NOTAT
Til:
Fra:
Emne:
Folketingets Europaudvalg
Udenrigsministeriet
Udvalgsspørgsmål nr. 16:
Anvendelsen af det danske
forsvarsforbehold
J.nr.:
Dato:
500.K.1-3
28. november 2005
Spørgsmål nr. 16: Som opfølgning på besvarelsen af udvalgsspørgsmål nr. 15 ad EUU
alm. del af 9. november 2005, bedes ministeren udarbejde et notat, der angiver, hvor
mange gange det danske forsvarsforbehold har været anvendt i forbindelse med
operationer under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, og som tillige præciserer i
hvilke situationer det er sket.
Svar:
Som anført i besvarelsen af udvalgsspørgsmål nr. 15 af 9 november 2005 er Danmarks
forvaltning af forsvarsforbeholdet beskrevet i Folketingets publikation ”EU’s fælles udenrigs-
og sikkerhedspolitik – fra erklæringsdiplomati til militær krisestyring” fra april 2005. Som det
fremgår af publikationen, har det danske forsvarsforbehold været anvendt i forbindelse med
EU’s iværksættelse af militære operationer. Det drejer sig om:
-
-
-
EU’s militæroperation i Makedonien (Concordia) i 2003
EU’s militæroperation i Den Demokratiske Republik Congo (Artemis) i 2003
EU’s militæroperation i Bosnien-Hercegovina (Althea) i 2004
Hertil kommer, at forbeholdet blev anvendt i juni 2005 i forbindelse med den fælles aktion om
støtte til den Afrikanske Unions mission i Darfur i Sudan, der ud over civile elementer også
indeholder en klart adskilt militær del. Som nævnt i besvarelsen af udvalgsspørgsmål nr. 15 af 9.
november 2005 fremgår det af retsaktens ordlyd, at Danmark som følge af forsvarsforbeholdet
ikke er omfattet af den militære del.
Endelig kan det oplyses, at der under Maastricht-traktaten var tale om, at Danmark anvendte
forsvarsforbeholdet i alle tilfælde, hvor retsakter blev vedtaget med hjemmel i artikel J.4. stk. 2,
der omhandlede inddragelse af WEU, idet denne bestemmelse netop henviser til afgørelser og
aktioner med indvirkning på forsvarsområdet. Konsekvensen heraf var, at aktivering af
forbeholdet i disse tilfælde er sket, uden at der er taget konkret stilling til indholdet af
beslutningen. Derved kunne forbeholdet – under Maastricht-traktaten – også ramme civile
operationer. Forbeholdet blev således bl.a. påberåbt i 1998 og 1999 i forbindelse med en EU-
beslutning om udvidelse af en WEU-politimission i Albanien. Der henvises til kapitel 7 i
DUPI’s udredning fra 2000: ”Udviklingen i EU siden 1992 på de områder, der er omfattet af de
danske forbehold”.
Udenrigsministeriet