Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri	10. januar 2006
	J.nr. 438-18

Folketingets Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har med skrivelse af 8. december 2005  (FLF alm. del spørgsmål 127-131) anmodet om min besvarelse af følgende spørgsmål.

 

Spørgsmål 127:

Vil ministeren i forlængelse af ministerens gennemgang af meddelelsen fra Kommissionen om en TSE-køreplan, jf. FLF – alm. del – bilag 148, oversende en oversigt over mulige ændringer af TSE politikken på kort, mellemlang og lang sigt?

 

Svar:

Jeg har forelagt spørgsmålet for Fødevarestyrelsen, der har oplyst følgende, hvilket jeg kan henholde mig til.

 

”Hensigten med TSE-køreplanen er at skabe et grundlag for drøftelser om den fremtidige politik på TSE området. Køreplanen indeholder overvejelser om ændringer inden for de forskellige indsatsområder vedrørende TSE, f.eks. overvågning af kvæg og fjernelse af specificeret risikomateriale (SRM).

 

Der er ikke tale om konkrete forslag til bindende retsakter. Dokumentet indeholder overvejelser om ændringer på kort og mellemlang sigt (2005-2009) samt på lang sigt (2009-2014). Disse overvejelser kan opsummeres som følger:

 

Kort og mellemlang sigt (2005-2009)

Overvågning af kvæg

Målet med drøftelserne på overvågningsområdet er at reducere antallet af test af kvæg samtidig med, at effektiviteten af de eksisterende foranstaltninger kan måles. Dette kan gøres ved at målrette overvågningen yderligere. Fremtidige tiltag kunne tænkes at være et af følgende :

·        Gradvis forhøjelse af alderen for testning af sunde slagtedyr og selvdøde dyr.

·        Fokus pÃ¥ BSE test af dyr fra fødselskohorter, hvor BSE forekomsten endnu ikke er kendt, for pÃ¥ den mÃ¥de at skabe overblik over sygdommens udbredelse.

 

Specificeret risikomateriale (SRM)

Det er målet at sikre og opretholde det nuværende forbrugerbeskyttelsesniveau ved fortsat at garantere sikker fjernelse af SRM. Samtidig foreslås det, på baggrund af det nyeste videnskabelige materiale, at modificere SRM listen og/eller tidspunktet for fjernelse af SRM set i relation til dyrets alder.

 

Foderforbud

Målet er at lempe visse foranstaltninger vedrørende det eksisterende totale foderforbud, når betingelserne herfor er opfyldt. Der skal tages udgangspunkt i risikoanalyser samt hensyn til de eksisterende kontrolværktøjer, således at en korrekt gennemførsel og evaluering af eventuelle lempelser kan sikres. Kommissionen nævner følgende områder, hvor en lempelse af foderforbudet kan komme på tale :

·        Fiskemel er forbudt at anvende til foder til drøvtyggere, men er under opfyldelse af bestemte krav tilladt til ikke-drøvtyggere. Der er ikke nogen BSE-risiko ved fiskemel selv om det er et animalsk protein, men det udgør et kontrolmæssigt problem i drøvtyggerfoder. Da drøvtyggerfoder let forurenes med fiskemel fra andre fodertyper under produktion af foder eller transport foreslÃ¥s, at der tillades en lille procentdel fiskemel i drøvtyggerfoder. Dette er for at undgÃ¥ uforholdsmæssigt store indgreb mod fiskemelsforurenet drøvtyggerfoder.

·        Lempe foderforbuddet for ikke drøvtyggere. Overvejelserne afventer bl.a. en videreudvikling af metoden til differentiering af dyrearterne, hvorfra det animalske protein stammer.

 

BSE landekategorisering

Målet er at forenkle de eksisterende klassificeringskriterier og afslutte klassificeringen af landene i henhold til deres BSE status før 1. juli 2007. På dette tidspunkt udløber de handelsmæssige overgangsforanstaltninger, som er anført i EU’s lovgivning på TSE-området, (TSE-forordningen). Fremtidige tiltag skal udformes således, at et lands BSE status i højere grad afspejler de reelle forhold i landet. Klassificeringen skal gøres mindre kompliceret og følge formålet, som er at fastlægge handelsbestemmelser for de enkelte risikokategorier efter BSE risiko. Kommissionen lægger op til, at den Internationale Organisation for Dyresundhed (OIE)’s landekategoriseringsmodel fra maj 2005 anvendes. Modellen indeholder 3 landekategorier :

 

Kategori 1: Lande med ubetydelig risiko for BSE.

Kategori 2: Lande med kontrolleret risiko for BSE.

Kategori 3: Lande med ubestemt/ukendt risiko for BSE.

 

Nedslagningspolitik – kvæg

Målet er at ophøre med den øjeblikkelige nedslagning af kohorten, det vil sige den gruppe kreaturer i en besætning, som ved et positivt BSE tilfælde ikke udviser symptomer på sygdom, men hvor risikoen for, at dyrene er smittet med BSE, formodes at være større end for besætningens øvrige dyr. Et eksempel på en kohorte kan være en fødselskohorte, der omfatter dyr født og/eller opdrættet i deres første leveår sammen med det syge dyr i dets første leveår samt afkom af positive BSE tilfælde. 

 

Kommissionen ønsker at gøre det valgfrit, hvorvidt medlemslandene vil tillade at stoppe den øjeblikkelige nedslagning af kohortedyrene, og forslaget til fremtidige tiltag udgør følgende to-trins raket :

·        Første trin er at tillade, at kohortedyrene først destrueres, nÃ¥r dyrene udgÃ¥r af produktion.

·        Andet trin er pÃ¥ sigt at overveje at tillade slagtning af kohortedyrene til konsum forudsat, at der foreligger en negativ BSE test, at der er fjernet SRM, samt at forekomsten af BSE i landet er faldende.

 

 

 

 

Nedslagningspolitik – små drøvtyggere

Kommissionen ønsker at bevare det nuværende forbrugerbeskyttelsesniveau, men samtidig at anvende de nye testmetoder, som muliggør en differentiering mellem scrapie og BSE, til at lempe de nuværende nedslagningsregler for scrapie.

Fremtidige tiltag er ifølge Kommissionen at lempe nedslagningsreglerne for TSE i det tilfælde, hvor BSE er udelukket, men med en øget testfrekvens i den inficerede flok. Det skal være tilladt at slagte til konsum, forudsat at der foreligger en negativ BSE test.

 

Restriktioner vedrørende UK

Kommissionen ønsker at lempe kravene til UK i takt med, at UK lever op til de fastsatte betingelser. Kommissionen lægger op til en ophævelse af eksport restriktionerne for UK på grundlag af udtalelser fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA).

Blandt andet er forekomsten af BSE i UK faldet til under 200 BSE-tilfælde pr. million voksne kreaturer. Desuden har der været tilfredsstillende tilbagemeldinger fra FVO inspektionen i juni 2005, der havde til formål at klarlægge, hvorvidt UK har efterlevet de krav om lovændringer, som tidligere er blevet fremsat af Kommissionen.

 

Lang sigt (2009-2014)

Målet på lang sigt er at ændre foranstaltninger på grundlag af eksisterende teknologi og nyeste videnskabelige viden.

 

Overvågning af kvæg

Kommissionen forestiller sig, at man kan fortsætte den gradvise reduktion af overvågningsniveauet, hvis der fortsat bliver færre BSE-tilfælde og tilfældenes alder ved konstatering af sygdommen fortsat stiger. Man vil fokusere overvågningen på ældre dyr eller de årgange af dyr, hvor man kun har få oplysninger om sygdomsforekomsten.

 

Overvågningsstrategien ville til sidst kun omfatte undersøgelse af mistænkte kliniske tilfælde (passiv overvågning) og en vedligeholdelsesstrategi i overensstemmelse med OIE’s anbefalinger.

 

Hvis BSE test på levende dyr bliver en mulighed i fremtiden, kan test af dyr med en bestemt alder også komme på tale.

 

Specificeret risikomateriale (SRM)

Hvis der ikke påvises BSE-tilfælde blandt dyr under en bestemt alder, eller hvis antallet af påviste BSE-tilfælde falder til under et nærmere aftalt niveau, kan kravet om at fjerne SRM måske ophæves for den pågældende aldersgruppe. Alternativt kunne man forestille sig en permanent minimumsliste over SRM fra kvæg fra bestemte aldersgrupper som en forsigtighedsforanstaltning.”

 

 

 

Lars Barfoed

/Birgit Gottlieb