Folketingets Udvalg for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri

København, den 15. marts 2006

Sag: 1874/188631

 

 

 

 

 

 

 

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i skrivelse af 17. februar 2006 (FLF alm. del – bilag 282) udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål:

 

Spørgsmål 199:

 

”Ministeren bedes kommentere henvendelse af 15. februar 2006 fra Landsforeningen Levende Hav vedrørende fiskefartøjers ulovlige motorer, jf. FLF alm. del – bilag 282.”

 

Svar:

 

Henvendelsen fra Landsforeningen Levende Hav vedrører fiskerfartøjers brug af større motorer end tilladt. Det er tale om et emne, som flere gange har været til debat, og jeg modtog sidste år fra Fiskeridirektoratet en redegørelse om emnet. En redegørelse som jeg også har omtalt og henvist til i tidligere besvarelser af spørgsmål udløst af henvendelse fra Lands-foreningen Levende Hav, senest medio februar 2006.

 

Fiskeridirektoratet har oplyst overfor mig, at man fører kontrol med, at fartøjer ikke uretmæssigt fisker i områder, hvor de ikke må, og at dette også indebærer kontrol af fiskefartøjers motorkraft, da adgangen til udøvelse af fiskeri i forskellige områder, bl.a. kan være afhængig af fiskefartøjernes motorkraft.

 

I min tidligere besvarelse af spørgsmål nr. 157 oplyste jeg om 2 konkrete sager. Jeg kan nu tilføje, at der i den ene sag, hvor politiet har foretaget en politimæssig undersøgelse, ikke vil ske yderligere, da der ikke er fundet beviser for, at reglerne om fiskefartøjers motorkraft er overtrådt.

 

I Fiskeridirektoratet er man fortsat opmærksom på problematikken og man har oplyst overfor mig, at fiskefartøjers motorkraft fortsat er omfattet af kontrol.

 

 

 

Hans Chr. Schmidt

                                                                                              

 

 

/Mogens Schou