Samråd i Fødevareudvalget den 13. december 2005

Baggrund

I forlængelse af Dyrlægeforeningens henvendelse til udvalget er jeg blevet bedt om dels at redegøre for udviklingen i Fødevarestyrelsens kontrolniveau,

dels at redegøre for Danmarks Fødevareforsknings opgaveløsning inden for veterinær- og sikkerhedsområderne på baggrund af reduktionen i bevillinger og årsværk siden 2001.

Jeg antager, at der, når der i spørgsmålet  tales om ”sikkerhed” hos Danmarks Fødevareforskning, menes ”fødevaresikkerhed”.

Spørgsmål 103 om Dyrlægeforeningens synspunkter på Fødevarestyrelsens og Danmarks Fødevareforsknings økonomi

Som udvalget kan se af mit svar på spørgsmål 103, som skulle være runddelt, er Dyrlægeforeningens metode til at opgøre bevillingsudviklingen en lille smule problematisk.

Man sammenligner regnskabstal med budgettal og det er lidt som at sammenligne pærer og bananer.

I oversigterne i svaret på spørgsmål 103 har jeg derfor holdt mig til at angive udviklingen i bevillingerne, så sammenligningen giver mere mening.

Herved skulle der gerne være skabt et fælles grundlag for vores forståelse af de to institutioners økonomi.

De to institutioner behandles herefter hver for sig.

I min videre besvarelse af spørgsmålet vil jeg i øvrigt gerne behandle de to institutioner hver for sig.

Fødevarestyrelsens kontrol

Lad mig starte med Fødevarestyrelsens kontrol.

Kontrolaktiviteterne på fødevareområdet består af to hovedelementer, nemlig tilsyn og undersøgelse af prøver for bakterier eller kemiske forureninger.

Detailvirksomheder –antal tilsyn

Tallene viser, at der i 2001 var ca. 41.000 detailvirksomheder, som fik tilsammen knap 57.000 tilsyn.

I 2002 faldt antallet af tilsyn primært på grund af det udbrud af Newcastle Disease, vi havde i Sønderjylland, som nødvendiggjorde en omprioritering af ressourcerne.

Året efter - altså i 2003 - steg antallet af tilsyn igen til mere end 64.000 og sidste år lå antallet over 60.000.

I år har fødevareregionerne i løbet af de første seks måneder gennemført mere end 32.000 tilsyn i butikker og restauranter.

I perioden er der sket en stigning i virksomhedsantallet på ca. 5.000.

Engrosvirksomheder – antal tilsyn

For engrosvirksomhederne med tilvirkning har antallet af tilsyn ligget nogenlunde konstant fra 2001 til 2004 på mellem 3.000 og 4.000 tilsyn pr. år.

I år ser tallet ud til at blive lidt lavere, hvilket primært skyldes, at nogle af kontrolbesøgene ikke længere tæller med i regionernes opgørelser til Mørkhøj, idet der er sket en kvalitativ justering af, hvad der defineres som et kontrolbesøg.

Kvalitetsforbedring

Fødevarestyrelsen har i de senere år arbejdet meget med at udvikle fødevarekontrollens kvalitet gennem supervision og kompetenceudvikling af de tilsynsførende.

Den centrale enhed i Mørkhøj fører så at sige overtilsyn med regionerne og de enkelte chefer er en gang hvert andet år med hver enkelt tilsynsførende ”i marken” for at se, hvordan kontrollen udføres.

Effektivisering af fødevarekontrollen

I øjeblikket arbejdes der med, hvordan kontrollen kan gøres endnu mere risikobaseret og orienteret mod de områder, hvor der er størst behov.

Antal prøver

Oversigten over antallet af analyserede prøver i fødevarekontrollen viser, at antallet af prøver til kemiske undersøgelser har ligget nogenlunde konstant gennem de sidste 5 år, hvorimod der er sket et fald i antallet af regionale prøver til mikrobiologiske undersøgelser fra 2001 til 2002.

Dette fald skyldes primært en anbefaling i den såkaldte HUUS-rapport til Fødevarestyrelsen om at reducere det store antal prøver, som blev udtaget i regionerne.

Veterinærkontrollen

På veterinærområdet er størstedelen af fødevareregionernes opgaver rekvireret af virksomhederne og betales med et gebyr.

Gebyret dækker udgifterne til det pågældende tilsyn.

Aktiviteterne er derfor uafhængige af styrelsens bevillingsforhold og bliver altid udført, som rekvireret.

Det er f.eks. grænsekontrol, udstedelse af certifikater, tilsyn med markeder, samlepladser og besætninger til eksport.

Velfærdskontrollen

Ved siden af den almindelige veterinære kontrol udfører fødevareregionerne de såkaldte 5 -procents velfærdstilsyn i besætningerne.

Målopfyldelsen har i de fleste tilfælde været på 100%, dog ikke i 2002, hvor Danmark som nævnt havde udbrud af Newcastle Disease, som nødvendiggjorde en omprioritering af ressourcerne. 

Fødevarestyrelsen har endvidere siden 2003 haft som målsætning at gennemføre mindst 250 tilsyn med dyretransporter om året. Målopfyldelsen har her også været 100% og vil også blive det i 2005.

Medicin kontrollen

Endelig fører styrelsen tilsyn med forbruget af de veterinære lægemidler.

Kontrollen sker i besætningerne og hos de praktiserende dyrlæger.

Målsætningerne er lavet om nogle gange i de seneste år, men i 2004 levede Fødevarestyrelsen også på dette område op til målsætningen.

Det samme forventes at blive tilfældet for 2005.

Sammenfatning på Fødevarestyrelsens kontrol

Sammenfattende kan konkluderes, at Fødevarestyrelsen i det store hele har levet op til sine mål for kontrolaktiviteterne, dog med undtagelse af 2002, hvor udbruddet af Newcastle Disease nødvendiggjorde en omprioritering.

Danmarks Fødevareforskning

Danmarks Fødevareforskning blev som bekendt etableret som en sektorforskningsinstitution pr. 1. januar 2004 ved en sammenlægning af daværende Danmarks Veterinærinstitut og Institut for Fødevaresikkerhed og Ernæring, der var en del af Fødevaredirektoratet, nu Fødevarestyrelsen. 

Der er tale om en sammenbragt institution, der også tidligere har være udsat for omorganiseringer.

Det giver derfor ikke meget mening at sammenligne aktiviteterne i perioden 2001-2004 med situationen fra 2004 og frem.

Underskud i 2004

Danmarks Fødevareforskning har i 2004 haft et for højt aktivitetsniveau i forhold til finanslovsbevillingen, og har på den baggrund måttet gennemføre en reduktion af aktivitetsniveauet, der svarer hertil.

Finanslov 2006

Danmarks Fødevareforskning tilføres på FFL2006 16,8 mio. kr. i 2006, 16,4 mio. kr. i 2007, 11,1 mio. kr. i 2008 og 12,8 mio. kr. i 2009 i forhold til, hvad der var forudsat på FL05.

Den fremadrettede tilførsel supplerer den 1-Ã¥rige bevilling i 2005 pÃ¥ knap 40 mio. kr., som Folketingets Finansudvalg den 8. juni 2005 tiltrÃ¥dte med henblik pÃ¥ genopretning af Danmarks Fødevareforsknings økonomi. 

Med bevillingsforøgelsen vil der være skabt et fundament for, at Danmarks Fødevareforskning også fremover vil kunne spille en aktiv rolle inden for fødevareforskningen, herunder når det drejer sig om det veterinære område og fødevaresikkerhed.

Der er samtidig sat en proces i gang, hvor det undersøges, om der kan opnås effektiviseringer og besparelser ved samlokalisering af institutionens afdelinger i Københavnsområdet. Således at Danmarks Fødevareforskning kan frigøre en andel af driftsomkostninger som i stedet kan anvendes til faglige aktiviteter.

Det er Danmarks Fødevareforsknings opfattelse, at det fortsat vil være muligt at sikre et fuldt forsvarligt myndighedsberedskab.

Diagnostik

Danmarks Fødevareforskning vil ligeledes opretholde et højt niveau med hensyn til udbud af diagnostiske analyser. Ca. 85 pct. af institutionens diagnostiske analyser udføres på kommercielle vilkår, mens de øvrige 15 pct. er gebyrfinansieret, dvs. at analyserne kun må foretages hos Danmarks Fødevareforskning.

Danmarks Fødevareforsknings udbud af diagnostiske analyser skal tage hensyn til såvel varetagelse af det veterinære beredskab som økonomisk rentabilitet i den diagnostiske virksomhed.

For så vidt angår de kommercielle diagnostiske analyser tages der hensyn til brugernes ønsker og muligheden for kommerciel udnyttelse.

Det kan bevirke, at nogle diagnostiske analyser ikke længere vil kunne rekvireres ved Danmarks Fødevareforskning i samme omfang som tidligere, hvis der ikke er økonomisk grundlag til at opretholde de pågældende analyser.

Danmarks Fødevareforskning vil endvidere arbejde for en yderligere international arbejdsdeling med hensyn til diagnostiske analyser. Danmarks Fødevareforskning vil fortsat fokusere på sygdomme, der har stor betydning for dansk husdyrproduktion, såsom Mund- og Klovsyge, Svinepest, Fugleinfluenza, og Newcastle Disease. Andre sjældnere sygdomme sendes til udenlandske laboratorier, hvis de kan udføre analyserne billigere og/eller bedre.

Hovedbudskab

Hovedbudskabet lyder derfor på, at Danmarks Fødevareforskning med de nye finanslovsbevillinger får tilført flere midler i forhold til finansloven for 2005 og fortsat forventes at kunne opretholde et seriøst myndighedsberedskab.