Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Christiansborg 1240 København K.

København, den 20. april 2007 Sag/dok. nr. 1874, 6733 / 277865 Â

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i brev af 13. marts 2007 (FLF Alm. del) bedt mig svare på følgende spørgsmål:

 

Spørgsmål nr. 207:

 

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 9/3-07 fra Landsforeningen Levende Hav vedrørende østersfiskeriet, jf. FLF alm. del – bilag 262.”

 

Svar:

 

I brevet af 9. marts 2007 fra Landsforeningen Levende Hav spørges der til baggrunden for, at Fiskeridirektoratet i forbindelse med åbningen for østersfiskeriet i Limfjorden den 12. marts 2007 har nedsat rationerne for fartøjer med licens nr. 58 (licens til håndbrejling af østers i Limfjorden).

 

Som det nævnes i brevet fra Levende Hav, vurderer Fiskeridirektoratet, at håndbrejling, hvor der fiskes efter reglerne, er en skånsom fiskemetode i forhold til havbunden. Hensigten bag reglerne om at tillade fiskeri med håndholdte redskaber har da netop også været at give et større antal lokale mulighed for at udnytte ressourcen i fjorden på denne naturskånsomme måde.

 

Selv om der således er mulighed for at skabe et økonomisk grundlag ved østersfiskeri med håndbrejling, vurderes denne fiskerimetode ikke at være lige så rentabel som fiskeri med østersskraber. Dette underbygges ved, at et anseligt antal fartøjsejere med tilladelse til håndbrejling udnytter muligheden i de gældende regler for via disse tilladelser at opnå tilladelse til brug af østersskraber.

 

Reglerne for østersfiskeriet bliver løbende vurderet og præciseret blandt andet med henblik på at tilpasse den øverste grænse for den enkelte licenshavers fiskeriaktivitet i forhold til den mængde østers, der er til rådighed, set i lyset af antal deltagere.

 

Det er i forbindelse med denne vurdering besluttet at reducere den tilladte fangstmængde med 2/3 af hensyn til såvel den biologiske som den økonomiske bæredygtighed af østersfiskeriet i Limfjorden.

 

Tilladelsen til østersfiskeri med skraber forudsætter en vis forudgående omsætning fra fiskeri i Limfjorden. Da denne omsætningsgrænse ikke er ændret, er det samtidig med rationsnedsættelsen blevet vanskeligere at opnå en sådan tilladelse via håndbrejling.

 

Jeg kan i øvrigt henvise til mine svar på Fødevareudvalgets spørgsmål nr. 134 – 138 af 7. december 2006, nr. 182 af 2. februar 2007 og nr. 184 af 9. februar 2007.

 

Jeg er enig i den grundlæggende holdning, at rationerne skal være realistiske. Der bør være sammenhæng mellem fangstrationerne og de faktiske muligheder for at udnytte rationerne. Et sådant reguleringstiltag er i mine øjne netop udtryk for en miljømæssigt bæredygtig forvaltning af fiskeriet.

 

 

 

 

Hans Christian Schmidt

 

 

 

 

/ Knud Larsen