Stormgade 2-6
1470 København K
T 33 95 13 10
F 33 92 13 11
www.minff.dk
[email protected]
Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
MINISTEREN
Den 24. feb. 2006
J.nr.: 428-1
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i skrivelse af 26. januar 2006 (FLF alm. del
gende spørgsmål:
Spørgsmål 179:
Vil ministeren redegøre for, hvad der er sket, og hvad ministeren fremover vil foretage sig
for at sikre gennemførelsen af Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris beretning over
beslutningsforslag nr. B 5 af 30. november 2005, Forslag til folketingsbeslutning om ern æ-
ringsmærkning af alle fødevarer, der sælges i Danmark?
Svar:
Indledningsvist vil jeg fremhæve, at det fra starten har været min klare intention at etablere en
ernæringsmærkningsordning, der er troværdig
og entydig for forbrugerne og samtidig har den
bredest mulige opbakning fra alle involverede parter. Denne målsætning står uændret.
Da der efter de nuværende EU -regler ikke er mulighed for at indføre en obligatorisk ernæ -
ringsmærkningsordning i Danmark, varetages forbrugernes interesser bedst ved at fortsætte
arbejdet med en frivillig national ernæringsmærkningsordning, og samtidig
- i overensstem-
melse med beretningen over forslag til folketingsbeslutning B 5 om ernæringsmærkning af a
l-
le fødevarer
ortsætte arbejdet med at få gennemført en ordning på EU
-plan.
Regeringen vil i sine bemærkninger til Kommissionens Grønbog om Fremme af sunde kos
t-
vaner og fysisk aktivitet
kroniske sygdomme (KOM (2005) 637 af 8. december 2005) tilskynde til, at man som et
redskab for at give borgerne bedre information om fødevarerne igangsætter arbejdet for en e r-
næringsmærkningsordning på fællesskabsniveau. Jeg har allerede under en frokost i forbi
n-
delse med EPSCO råd smødet i december 2005 rejst forslaget, ligesom jeg på et møde med
kommissær Kyprianou i København har opfordret til at indlede arbejde med et europæisk e
r-
næringsmæ
rke.
Det er imidlertid en betydelig udfordring at udforme en fælles ordning, d er tager hensyn til
Europas forskellige kulinariske traditioner og kostvaner. I givet fald vil forhandlinger om en
fælles ernæringsmærkningsordning forløbe over en årrække. Jeg vil derfor heller ikke udelu
k-
ke, at det senere kan blive relevant at undersøge muligheden for at indføre nationale obligat o-
riske mærkningsordninger, idet dette dog må vurderes som særdeles vansk
eligt.
Som det er udvalget bekendt, arbejdes der i øjeblikket på at få gennemført fælles regler for
anvendelse af ernærings - og sundhedsanprisninger i mærkning og markedsføring af fødev
arer