Stormgade 2-6 1470 København K T 33 95 13 10 F 33 95 13 11 www.minff.dk [email protected] Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2. marts 2006 Sagsnr.: 433-67 Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i skrivelse af 8. februar 2006 (Ad FLF alm. del) udbedt sig min besvarelse af følgend e spørgsmål 198:   Spørgsmål 198: ”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 7. februar 2006 fra Danahus Gruppen vedrørende fo  r- slag til fødevarekontrol af restauranter m.v.” Svar: I brevet af 7. februar 2006 skitserer Danahus Gruppen en model for en kategorisering af restauranter o. lign. til brug for fastsættelse af tilsynshyppighed for den enkelte virksomhed. Som elementer, der kan indgå i en sådan kategorisering, nævnes i brevet inventarets almene tilstand, virksomhedens egenko n- trolprogram  og en ræ  kke forhold vedr. driften af virksomheden. Fødevarestyrelsen har oplyst følgende, hvortil jeg kan henholde mig: ”Disse elementer indgår allerede i Fødevarestyrelsens system til risikovurdering og behovsorientering af ordinære tilsyn (audit) i fødevarevir   ksomheder. Systemet er baseret på to hovedelementer: 1. Fødevarestyrelsen har fastsat generelle tilsynsfrekvenser for de enkelte brancher af fødevar  e- virksomheder. For restauranter o. lign. er der fastsat 2-4 årlige tilsyn, idet det dog for sæsonr   e- stauranter (højst åbne 6 m  å neder om året) og virksomheder med begrænset vareudvalg, f.eks. pølsevogne og værtshuse med parise   rtoast, er 1-2 årlige tilsyn. 2. Med udgangspunkt i de vejledende frekvenser for tilsyn fastsætter fødevareregionerne antallet af tilsyn med den enkelte virksomhed. Fastsættelsen skal ske ud fra en faglig vurdering, en ressourcemæssig prioritering, vurdering af virksomhedens egenkontrol og en konkret behov  s- orienteret vurdering af den enkelte virksomhed ud fra erfaringer fra tidligere kontrolbesøg  og prøver esultater.

Side 2/2 Det planlagte antal ordinære tilsyn skal normalt holde sig inden for den vejledende tilsynsfrekvens, men hvis det skønnes nødvendigt, kan regionen fastsætte et større antal tilsyn. Eksempelvis kan det som følge af konstaterede overtr ædelser være nødvendigt at sætte frekvensen høj ere. Det kan endvidere være nødvendigt at ændre antal planlagte tilsyn på en virksomhed i løbet af året, f.eks. som følge af ejerskifte eller ved ændringer i virksomhedens produktion. Med hensyn til forslaget om, at restauranter skal betale for ekstra tilsyn, findes dette element også i de gældende regler. Virksomheder, der som restauranter er fritaget for at betale for den ordinære fødev a- rekontrol, skal således betale for tilsyn, der gennemføres som opfølgn   ing på forbud og påbud.   At lade klassifikationen fremgå af tilsynsrapporten på linje med smileyen, som foreslået af Danahus Gruppen, vil heller ikke give forbrugerne ny relevant information. De for forbrugerne relevante ele- menter fra klassifikationen er allerede indeholdt i den aktuelle smiley sammenholdt med smileyerne fra de 3 foregående tilsyn, som også fremgår af tilsynsrapporten. Samlet set er de ideer, som fremgår af forslaget fra Danahus Gruppen, allerede indeholdt i princippe r- ne for behovsorienteret kontrol, som er grundlaget for tilrettelæggelsen af fødevar   ekontrollen. Den væsentligste forskel er forslaget om en formel kategorisering af restauranterne.  Med over 20.000 restauranter o. lign.  ville etableringen og den løbende vedligeholdelse a f en sådan kategorisering være så ressourcekrævende, at det ikke vil kunne modsvares af tilsvarende store fordele for kontroltilrett   e- læggelsen.” Lars Barfoed                                                                         / Lars Jensen