Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri	10. januar 2006
	J.nr. 438-18

 

Folketingets Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har med skrivelse af 8. december 2005  (FLF alm. del spørgsmål 127-131) anmodet om min besvarelse af følgende spørgsmål.

 

 

Spørgsmål 128:

Vil ministeren i forlængelse af ministerens gennemgang af meddelelsen fra Kommissionen om en TSE-køreplan, jf. FLF alm. del – bilag 148, oplyse om indholdet af de gældende regler for bekæmpelse af TSE i Danmark ?

 

Svar:

Jeg har forelagt spørgsmålet for Fødevarestyrelsen, der har oplyst følgende, hvilket jeg kan henholde mig til.

 

”EU’s lovgivning på TSE området er samlet i TSE-forordningen[1]. Lovgivning vedrørende UK er derudover beskrevet i Rådets beslutning nr. 98 om foranstaltninger overfor UK[2] med senere ændringer. TSE-forordningen er juridisk umiddelbart gældende, men er rettet mod medlemsstaterne. Reglerne er udmøntet i to danske bekendtgørelser for henholdsvis kvæg, samt får og geder[3].  Følgende regler gælder for bekæmpelse af TSE i Danmark :

 

Overvågning for TSE

Overvågning af kvæg omfatter udtagning af prøvemateriale fra hjernen af følgende dyr. Prøven undersøges efterfølgende for BSE på laboratorium :

Kreaturer med kliniske symptomer på sygdommen, raske slagtedyr over 30 måneder, selvdøde dyr over 24 måneder, nødslagtede dyr over 24 måneder og dyr over 24 måneder hvor der, ved kontrollen før slagtning, påvises enten smitsom sygdom eller tegn på sygdom, som gør kødet uegnet til konsum.

Overvågning af får og geder omfatter test på hjernemateriale udtaget fra dyr med kliniske symptomer på sygdommen, alle raske slagtegeder over 18 måneder samt alle selvdøde får og geder over 18 måneder.

 

 

 

Foderforbud

Det er forbudt at fodre dyr, som opdrættes til konsum, med animalsk protein.  Der er dog visse undtagelser, f.eks. er det tilladt at anvende fiskemel i foder til andre dyr end drøvtyggere.

 

Specificeret risikomateriale (SRM)

Specificeret risikomateriale er det væv, som skal fjernes fra slagtedyr, og som kan indeholde BSE-smitstoffet. I Danmark og det øvrige EU skal følgende fjernes:

Kraniet uden underkæbe og med hjerne og øjne samt rygmarven fra kvæg på over 12 måneder, rygsøjlen med undtagelse af visse dele fra kvæg på over 24 måneder samt tonsillerne, tarmene fra 12-fingertarmen til endetarmen og tarmkrøset fra kvæg uanset alder.

Kraniet med hjerne og øjne, tonsiller og rygmarv fra får og geder på  over 12 måneder samt milt og den nedre del af tyndtarmen (ileum) fra får og geder uanset alder.

 

Kontrol med og udryddelse af TSE (herunder nedslagningspolitik for kvæg, samt får og geder)

De EU-fastsatte regler er minimumsregler. Dette betyder at, som minimum, skal den såkaldte fødselskohorte aflives. Fødselskohorten  er kreaturer født eller opdrættet indenfor deres første leveår sammen med det syge dyr indenfor dettes første leveår.

 

I Danmark er der netop vedtaget en ny aflivningspolitik i forbindelse med nye BSE-tilfælde.

Tidligere blev hele besætningen aflivet. Med den nye aflivningspolitik reduceres antallet af aflivede dyr, men der aflives fortsat flere dyr, end der ville blive aflivet efter EU’s minimumsregler, idet den kohorte, som skal aflives er udvidet i forhold til EU’s et-årige kohorte. Omfanget af den udvidede kohorte er gjort afhængig af BSE-tilfældets alder. Dette skyldes at jo ældre det positive dyr er ved konstatering af sygdommen, jo større er usikkerheden for, hvornår der har været inficeret foder i besætningen. Den nye danske aflivningspolitik er udarbejdet på baggrund af risikovurderinger fra Danmarks Fødevareforskning og blev anvendt ved det seneste BSE-tilfælde i september 2005.

 

TSE hos får eller ged er aldrig konstateret i Danmark. I modsætning til BSE hos kreaturer smitter TSE hos får eller ged mellem dyrene. I forbindelse med ansøgning om undtagelse for avlsprogram var det en forudsætning, at samtlige får eller geder i den berørte besætning bliver aflivet ved TSE-tilfælde. Desuden kan dyr i andre besætninger aflives, hvis der vurderes at have været smittefarlig kontakt med den berørte besætning. De danske regler er mere vidtgående end EU-reglerne, idet får med særlig arvelig modstandsdygtighed kan undtages fra aflivning ifølge EU-reglerne.”

 

 

 

 

 

Lars Barfoed

 

 

 

/Birgit Gottlieb