Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri	Den 14. marts 2006
Â	Sagsnr.: 438-82

 

 

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i skrivelse af 21. februar 2006 (Ad FLF alm. del) udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål 202: 

 

Spørgsmål 202:

”Ministeren bedes kommentere henvendelse af 19. februar 2006 fra Danmarks Fjerkræavler forening for Raceavl vedrørende hold af fjerkræ, jf. FLF alm. del – bilag 286.”

 

Svar:

Fugleinfluenza er en alvorlig og meget tabsvoldende fjerkræsygdom. Alle fuglearter kan rammes af sygdommen, men der er store variationer i de forskellige fuglearters følsomhed med hensyn til at udvikle egentlig sygdomssymptomer. Kalkuner og høns er mest følsomme, medens svømmefugle generelt er mere modstandsdygtige.

 

Jeg har stor forståelse og respekt for det store arbejde, fjerkræforeninger og klubber for race- og hobbyfjerkræ gør for at registrere deres fjerkræ og salg af dette mellem avlere. Desværre er der ikke noget der tyder på, at race-fjerkræ er mere modstandsdygtige over for fugleinfluenza end andre fugle. Derfor er det af flere grunde vigtigt at beskytte alt fjerkræ mod smitte.

 

Jeg har forelagt spørgsmålet for Fødevarestyrelsen, der har oplyst følgende, hvortil jeg kan henholde mig:

 

Udbrud af fugleinfluenza blandt race- og hobbyfjerkræ:

”Et udbrud af fugleinfluenza blandt race- eller hobby- fjerkræ vil, med mindre udbruddet opstår meget tæt på en kommerciel fjerkræbesætning, formentlig ikke udgøre en direkte trussel mod erhvervsfjerkræ. Men indirekte vil et sådan udbrud påvirke erhvervet, særligt hvis erhvervsbesætninger ligge indenfor udbrudsbesætningens overvågnings- eller bekæmpelseszone. Eksportmarkeder vil lukke for produkter fra i værste fald hele Danmark og ellers fra områder med udbrud, og det uanset om der er udbrud i en erhvervsbesætning eller i en hobby- eller race-fjerkræbesætning.

 

Den internationale husdyrsundhedsorganisation ^[1]OIE, har i de seneste år indført begrebet segmentering (compartmentalisation) i de internationale handelsregler for dyr og animalske produkter.

Segmenteringsbegrebet bliver indført som et alternativ til regionalisering, og giver dermed en mulighed for at opdele besætninger med dyr, der er modtagelige for sygdommen, på grundlag af forskelle i smittebeskyttende foranstaltninger. Hvis et produktionssystem opnår at blive anerkendt som et segment, er ideen, at der derved åbnes mulighed for, at handlen med dyr og fødevarer i det givne segment kan fortsætte, selvom der findes sygdom i andre segmenter i området.

 

Processen om at definere begrebet segmentering, herunder betingelserne for at opnå anerkendelse som et segment, er ikke afsluttet i OIE og kan derfor ikke anvendes i praksis endnu. Det skal bemærkes, at selv når begrebet kan anvendes i praksis, er det kun vejledende, og det vil i hvert enkelt tilfælde være nødvendigt med accept fra det pågældende importland.

 

Forebyggende foranstaltninger mod fugleinfluenza:

Bekendtgørelse om forebyggende foranstaltninger mod aviær influenza blev den 25. februar 2006 ændret til også at gælde mindre besætninger med hobbyfjerkræ og hobbyfugle, således at der nu også er krav om, at disse holdes i indhegning og fodres indendørs eller under en overdækning, der sikre at vilde fugle ikke kan komme i kontakt med det foder og vand, som er tiltænkt de pågældende fugle eller fjerkræ.

 

Disse foranstaltninger er netop indført for at sikre så høj en beskyttelse af vores tamfjerkræ, som overhovedet muligt. Selvom emnet til stadighed diskuteres blandt eksperter, er der ikke tvivl om, at vilde fugle udgør en væsentlig rolle hvad angår spredningen af fugleinfluenza, og at tamfjerkræ, der holdes i områder med vilde fugle smittet med fugleinfluenza, udsættes for stor risiko for at blive smittet med sygdommen fra de vilde fugle.

 

Bekæmpelse:

I tilfælde af udbrud af fugleinfluenza i fjerkræ eller andre fugle i fangenskab træder bekæmpelsesforanstaltninger i kraft, således at sygdommen kan bekæmpes så hurtigt som muligt. En hurtig bekæmpelse er med til at hindre spredning af sygdommen til større dele af landet.

 

En vigtig metode til begrænsning af smitte er forbud mod flytning af fjerkræ og andre fugle samt produkter heraf. I bekendtgørelse nr. 129 af 2. marts 2006 om visse beskyttelsesforanstaltninger i forbindelse med højpatogen aviær influenza, arbejdes der med område A og område B, foruden overvågnings- og beskyttelseszonen. Denne bekendtgørelse skærper foranstaltningerne mod overførsel af smitte fra et område til resten af landet.

 

Fødevarestyrelsen har ikke til hensigt at aflive hobby- og racefjerkræ uden skelen til evt. sygdom eller smittekontakt. Det kan dog ikke udelukkes, at det i særlige tilfælde kan blive nødvendigt at aflive alt fjerkræ i nærheden af en angreben besætning. En sådan aflivning har til hensigt at skabe et lokalt område uden modtagelige dyr, således at risikoen for smittespredning mindskes betydeligt. Et sådant tiltag kan virke brutalt, men vil kun blive taget i anvendelse, hvis det skønnes, at man derved kan undgå, at et langt større antal modtagelige dyr bliver smittet og dermed skal aflives.

 

Handlingsplan mod fugleinfluenza:

Handlingsplanen mod fugleinfluenza fra 13. oktober 2005 er ikke hemmelig, men ligger tilgængelig for offentligheden på Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders hjemmeside samt på Fødevarestyrelsen hjemmeside på nedenstående link:

 

http://www.foedevarestyrelsen.dk/Fugleinfluenza/Handlingsplan/forside.htm

 

Forbud mod samling af fjerkræ:

De danske regler om forbud mod samling af fjerkræ implementerer gældende ^[2]EU-lovgivning om foranstaltninger med henblik på at reducere risikoen for overførsel af højpatogen fugleinfluenza fra vilde fugle til fjerkræ og andre fugle.

 

Der gives i lovgivningen mulighed for, at det kan tillades at samle fjerkræ og andre fugle, hvis der har været foretaget en risikovurdering med gunstigt resultat. Vi har, på baggrund af den nuværende situation hvor der er konstateret fugleinfluenza meget tæt på Danmark, valgt at ophøre med at give tilladelse til samling. Genoptagelse af muligheden for at samle fjerkræ og andre fugle afhænger af fugleinfluenza-situationen i Danmark og i Danmarks nabolande.

 

Vaccination af fjerkræ mod fugleinfluenza:

Der arbejdes internationalt med muligheden for at anvende vaccination af fjerkræ mod fugleinfluenza. Bl.a. Holland har fra EU fået tilladelse til at gennemføre et pilotforsøg med vaccination mod fugleinfluenza. Resultaterne følges naturligvis nøje også fra Danmark.

 

De nuværende resultater, hovedsageligt fra Asien, har dog givet anledning til at tvivle på at vaccination alene kan forebygge smitte og udbredelse af fugleinfluenza, hvorfor eksperter i EU på nuværende tidspunkt anbefaler, at vaccination kun anvendes i særlige tilfælde og da kun i kombination med andre sygdomsbekæmpende foranstaltninger.

 

Udviklingen på dette område følges nøje, og det vil løbende, afhængigt af fremkomne resultater samt situationens udvikling, blive vurderet, om vaccination mod fugleinfluenza vil komme på tale i Danmark.”

 

 

 

Lars Barfoed

                                                                                                                     /Thomas Elvensø