Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

 

 

 

 

 

 

Den 14. nov. 2005

 

 

 

 

 

 

Sagsnr.: 433-38


 

 

 

 

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i skrivelse af 13. oktober 2005 (Ad FLF alm. del) udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål 16 (tidligere stillet i folketingsåret 2004-05, 2. samling som FLF alm. del – spm. 120): 

 

Spørgsmål 16:

”Vil ministeren i forlængelse af besvarelsen af samrådsspørgsmål R, oversende redegørelsen fra HORESTA om, hvordan brancheforeningen er kommet frem til, at der har været rotteproblemer i 1000 restauranter?”

 

Svar:

Jeg anmodede ved brev af 9. juni 2005 på ny HORESTA om en redegørelse for, hvordan foreningen var kommet frem til, at der i 2004 var rotter i over 1.000 restauranter. Jeg har ikke modtaget en sådan redegørelse.

 

Jeg kan i den forbindelse oplyse, at der den 21. november 2005 vil blive afholdt en konference om rotter arrangeret af Miljøstyrelsen. De relevante organisationer, og myndigheder, herunder Fødevarestyrelsen og Horesta, er indbudt til at deltage i konferencen. I det omfang Horesta og andre organisationer ved konferencen kommer med oplysninger om omfanget af problemer med rotter i restauranter, har jeg anmodet Fødevarestyrelsen om sende disse informationer til mig med henblik på orientering af udvalget.

 

 

 

 

Lars Barfoed

                                                                                                                     /Thomas Elvensø