Udkast til tale
til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål Z
(alm. del) fra Folketingets Fødevareudvalg
den 11. januar 2006, kl. 13.00.
Spørgsmål Z:
â€Hvilke konkrete initiativer har ministeren taget for at forbedre bur-ræves forhold i forlængelse af beretning nr. 2 om krav til ræveproduktion i Danmark afgivet af Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 2. juni 2004?â€
Svar:
1. Jeg vil gerne indlede med at takke for invitationen til at komme her i Fødevareudvalget og redegøre for, hvilke konkrete initiativer, jeg har taget for at forbedre bur-ræves forhold i forlængelse af den beretning, som Fødevareudvalget afgav den 2. juni 2004.
2. Jeg har netop besvaret spørgsmål nr. 141 fra Fødevareudvalget, som omhandler samme problemstilling som samrådsspørgsmålet, og som er sendt til udvalget forud for samrådet i dag.
Som det fremgår af mit svar på spørgsmålet, har Justitsministeriet igennem nogen tid arbejdet på en bekendtgørelse om beskyttelse af pelsdyr. Et udkast til bekendtgørelse blev således sendt i høring hos relevante myndigheder og organisationer i marts måned 2004.
De fleste bestemmelser i udkastet til bekendtgørelse svarede meget nøje til indholdet af Europarådets rekommandation om pelsdyr.
Der var dog tillige taget højde for de anbefalinger i Det Dyreetiske Råds udtalelse fra januar 2003, der ikke allerede må anses for at være indeholdt i rekommandationens ordlyd, eller som går videre end, hvad rekommandationen kræver.
Det bemærkes, at set i forhold til Europarådets rekommandation om pelsdyr var flere af bestemmelserne om ræve i udkastet til bekendtgørelse udtryk for en skærpelse af beskyttelsesniveauet for ræve. Det gælder f.eks. udkastets § 31, hvoraf det fremgik, at rævene skal have adgang til både en kasse og en hylde.
Høringssvarene viste imidlertid, at der var meget delte meninger om udkastet til bekendtgørelse – og de mest kritiske høringssvar kom fra dyrevelfærdsorganisationerne.
3. Ved brev af 27. maj 2004 orienterede Dansk Pelsdyravlerforening Fødevareudvalget om, at foreningen den 25. maj 2004 var blevet enige med Dyrenes Beskyttelse om – med udgangspunkt i det udkast til bekendtgørelse, som Justitsministeriet havde sendt i høring – at forsøge i løbet af kort tid at udarbejde et fælles gennemarbejdet udspil, der ville kunne fremme en hurtig færdiggørelse af bekendtgørelsen i Justitsministeriet. En kopi af brevet blev sendt til Justitsministeriet til orientering.
4. Den 2. juni 2004 afgav Fødevareudvalget – som bekendt – en beretning, hvori et flertal af udvalget opfordrer regeringen til at fastsætte en række nærmere opregnede krav til ræveproduktionen i Danmark.
5. Ved brev af 4. juni 2004 meddelte formanden for Fødevareudvalget Dansk Pelsdyravlerforening, at udvalget med interesse ville modtage eventuelle forslag til ændringer i beretningen, som Dansk Pelsdyravlerforening og Dyrenes Beskyttelse i fællesskab måtte nå frem til.
6. Justitsministeriet meddelte den 21. juni 2004 – i forbindelse med ministeriets besvarelse af et spørgsmål fra Fødevareudvalget, at ministeriet ville afvente udfaldet af drøftelserne mellem Dansk Pelsdyravler-forening og Dyrenes Beskyttelse og udvalgets behandling af eventuelle forslag til ændringer i beretningen, før ministeriet ville færdiggøre og udstede en ny bekendtgørelse om beskyttelse af pelsdyr.
7. Den 18. november 2004 modtog Justitsministeriet en orientering om udfaldet af drøftelserne mellem Dansk Pelsdyravlerforening og Dyrenes Beskyttelse. Det havde desværre ikke været muligt for de to foreninger at opnå enighed om en løsning med hensyn til kravene til ræveproduktion.
8. Justitsministeriet har siden dette tidspunkt arbejdet på et nyt revideret udkast til bekendtgørelse, der ud over at sikre, at Europarådets rekommandation om pelsdyr og Det Dyreetiske Råds anbefalinger bliver gennemført, også tager højde for høringssvarene vedrørende det udkast til bekendtgørelse, som blev sendt i høring i marts måned 2004, resultatet af forhandlingerne mellem Dyrenes Beskyttelse og Dansk Pelsdyrsavlerforening og Fødevareudvalgets beretning af 2. juni 2004.
9. Justitsministeriet er i forbindelse med arbejdet med at gennemføre bl.a. Fødevareudvalgets beretning af 2. juni 2004 stødt pÃ¥ en række problemer af mere teknisk karakter. Det har f.eks. vist sig vanskeligt at udmønte navnlig beretningens krav om, at â€alle ræve skal gÃ¥ i volieresystemer†i konkrete bestemmelser.
Lad mig i den forbindelse komme med et par eksempler på nogle af de tekniske problemer, Justitsministeriet er stødt ind i – og som vi forsøger at finde en løsning på:
- Hvilket materiale skal volieren være fremstillet af? Hvor tykt skal trådnettet være?
- Skal der være et låg eller anden forhindring øverst oppe, så rævene ikke kan kravle op og slippe ud?
- Skal volieren være helt eller halvt overdækket, så rævene kan søge ly alt afhængig af vejrliget?
- Hvilket materiale skal bunden i volieren være fremstillet af? Beton, fliser eller den bare jord?
- Hvor megen plads kræver rævene, hvis de skal kunne grave?
10. Mine embedsmænd i Justitsministeriet har i den forbindelse afholdt et arbejdsmøde med Dyrenes Beskyttelse og Dansk Pelsdyravlerforening.
Formålet med mødet var bl.a. at undersøge, hvilke præcise krav der kan stilles i bekendtgørelsen til konstruktionen af et volieresystem til ræve med henblik på at sikre, at rævene ikke alene har det velfærdsmæssigt godt, men også at de ikke kan slippe ud i den omkringliggende fauna.
Dyrenes Beskyttelse opfordrede på mødet Justitsministeriet til at tage kontakt til en professor ved Københavns Universitet, der for nogle år siden lavede forsøg med hold af ræve i volieresystemer.
11. Justitsministeriet har i forlængelse heraf afholdt et møde med den pågældende professor. Herudover har Justitsministeriet haft drøftelser med en professor ved Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole vedrørende nogle af de øvrige bestemmelser i den kommende bekendtgørelse.
12. Vi er nu ved at lægge sidste hånd på bekendtgørelsen – og jeg forventer, at den kan være klar til udstedelse ved udgangen af denne måned.
De bestemmelser i bekendtgørelsesudkastet, der indeholder krav til burstørrelser, redekasser m.v., vil dog skulle notificeres i overensstemmelse med det såkaldte informationsproceduredirektiv, inden de kan sættes i kraft.
13. Afslutningsvis vil jeg sige, at jeg skal være den første til at erkende, at denne sag har trukket ud, men det har – som det gerne skulle være fremgået af min redegørelse her i dag – altså også sin forklaring.
Jeg er dog sikker på, at vi får løst de sidste problemer, så vi inden for kort tid kan have en tidssvarende og afbalanceret regulering af de velfærdsmæssige krav til ræveproduktion.