i dyreværnsloven). Ejere af besætninger med bl.a. kvæg, svin, får, g eder og fjerkræ skal indberette navn og adresse på den dyrlæge, der er tilknyttet b esætningen, til CHR, jf. bekendtgørelse om registrering af husdyrbrug i CHR. Der er ikke k rav om indberet- ning af hestehold til CHR, men som led i gennemførelse af EU -bestemmelser arbejdes der for tiden med at fastsætte krav om identifikation, mærkning og reg istrering af heste. I langt hovedparten af besætningerne vil en dyrlæge aflægge besøg m ere end én gang årligt, på grund af sygdom i besætningerne eller fordi enhver udlevering eller ordination af recep   t-

23 pligtige lægemidler kræver, at dyrlægen selv har stillet en diagnose for sygdommen, jf. dy r- lægeloven. Dette betyder, at dy  rlægen selv ved bes  ætningsbesøg skal undersøge de(t) syge dyr og stille en diagnose, inden medicinsk behandling med antibiotika kan iværksættes. I kvæg  - og svinebesætninger, der har indgået en sundhedsrådgivningsaftale, er der krav om, at der skal aflægges et bestemt antal   rådgivningsbesøg årligt. Det anslås, at ca. 50% af malk e- kvægsbesætningerne og over 90% af svinebesætningerne har indgået en sundhedsrådgi v- ningsaftale. Privat-praktiserende dyrlæger afregner, uafhængigt af det offentlige, direkte med rekvirenten af ydelsen. Ud fra data i Fødevarestyrelsens dyrlægeregister skønnes det, at 500 privat -praktiserende dyr- læger er beskæftigede med produktionsdyr. Den Danske Dyrlægeforening anslår, at disse dy r- læger udfører gennemsnitligt 4 besætningsbesøg dagligt svarende til ca. 2.000 besøg per dag. Nogle af disse besøg er obligatoriske, mens andre er  ad hoc-besøg. 4.3 Økonomi Tabel 3. Økonomiske aspekter ved Fødevarestyrelsens kontrol i besætninger Besætningerne Finansiering Antal år s- værk Resultat (mio. kr.) 2004 5% stikprøve  - kontrol Finanslov 6,2 3,2 Opfølg kontrol af kyllinger ved sla gtefund Brugerfinans. 0,8 0,5 Æglæggende høner Finanslov 0,6 0,3 Slagtekyllinger, stikprøveko ntrol 5% Brugerfinans. 0,2 0,1 Bistand til politi, indladningskontrol m.v.¹⁾ Finanslov 3,0 1,8 Opdræt af visse dyr  earter Finanslov 0,6 0,4 Administration dyrevelfærd Finanslov 6,0 3,5 Besætninger total 17,4 9,8 1) Bistand til politi angår i denne sammenhæng typisk dyreværnssager, og størstedelen af ressourceforbruget må forventes at være b levet anvendt til dette. På samme aktivitetsnummer registreres imidlertid den risikobaserede indladningskontrol, der foretages i forbindelse med kontrol af transportbestemmelserne, og ressourcerne til denne kontrol kan ikke udskilles selvstændigt. Velfærd  skontrollen på besætningerne er i Fødevarestyrelsen hovedsageligt finansieret over finansloven. I 2004 har 14,5 årsværk v   aretaget kontrolopgaven, hvilket har kostet 8,0 mio. kr. Heraf har fødevareregionerne anvendt 6,2 årsværk og 3,2 mio. kr. til at udfør e 5% stikprøv e- kontrollen. Kontrollen med de æglæggende høner og med opdrættet af fjervildt, ræve, hjort e- dyr og andre dyrehold har kostet knap en million.

24 Den opfølgende kontrol af kyllinger ved slagtefund samt 5% kontrollen af slagtekyllinger er   brugerfinansierede ordninger, og der anvendes i alt omtrent et årsværk til disse opgaver. I Fødevarestyrelsens centrale administration er 6 årsværk ansat til at varetage opgaverne på dyrevelfærdsområdet. 5 Transport 5.1 Organisering af kontrol: Hvem og hvordan 5.1.1 Fødevarestyrelsen 5.1.1.1 Før transport Ved eksport direkte fra besætninger skal kvæg, får, geder og svin undersøges indenfor 24 t i- mer forud for eksport. Øvrige dyr skal, i det omfang undersøgelse er et krav i henhold til transportbestemmelserne, undersøges indenfor 48 timer forud for eksport. Alle dyr kontroll e- Væsentlige fund i kapitel 4 om kontrol i besætninger : Besætningsejeren er ansvarlig for dyrevel  færd i besætninger Alle besætninger med e  rhvervsmæssigt dyrehold skal have dyrlægebesøg mindst en gang årligt Privat-praktiserende dyrlæger har indgået sundhedsrådgivningsaftaler med mange malkekvægs  - og svinebesætninger Privat-praktiserende dyrlæger  s aflægger et meget stort antal besætningsbesøg omfattende ad hoc- og sundhedsrådgivningsbesøg Privat-praktiserende dyrlæger har ofte et godt kendskab til velfærdsstatus i mange besætninger Der er ikke faglige retningslinjer for, hvornår fødevareregion  ernes indskærpe  l- ser medfører opfølgende besøg i besætninger Det er kun i besætninger med slagtekyllinger, at fødevareregionerne har muli   g- hed for at give på bud I slagtekyllingebesætninger betales stikprøvekontrol solidarisk af fjerkræe r- hvervet, mens opfølgende besøg og godkendelse af handlingsplaner betales af den enkelte producent. I andre besætninger er der ikke brugerbetaling. Stikprøvekontrollen af besætninger før 2004 var ikke risikobaseret, og ikke uanmeldt, og omfattede ikke 5% af besætninger.   Der er således ikke sammenli g- nelig dokumentation over årene.