Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i skrivelse af 1. februar 2006 (Ad FLFalm. del) udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål 186:

Spørgsmål 186:

”Beredskabschef Sten Mortensen, Fødevarestyrelsen har den 15. juni 2005 i et svar til Gruppen forDyrevelfærd oplyst, at ”De internationale handelsregler for fødevarer og dyr er til diskussion i disse år.Det er blandt andet foreslået, at et land skal have mulighed for at opdele f.eks. fjerkræproduktion i enprofessionel del og en hobbydel. Målet er, at den professionelle del og eksporten ikke påvirkes af etudbrud i hobbyfjerkræ, hvis hobbyfjerkræ ikke udgør en reel risiko for erhvervsfjerkræet. Derved kandet forhåbentligt blive muligt at indrette mere smidige regler for hobbyfjerkræ.” Arbejder ministeren idisse diskussioner for at fremskynde en sådan adskillelse af erhverv og hobby i de veterinære regler?”

Svar:

Jeg har forelagt spørgsmålet for Fødevarestyrelsen, som har oplyst følgende, hvortil jeg kan henholdemig:”Beredskabschef Sten Mortensen refererede i sit svar d. 15. juni 2005 til Gruppen for Dyrevelfærd tilbegrebet segmentering. Den internationale husdyrsundhedsorganisation (Office International des Epi-zooties, OIE) har i de seneste år indført begrebet segmentering (compartmentalisation) i de internatio-nale handelsregler dyr og animalske produkter. Verdenshandelsorganisationen (WTO) har i SPS-aftalen defineret, at retningslinier for handelsbetingelser i forbindelse med international handel meddyr og animalske produkter angående husdyrsundhed og zoonoser udvikles i OIE regi. De internatio-nale retningslinier for landlevende og vandlevende dyr findes i hhv. Terrestrial Animal Health Codeog Aquatic Animal Health Code.Begrebet blev introduceret i forbindelse med den gennemgribende revidering af kapitlet om fuglein-fluenza, men er ved at blive indført i andre sygdomskapitler (f.eks. klassisk svinepest kapitlet) i Ter-restrial Animal Health Code.

Indtil nu har det udelukkende været muligt, at anvende regionalisering som en måde at afgrænse etgeografisk område med udbrud af sygdom fra et område uden udbrud af sygdom med henblik på atopretholde handlen med dyr og fødevarer fra området uden sygdom.Regionaliseringsbegrebet kan imidlertid ikke anvendes, når der er sygdom i den vilde bestand eller ivilde fugle i et område, selvom alle husdyrbestande i det samme område er fri for sygdomme.Segmenteringsbegrebet bliver indført som et alternativ til regionalisering, og giver dermed en mulig-hed for at opdele besætninger med dyr der er modtagelige for sygdommen på grundlag af forskelle ismittebeskyttende foranstaltninger. Hvis et produktionssystem opnår at blive anerkendt som et seg-ment, er ideen, at der derved åbnes mulighed for, at handlen med dyr og fødevarer i det givne segmentkan fortsætte, selvom der findes sygdom i andre segmenter i området.Processen om at definere begrebet segmentering, herunder betingelserne for at opnå anerkendelse somet segment, er ikke afsluttet i OIE, og Fødevarestyrelsen vurderer derfor, at begrebet ikke kan anven-des i praksis endnu. Det skal bemærkes, at selv når begrebet kan anvendes i praksis, er OIE begrebetkun vejledende, og det vil i hvert enkelt tilfælde være nødvendigt med accept fra det pågældende im-portland.OIE forventes at vedtage en præcisering af begrebet under dette års generalforsamling i slutningen afmaj samt give eksempler på, hvordan segmentering kan anvendes i praksis.Forhandlingerne af de internationale handelsregler angående dyr og animalske produkter koordineres iEU, og Danmark er blandt de mest aktive EU medlemslande i dette arbejde. Fødevarestyrelsen har bi-draget i diskussionerne af segmenteringsbegrebet og har arbejdet på at få indført styrelsens opfattelseaf , hvorledes begrebet internationalt skal konkretiseres. Efter styrelsens opfattelse kan man ikke få in-ternational accept af hele erhvervsfjerkræproduktionen som et samlet segment, men det kan tænkesopdelt i flere segmenter (f.eks. et slagtekyllingesegment, et æg-segment, m.v.).”