Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri	Den 28. marts 2006
Â	Sagsnr.: 436-88

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i skrivelse af 22. februar 2006 (Ad FLF alm. del) udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål 214:

 

Spørgsmål 214

”Vil ministeren i forlængelse af ministerens besvarelse af FLF alm. del – samrådsspm. Å og AA den 22. februar 2006 om embedsdyrlægers forvaltning af dyreværnslovens § 20 dokumentere, at den ændrede praksis om, at alle anmeldelsessager skal forelægges chefembedsdyrlægen til kvalitetssikring inden fremsendelse til politiet, vil indebære at flere sager anmeldes til politiet?”

 

Svar:

Det er ikke muligt at dokumentere, at forelæggelse af alle sager for chefembedsdyrlægen vil indebære, at flere sager anmeldes til politiet. Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 217.

 

Jeg har forelagt spørgsmålet for Fødevarestyrelsen, der har oplyst følgende, hvortil jeg kan henholde mig:

 

”Formålet med kvalitetssikring er ikke at opnå hverken flere eller færre politianmeldelser, men at sikre ensartethed og anmeldelse af de ”rigtige” dyreværnssager. Det er styrelsens opfattelse, at den som myndighed har en forpligtelse til at sikre, at der sker politianmeldelse af alle de dyreværnsovertrædelser, der ikke kan afsluttes med en indskærpelse. Omvendt har styrelsen også en forpligtelse til at sikre, at der kun sker velunderbyggede politianmeldelser. Baggrunden herfor er dels hensynet til den enkelte dyreejers eller transportørs retssikkerhed, dels hensynet til at undgå uhensigtsmæssig brug af samfundsmæssige ressourcer.

 

Det bemærkes i øvrigt, at det langt fra er alle embedsdyrlæger i kødkontrollen, der skal have ledelsens accept af konkrete anmeldelser i dyreværnssager. Chefembedsdyrlægen på den enkelte arbejdsplads har en forpligtelse til at sikre ensartethed i sagsbehandlingen og overholdelse af generelle retningslinier. Og chefembedsdyrlægen vurderer konkret, hvilke instrumenter der er behov for i denne forbindelse.”

 

Det er set i lyset af ovenstående min opfattelse, at den nævnte praksis ”kan” føre til flere sager.

 

 

 

Lars Barfoed

                                                                                                                     /Thomas Elvensø