Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2005-151-0044 Dok.: AWE40432 Endelig besvarelseesvarelse af spørgsmål nr. 10 aaaf f 7. oktober 2005 fra Folketingets UU Udvalg dvalg for Fø øø ødevarer, devarer, Landbrug og Fiskeri... Spørgsmål: ”Vil ministeren redegøre for de dyrevelfærdsmæssige krav til opdræt med henblik på udsætning til jagt af vildtfugle som fasaner og ænder?” Svar: Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender. Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender har oplyst følgende: ”I medfør af lov nr. 432 af 9. juni 2004 om hold af dyr, er der fastsat bestemmelser om opdræt af fjervildt (fasaner, agerhøns, herunder rødhøns og stenhøns, samt grå- ænder)  i  bekendtgørelse  nr.  1000  af  20.  oktober  2005  om  opdræt  af  fjervildt.  Be- kendtgørelsen  ophæver  og  erstatter  den  hidtidige  bekendtgørelse  nr.  837  af  3.  no- vember 1995 af samme navn. Bekendtgørelse nr. 1000 trådte i kraft den 1. november 2005, dog bibeholdes visse bestemmelser i den hidtidige bekendtgørelse nr. 837 ind- til den 1. januar 2006, hvor de ophæves.   Formålet med bestemmelserne er i henhold til lovens § 14 at sikre at bedriften indret- tes og drives på en sådan måde, -   at dyrenes fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov tilgodeses, -   at det forebygges, at der sker spredning af sygdomme til dyr, der holdes, eller til den eksisterende vildtbestand -   at bedriften er sådan indrettet, at den pågældende dyreart ikke kommer i kontakt med den fritlevende vildtbestand. Bestemmelserne tager således, udover velfærdsmæssige hensyn, også sigte på dyre- sundhedsmæssige forhold og på at undgå faunaforurening. Bekendtgørelsen finder anvendelse på opdræt af fjervildt med en produktion på over 250 fugle eller 600 æg. I henhold til bekendtgørelsens § 2 skal sådanne opdræt an- meldes til registrering i Fødevarestyrelsen.  

- 2 - Det er ifølge bekendtgørelsens § 24 endvidere et krav, at personer, der forestår et op- dræt af fjervildt skal gennemgå et af Fødevarestyrelsen godkendt kursus i opdræt af fjervildt senest 1 år efter at driftsansvaret er overtaget. I bekendtgørelsen er der for både fasaner, agerhøns og gråænder fastsat krav til ind- retning af de faciliteter, hvor dyrene holdes, bl.a. bestemmelser om maksimal belæg- ningsgrad i opdrætshuse, adgang til løbegårde (volierer), og visse indretningsmæssi- ge krav til volierer. Yderligere  fremgår  af  bilag  1,  2  og  3  specifikke  krav  for  opdræt  af  hhv.  fasaner, agerhøns og ænder. Kravene til fasaner angår indretning af opdrætshuse og volierer, arealkrav til volierer, fodring og udsætning. Kravene vedrørende agerhøns angår are- alkrav til volierer, miljøberigelse og fodring. Endvidere fremgår der arealkrav til vo- lierer med ænder.   Der  er  også  i  bekendtgørelsen  fastsat  visse  fælles  opdrætsbestemmelser  for  alle  3 fuglearter.  Disse  angår  indretningsmæssige  krav,  blandt  andet  med  henblik  på  be- skyttelse mod rovdyr, og et forbud mod anvendelse af fjerpilningshæmmende midler. Der er tillige fastsat en bestemmelse om, at næbtrimning højst må omfatte overnæb- bets hornspids. Af bekendtgørelsens § 25 fremgår, at fjervildt ikke må udføres med henblik på ud- nyttelse til jagtformål i lande, der tillader anvendelse af her i landet forbudte jagtfor- mer for fjervildt. Der stilles i den forbindelse krav om, at eksportøren forud for en udførsel enten skal erklære, at formålet med udførselen ikke er udsætning til jagtfor- mål, eller at modtagerlandet ikke anvender jagtformer, der ikke er tilladt her i landet.   Fjervildtbedrifterne kontrolleres af Fødevareregionerne til sikring af overholdelse af bekendtgørelsens bestemmelser, jf. bekendtgørelsens § 26. Det er administrativt fast- sat, at alle bedrifter skal kontrolleres 1 gang i løbet af en 2 års periode.” Justitsministeriet kan supplerende oplyse, at efter dyreværnslovens § 1 skal dyr behandles for- svarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe. Det følger endvidere af lovens § 2, at enhver, der holder dyr, skal sørge for, at dyrene huses, fod- res,  vandes  og  passes  under  hensyntagen  til  deres  fysiologiske,  adfærdsmæssige  og  sundheds- mæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Dis- se regler omfatter også vildtfugle, der opdrættes med henblik på udsætning til jagtformål. Herudover  indeholder  dyreværnslovens  §  9,  stk.  2,  en  bemyndigelsesbestemmelse,  hvorefter justitsministeren kan fastsætte regler om forbud mod udsætning af opdrættede dyr, der vanskeligt kan klare sig i naturen. Det følger af forarbejderne til dyreværnsloven, at bestemmelsen er tænkt anvendt på vildt, der er opdrættet med henblik på at blive sat ud i naturen umiddelbart inden jag- ten. Denne bemyndigelsesbestemmelse har indtil videre ikke været udnyttet.

- 3 - Endelig kan jeg oplyse, at Vildtforvaltningsrådet, der er nedsat af miljøministeren og skal rådgi- ve denne i spørgsmål om jagt og vildtforvaltning, har nedsat en arbejdsgruppe bestående af re- præsentanter for en række organisationer og offentlige myndigheder. Arbejdsgruppen skal bl.a. se på indfangning, udsætning og jagt på fasaner, agerhøns og gråænder.