Stormgade 2-6 1470 København K T 33 95 13 10 F 33 95 13 11 www.minff.dk [email protected] Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 2. marts 2006 Sagsnr.: 438-83 Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i skrivelse af 22. februar 2006 (Ad FLF alm. del) udbedt sig min besvarelse af føl gende spørgsmål 206:   Spørgsmål 206: ”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 21. februar 2006 fra Finn Jensen, www.fjerkrae.dk vedrørende Vietnam succes i kampen mod fugleinfluenza, jf. FLF alm. del  – ilag 291.” Svar: Jeg har forelagt spørgsmålet   for Fødevarestyrelsen, der har oplyst følgende, hvortil jeg kan henholde mig: ”Vaccination er en effektiv forebyggelse mod en lang række husdyrsygdomme, men på nuv æ  rende tidspunkt gælder dette ikke for fugleinfluenza. EU  -reglerne er for indeværende såled   es, at der er for- bud mod vaccination mod fugleinfluenza. Fugleinfluenza skyldes infektion med en type virus, der kan inddeles i undertyper på baggrund af d e- res H og N antigener. Indtil videre er der fundet 16 H undertyper og 9 N undertyper, hvilket giver 144 kombinationsmuligheder. De fleste af de 144 kombinationsmuligheder og dermed forskellige typer af virus er isoleret fra vilde fugle. Denne egenskab har gjort det teknisk umuligt på forhånd at udvikle en vaccine, der giver fuld beskyttelse mod fugleinfluenza.   Ved anvendelse af de nuværende vacciner kan vaccination mod fugleinfluenza ikke effektivt forhi  ndre infektion af det vaccinerede dyr, men vil kun resultere i en generel undertrykkelse af symptomerne og en reduktion i den mængde virus, det   pågældende dyr udskiller under infe   ktionen. Vaccinerede dyr kan således fungere som sunde smittebærere og dermed udgøre en r isiko for overførsel af smitte til både andet fjerkræ og til mennesker. I en population af fjerkræ med stor følsomhed overfor fugl   einfluenza vil en introduktion af en meget alvorlig type af sygdommen, som H5N1, blive opdaget meget hurtigt, da inficeret fjerkræ vil dø i løbet af 24 til 48 timer, og bekæmpelsesforanstaltningerne kan hurtigt sættes i gang. I en population, hvor

Side 2/3 fjerkræe  t har opnået en vis modstandsdygtighed enten som følge af vaccination, eller fordi der findes en vis naturlig modstandsdygtighed, vil en infektion med fugleinfluenza kunne forløbe uopdaget i læ   n- gere tid med risiko for spredning af virus over større områder   og med større konsekvens for både mennesker og dyr. Erfaringer med vaccination mod fugleinfluenza i Asien viser, at forebyggende vaccination uden an- vendelse af andre kontrolforanstaltninger ikke er succesfuldt. Indonesien fokuserede i begyndelsen udelukkende på en vaccinations strategi. Først efter at antallet af humane ti  lfælde og dødsfald på grund af fugleinfluenza steg, igangsatte regeringen en omfattende aflivningskampagne i områder med smi t- tede besætninger. Kina og Vietnam har ligeledes gennemført st   ore aflivningskampagner sidelø med et intensivt vaccinationsprogram. I Vietnam er der desuden indført forbud mod fjerkræmarkeder og klækning af andeæg med henblik på at begrænse b estanden. Da fugleinfluenza således ikke kan forebygges effektivt ved v accination, og da det ikke er muligt at bekæmpe et udbrud af fugleinfluenza ved vaccination alene, har eksperter i EU hi  dtil anbefalet, at vaccination kun anvendes i særlige tilfælde og da kun i kombination med andre sygdomsbekæmpende foranstaltninger. Frankrig og Holland har i EU fået godkendt vaccinationsprogrammer, der kommer til at køre som p  i- lotprojekter, d.v.s. på forsøgsbasis. Det er tanken, at erfaringerne fra disse pilotproje  kter herefter kan bidrage til en fremtidig fælles EU politik på området. I Frankrig agter man at vaccinere ænder og gæs i afgrænsede områder. I Holland agter man at vaccinere hobbyhøns, -kalkuner og gæs samt økologiske og fritgående æglæggende høner. Det er således bestemte typer af fjerkræ, der tillades vaccineret. Der er krav om, at vaccineret fjerkræ skal holdes adskilt fra ikke vaccineret fjerkræ, og det bliver ikke m u- ligt at udføre vaccinerede dyr fra Frankrig og Holland til et andet EU land. Det forudsættes, at det va   c- cinerede fjerkræ skal være individuelt identificerbart . Kommissionsbeslutning nr. 744 af 21. oktober 2005 om kravene vedrørende forebyggelse af højpat  o- gen aviær influenza forårsaget af influenzatype A, subtype H5N1, hos modtagelige fugle i zoologiske haver i medlemsstaterne beskriver medlemsstaternes mulighed for at forebygge højpatogen aviær i   n- fluenza hos fugle i zoologiske haver for at beskytte vilde dyr og for at bevare biodiversiteten. Kom- missionsbeslutningen omhandler kun vaccination af fugle i zoologiske haver. Zoologiske haver har en række udryddelsest  ruede fuglearter. De danske zoologiske haver har i forbindelse med fund af højpatogen aviær i   nfluenza på Rügen i Tyskland og de første mistanker i Danmark bedt om at få mulighed for at vaccinere de mest værdifu l- de fugle, som ikke kan holdes indendørs. Der er netop en lang række regler for anvendelse af vaccine mod højpatogen AI i zoologiske haver, således at det ved hjælp af detaljerede registreringer og pr   ø haves fuld kontrol med de vaccinerede fugle. Det vurderes, at vaccination af fugle i zoologiske haver mod H5N1, i henhold til kommissionsbeslut- ningens oplistede betingelse, ikke vil have nogen konsekvens direkte eller indirekte for fjerkræ og a  n- dre fugle i Danmark. De zoologiske haver er at betragte som permanente karantæner, hvor dyrene ho  l-

Side 3/3 des under særlige forhold. Fuglene i zoologiske haver holdes således isoleret fra de øvrige fjerkræ - og fuglehold i Danmark. Udviklingen i fugleinfluenza situationen bliver fulgt nøje. I Danmark er der iværksat et overvåg nings- program, som bl.a. er baseret på analyse af blodprøver. Det vil være meget vansk eligt at gennemføre et sådant overvågningsprogram, hvis der blev indført vaccination mod fu   gleinfluenza. Det er ikke muligt at overvåge situationen lige så intensivt hvis   vaccination er tilladt, da der i et sådant tilfælde vil være en risiko for, at vaccinerede dyr kan fungere som sunde smittebærere. Det vil være kompliceret at a d- ministrere identifikation af vaccinerede dyr, og dermed kunne skelne dem fra ikke vaccinerede dyr.” Lars Barfoed         /Thomas Elvensø