Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri København, den  24. februar 2006 Sag: 1874/183704 Folketingets  Udvalg  for  Fødevarer,  Landbrug  og  Fiskeri  har  i  skrivelse  af  26.  januar  2006 (FLF alm. del) udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål: Spørgs mål 182: ”Er ministeren indstillet på at øge sanktionerne for ulovligt garnfiskeri?” Svar: Fiskeridirektoratet har oplyst over for mig, at der gennem årene har udviklet sig en retspraksis for bødeniveau og konfiskation ved ulovligt garnfiskeri. Fastsætt   else af straf og konfiskation som følge af ulovligt fiskeri hører under domstolenes kompetence. Domstolenes udmåling af straf  foretages  bl.a.  ud  fra  en  konkret  vurdering  af  overtrædelsens  grovhed  og  af,  om  der foreligger  skærpende  omstændigheder.  Endvidere skal  der  tages  hensyn  til  ensartethed  i retsanvendelsen, dvs. den foreliggende retspraksis. Fiskeridirektoratet   vil   normalt   afgive   indstilling   om   sanktioner   i   konkrete   sager   om overtrædelse af fiskerilovgivningen til politi og anklagemyndighed, som har k  ompetencen til at rejse tiltale og i den forbindelse nedlægge påstand om bøde og evt. konfiskation. Fiskeridirektoratet  kan  også  udstede  administrativt  bødeforelæg,  som  den  pågældende  kan vedtage, således at sagen ikke skal behandles af politi, anklagemy ndighed og domstole. Dette sker   i   vidt   omfang   i   de   mindre   komplicerede   sager   om   overtrædelse   af   reglerne   for garnfiskeri. Bøden vil da være i overensstemmelse med retspraksis på området. Jeg kan endvidere oplyse, at Fiskeridirektoratet i indeværende år på begynder et arbejde med at  analysere  og  vurdere,  om  skærpede  sanktioner  på  udvalgte  områder  vil  kunne  føre  til  en reduktion i antallet af overtrædelser. Området ”ulovligt garnfiskeri” vil indgå i denne analyse. Når resultatet af analysen foreligger, vil  det blive vurderet, om der er grundlag for at søge en opstramning  af  strafniveauet  gennem  lovgivning  eller  evt.  ved,  at  anklagemyndigheden  kan overveje generelle justeringer i tiltalepraksis. Hans Chr. Schmidt /Mogens Schou