PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2005-06
EUU Alm.del
Offentligt

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

400.C.2-0

Kontor

EUK

28. oktober 2005

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Justitsministeriets

besvarelse af spørgsmål 6 (EUU – Alm. del) af 20. oktober 2005.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Folketingets Europaudvalg har ved spørgsmål nr. 6 (EUU - Alm. del) af 20. oktober

2005 anmodet udenrigsministeren om at oversende justitsministerens talepapir, der

blev brugt under samrådet den 14. oktober 2005 om EF-Domstolens dom i sag C-

176/05 om strafferetlige regler med hjemmel i det overstatslige samarbejde.

I den anledning vedlægges udkast til talepapir og beredskabstalepunkter, der danne-

de grundlag for justitsministerens besvarelse den 14. oktober 2005 af samråds-

spørgsmål A om ovennævnte dom.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udkast til tale

Til ministerens brug ved samråd i Folketingets Europaudvalg den 14.

oktober 2005.

Samrådsspørgsmål A:

Hvad kan ministeren oplyse om dommen (C-176/03) fra

EF-Domstolen om, at EU kan vedtage strafferetlige

regler med hjemmel i det overstatslige samarbejde?

Først og fremmest vil jeg gerne takke udvalget for at give mig lejlig-

hed til at redegøre for EF-Domstolens dom af 13. september 2005. Der

er tale om en vigtig dom om en række væsentlige spørgsmål.

Justitsministeriet har udarbejdet et notat om dommen, som i går er

sendt til udvalget og til Folketingets Retsudvalg. Det, jeg kan sige her i

dag, er naturligvis som udgangspunkt det samme som det, der er anført

i notatet. Men hvis udvalget har yderligere spørgsmål, vil jeg meget ger-

ne forsøge at besvare dem.

Først vil jeg kort redegøre for dommens baggrund og indhold. Der-

næst vil jeg forsøge at sige noget om den nærmere rækkevidde af dom-

men for så vidt angår det generelle spørgsmål om adgangen til at vedta-

ge regler af strafferetlig karakter inden for rammerne af EF-Traktaten.

Til sidst vil jeg komme ind på dommens forhold til det danske forbe-

hold på området for retlige og indre anliggender.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De spørgsmål, udvalget måtte have, som særligt angår miljøområdet, vil

miljøministeren tage sig af.

Det nærmere spørgsmål i den pågældende sag var, om Rådets ram-

meafgørelse fra 2003 om strafferetlig beskyttelse af miljøet, der var ved-

taget i medfør af EU-Traktatens afsnit VI – altså det mellemstatslige

samarbejde i søjle 3 – i stedet burde have været vedtaget i medfør af

EF-Traktatens regler om Fællesskabets miljøforanstaltninger, altså det

overstatslige samarbejde i søjle 1.

Rammeafgørelsen indeholdt bestemmelser om, at visse former for mil-

jøovertrædelser skulle anses for strafbare forhold. Herudover stillede

rammeafgørelsen krav til de sanktioner, medlemsstaterne skulle fastsæt-

te for overtrædelse af de nævnte miljøovertrædelser. I det mindste i de

groveste tilfælde bestemte rammeafgørelsen således, at der skulle være

mulighed for frihedsstraf. Herudover blev der bl.a. fastsat nærmere reg-

ler om strafansvar for juridiske personer.

Siden vores tiltrædelse af EU i 1973 har det været Danmarks opfattelse,

at EF-Traktaten ikke indeholder hjemmel til at pålægge medlemsstater-

ne at fastsætte strafferetlige sanktioner. Denne opfattelse – der bygger

på det principielle synspunkt, at strafferetligt samarbejde falder uden for

rammerne af det overstatslige samarbejde i EF-Traktaten – har også

været gældende i forhold til overtrædelse af Fællesskabets retsakter på

miljøområdet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dette synspunkt argumenterede både den danske regering og en lang

række af de andre ”gamle” medlemsstater for under behandlingen af

sagen ved EF-Domstolen.

Det var således dette principielle spørgsmål, som sagen gav EF-

Domstolen lejlighed til – for første gang – at tage stilling til.

Domstolen fastslog bl.a., at

”[s]traffelovgivningen og reglerne om behandlin-

gen af retssager henhører principielt ikke under Fællesskabets kompetence”.

Domstolen udtalte imidlertid også, at det anførte ikke er til hinder for,

at fællesskabslovgiver kan

”træffe foranstaltninger, der relaterer sig til medlems-

staternes strafferet, og som fællesskabslovgiver finder nødvendige for at sikre, at de

bestemmelser, den vedtager på miljøbeskyttelsesområdet, er fuldt ud effektive”.

På dette grundlag fastslog EF-domstolen, at de regler, der var fastsat i

rammeafgørelsens artikel 1-7, gyldigt kunne have været fastsat med

hjemmel i EF-Traktatens bestemmelser om miljøbeskyttelse. Og da der

ikke inden for rammerne af det mellemstatslige samarbejde i søjle 3 kan

vedtages bestemmelser, som der er hjemmel til at vedtage under det

overstatslige samarbejde i søjle 1, annullerede Domstolen rammeafgø-

relsen.

Hvad kan man så sige om retstilstanden efter dommen?

Det er i hvert fald nu fastslået, at der med hjemmel i EF-Traktatens

regler om miljøbeskyttelse kan fastsættes bestemmelser i f.eks. direkti-

ver eller forordninger på miljøområdet, der forpligter medlemsstaterne

til at fastsætte strafferetlige sanktioner ved overtrædelser af de pågæl-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

dende regler, hvis dette er nødvendigt for at sikre reglernes fulde effek-

tivitet.

EF-Domstolen har ikke i dommen taget udtrykkeligt stilling til, om det

samme gælder på andre af de områder, der kan reguleres inden for

rammerne af EF-Traktaten, f.eks. det indre marked, landbrugs- og fi-

skeripolitik, transportpolitik og konkurrencepolitik. Det er altså princi-

pielt set spørgsmål, som det i første omgang er op til bl.a. Kommissio-

nen og Rådet at tage nærmere stilling til.

Efter Justitsministeriets opfattelse må det imidlertid antages at følge af

dommen, at der også inden for andre områder kan fastsættes bestem-

melser om strafferetlig sanktionering. Jeg kan her henvise til det notat,

som udvalget modtog i går.

Dette kan dog ikke antages at gælde for så vidt angår EF-Traktatens

bestemmelser om toldsamarbejde og bekæmpelse af svig i strid med

Fællesskabets finansielle interesser. Det skyldes det særlige indhold,

som traktatens bestemmelser om disse områder har. Jeg henviser her

igen til det notat, som jeg har sendt til Europa-udvalget.

Men som nævnt er det i første omgang op til bl.a. Kommissionen og

Rådet at tage stilling til, hvilke nærmere konsekvenser der kan drages af

dommen med hensyn til spørgsmål, som Domstolen ikke har taget ud-

trykkeligt stilling til.

Jeg kan i den forbindelse oplyse, at Kommissionen efter afsigelsen af

dommen har tilkendegivet, at den nu vil gennemgå en række af sine for-

slag på det strafferetlige område og revidere disse i lyset af dommen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Så må vi se, hvad denne gennemgang fører til. Men under alle omstæn-

digheder vil medlemsstaterne jo få lejlighed til at tage nærmere stilling

til disse spørgsmål, når de enkelte forslag fra Kommissionen skal be-

handles i Rådet.

Jeg vil gerne understrege, at dommen ikke medfører nogen ændringer

i forhold til det, der er kernen i det strafferetlige samarbejde i EU, f.eks.

samarbejdet om bekæmpelse af terrorisme, menneskehandel, organise-

ret kriminalitet, narkotikahandel, børnepornografi og korruption.

Dette samarbejde foregår jo i dag inden for rammerne af det mellem-

statslige samarbejde i søjle 3, og det vil det også fremover gøre.

Det, der er nyt efter dommen, er således alene, at der inden for ram-

merne af det overstatslige samarbejde i søjle 1 er hjemmel til at fastsætte

regler, der pålægger medlemsstaterne at strafbelægge overtrædelser af

fællesskabslovgivningen, f.eks. fællesskabets miljølovgivning.

Jeg skal afslutningsvis gøre nogle enkelte bemærkninger om dom-

mens betydning i relation til det danske forbehold på området for retli-

ge og indre anliggender – i daglig tale det retlige forbehold.

Der er som bekendt tale om det forbehold, som i sin tid blev formule-

ret ved den såkaldte Edinburgh-Afgørelse i forbindelse med gennemfø-

relsen af Maastricht-Traktaten, og som grundlæggende går ud på, at

Danmark kan deltage fuldt ud i det mellemstatslige samarbejde om ret-

lige spørgsmål i søjle 3, men at vi ikke kan deltage i dette samarbejde i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

det omfang, det bliver overført fra søjle 3 til det overstatslige samarbej-

de i søjle 1.

Det danske forbehold er i dag angivet i Edinburgh-Afgørelsen og den

særlige protokol om Danmarks stilling. Det følger af protokollen, at

Danmark ikke deltager i Rådets vedtagelse af retsakter inden for det

udlændingeretlige og civilretlige samarbejde i EF-Traktatens søjle 1, og

at disse retsakter heller ikke er bindende for Danmark. Dette hænger

sammen med, at disse områder ved Amsterdam-Traktaten fra 1998 blev

overført fra det mellemstatslige samarbejde i søjle 3 til det overstatslige

samarbejde i søjle 1, og at Danmark derfor – af de grunde, jeg lige

nævnte – måtte stå uden for disse dele af samarbejdet.

Derimod deltager Danmark fuldt ud i samarbejdet inden for de øvrige

dele af søjle 1 – altså f.eks. samarbejdet om miljøbeskyttelse, det indre

marked og konkurrenceforhold. Bestemmelser om pligt til at indføre

strafferetlige sanktioner, som inden for disse områder fremover måtte

blive gennemført i lyset af EF-Domstolens dom, vil altså være fuldt ud

bindende for Danmark, og vi vil deltage i vedtagelsen af sådanne regler

på lige fod med de øvrige medlemsstater.

Det er i den forbindelse vigtigt at være opmærksom på, at der ikke med

dommen er tale om, at et samarbejde, der efter EU-Traktaten henhører

under det mellemstatslige samarbejde i søjle 3, nu ved en traktatændring

er blevet flyttet til det overstatslige samarbejde i søjle 1 – således som

det som nævnt skete med det udlændinge- og civilretlige område ved

Amsterdam-Traktaten i 1998.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det, der er tale om, er i stedet, at EF-Domstolen nu har taget endelig

stilling til den nærmere rækkevidde af de bestemmelser i EF-Traktaten

om bl.a. samarbejde inden for miljøområdet, som Danmark hele tiden

har deltaget i – og Domstolen har altså fastslået, at disse bestemmelser

giver hjemmel til at vedtage regler, der relaterer sig til medlemsstaternes

strafferet.

Domstolen har således lagt en anden forståelse af disse hjemmelsbe-

stemmelser til grund end den, som Danmark og en række andre med-

lemsstater hidtil har haft – men dette har som nævnt ikke noget at gøre

med det danske forbehold, således som det er fastlagt i protokollen om

Danmarks stilling.

Denne problemstilling er i øvrigt nærmere behandlet i Udenrigsministe-

riets redegørelse af 11. august 2003 om de danske forbehold og EUs

forfatningstraktat. De relevante afsnit er citeret i det notat, som er sendt

til Europa-udvalget.

Lad mig kort sammenfatte:



EF-Domstolen har nu fastslået, at EF-Traktatens bestemmelser

om samarbejde på miljøområdet indeholder hjemmel til at fast-

sætte regler, der relaterer sig til medlemsstaternes strafferet.



Det er i første omgang op til bl.a. Kommissionen og Rådet at ta-

ge stilling til, hvilke konsekvenser der kan drages af dommen for

så vidt angår andre af de områder, som kan reguleres i det over-

statslige samarbejde under søjle 1.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Men efter Justitsministeriets opfattelse må det antages, at dom-

men skal læses således, at der også inden for andre områder af

EF-Traktaten er hjemmel til – under samme betingelser som an-

ført i dommen – at fastsætte regler, der relaterer sig til medlems-

staternes strafferet.



Det, der er kernen i det strafferetlige samarbejde i EU – altså om

f.eks. terrorisme, narkotikakriminalitet og menneskesmugling –

vil som hidtil foregå inden for rammerne af det mellemstatslige

samarbejde i søjle 3. Dommen indebærer ingen ændringer i dette

forhold.



EF-Domstolen har lagt en anden forståelse af hjemmelsbestem-

melserne på bl.a. miljømrådet til grund end den, som Danmark

og en række andre medlemsstater hidtil har haft – men dette har

ikke noget at gøre med det danske forbehold, således som det

bl.a. er fastlagt i Protokollen om Danmarks stilling.

Det er jo nogle ganske komplicerede tekniske og juridiske spørgsmål,

jeg har været inde på her, men jeg har forsøgt at fremstille dem så en-

kelt som muligt.

Hvis der er supplerende spørgsmål fra udvalget, vil jeg meget gerne for-

søge at besvare dem her i dag. I det omfang, eventuelle juridiske

spørgsmål måtte falde uden for rammerne for, hvad der er hensigts-

mæssigt at diskutere i dette forum, vil jeg naturligvis besvare dem skrift-

ligt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Beredskabstalepunkter

[1. Hvordan kan Domstolen på den ene side sige, at straffelovgiv-

ningen og reglerne om behandlingen af retssager principielt ikke

henhører under Fællesskabets kompetence og på den anden side

nå frem til, at der i artikel 175 er hjemmel til at stille krav om, at

visse miljøovertrædelser skal være strafbare?]

Det er korrekt, at Domstolen anfører, at straffelovgivning og reglerne

om behandlingen af straffesager principielt ikke henhører under det

overstatslige samarbejde i søjle 1, men samtidig når frem til, at der – i

hvert fald på miljøområdet – kan fastsættes bestemmelser, som forplig-

ter medlemsstaterne til at indføre regler om strafsanktionering.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er imidlertid vigtigt at holde sig for øje, at det, som der er taget stil-

ling til i dommen, alene er, om der inden for rammerne af det overstats-

lige samarbejde i søjle 1 er hjemmel til at fastsætte regler om strafsank-

tionering inden for de områder, som i øvrigt er reguleret med hjemmel i

søjle 1, altså f.eks. Fællesskabets miljølovgivning.

Det er også derfor, jeg tidligere fremhævede, at dommen ikke medfører

nogen ændringer i forhold til det, der er kernen i det strafferetlige sam-

arbejde i EU, f.eks. samarbejdet om bekæmpelse af terrorisme, menne-

skehandel, organiseret kriminalitet, narkotikahandel, børnepornografi

og korruption.

Dette samarbejde foregår jo i dag inden for rammerne af det mellem-

statslige samarbejde i søjle 3, og det vil det også fremover gøre.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

[2. Giver dommen også mulighed for at fastsætte regler om, hvil-

ke sanktioner medlemsstaterne skal indføre?]

Det ligger efter dommen fast, at der i hvert fald på miljøområdet kan

fastsættes regler om, at medlemsstaterne er forpligtet til at sanktionere

overtrædelser af fællesskabsregler med straf.

Et andet spørgsmål er så, om der også kan fastsættes bestemmelser om,

hvilke strafferetlige sanktioner der skal indføres – f.eks. at der skal ind-

føres mulighed for frihedsstraf.

På dette punkt er dommen ikke klar, og den kan derfor give anledning

til en vis tvivl.

På den ene side anfører Domstolen i præmis 49, at rammeafgørelsen

overlader det til medlemsstaterne at vælge de strafferetlige sanktioner,

der skal finde anvendelse. På den anden side når domstolen jo frem til,

at alle bestemmelserne i rammeafgørelsens artikel 1-7 kunne have været

vedtaget inden for rammerne af det overstatslige miljø-samarbejde i

søjle 1 – og rammeafgørelsen fastsatte i artikel 5, stk. 1, netop et krav

om, at der i det mindste i de groveste miljøovertrædelser skulle være

mulighed for frihedsstraf.

Som anført i Justitsministeriets notat er det imidlertid Justitsministeriets

opfattelse, at sanktionsvalget fortsat er overladt til medlemsstaterne.

Såfremt sådanne regler skal fastsættes på EU-plan, må det derfor efter

Justitsministeriets opfattelse ske på grundlag af det mellemstatslige

samarbejde om strafferetlige og politimæssige spørgsmål.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

[3. Giver dommen også mulighed for, at der kan fastsættes fælles-

skabsregler, der stiller krav til medlemsstaternes straffeprocessu-

elle regler?]

Som

jeg

nævnte

indledningsvis,

fastslog

Domstolen,

”[s]traffelovgivningen og reglerne om behandlingen af retssager henhører principielt

heller ikke under Fællesskabets kompetence”.

I dommens præmis 48, som jeg tidligere har citeret, fastslås, at dette

dog ikke er til hinder for, at fællesskabslovgiver kan træffe foranstalt-

ninger, ”der

relaterer sig til medlemsstaternes strafferet.”

Domstolen nævner således ikke her noget om, at det skulle være muligt

at fastsætte regler om straffeprocessuelle forhold.

Rammeafgørelsen indeholdt i øvrigt ikke retsplejeregler om behandlin-

gen af retssager.

Der er altså tale om et uafklaret spørgsmål. Men det er naturligvis et

spørgsmål, som medlemsstaterne må forholde sig til i Rådet, hvis situa-

tionen i givet fald måtte opstå.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

[4. Er der et problem i, at Danmark ikke efter grundlovens § 20

har overladt den kompetence til at fastsætte straffebestemmelser,

som efter dommen tilkommer Fællesskabet?]

Som nævnt følger det af dommen, at der med hjemmel i EF-Traktatens

artikel 175 kan vedtages bestemmelser, som forpligter medlemsstaterne

til at fastsætte strafferetlige sanktioner for overtrædelser af fællesskabs-

retlige regler om miljøbeskyttelse.

EF-domstolen når frem til sit resultat ved en fortolkning af EU´s nuvæ-

rende traktatgrundlag.

Selv om det hidtil har været Danmarks opfattelse, at Fællesskabet ikke

havde en kompetence med dette indhold på søjle 1, skaber dommen

ikke et problem for Danmark i relation til grundlovens § 20.

Der er således ikke tale om, at Danmark på grund af vores hidtidige

EU-retlige opfattelse mangler at gennemføre § 20-proceduren i forhold

til den kompetence til at træffe foranstaltninger, der relaterer sig til

medlemsstaternes strafferet, som dommen fastslår tilkommer Fælles-

skabet.

Forklaringen er den enkle, at den nødvendige procedure efter grundlo-

vens § 20 allerede er gennemført.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danmark har som bekendt ved flere lejligheder gennemført proceduren

i grundlovens § 20 i forhold til EU. Første gang i 1972 i forbindelse

med Danmarks indtræden i EF, dernæst i 1993 ved Maastricht-traktaten

og senest i 1998 i forhold til Amsterdam-traktaten.

I de tilfælde, hvor Danmark har anvendt § 20-proceduren, har vi hver

gang anvendt proceduren i forhold til traktaterne i deres helhed. I over-

ensstemmelse hermed er loven om Danmarks tiltrædelse af EU formu-

leret således, at vi efter grundlovens § 20 har overladt beføjelser til EU i

det omfang, det følger af de relevante traktater.

Det betyder med andre ord, at § 20-proceduren er gennemført også for

den kompetence på søjle 1 til at træffe foranstaltninger, der relaterer sig

til medlemsstaternes strafferet, som er fastslået ved dommen. Danmark

mangler derfor ikke at gennemføre § 20-proceduren på dette område.

[5. Hvordan harmonerer dommen med den bestemmelse i For-

fatningstraktatens artikel III-271, stk. 2, der udtrykkeligt giver

hjemmel til bl.a. at fastsætte krav om strafferetlige sanktioner for

overtrædelse af fællesskabsretten?]

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er korrekt, at bestemmelsen i Forfatningstraktatens artikel III-271,

stk. 2, giver hjemmel til, at der i tilknytning til retsakter vedtaget inden

for de enkelte sektorpolitiske områder kan fastsættes minimumsregler

for, hvad der skal være strafbare handlinger, og regler om straffens ka-

rakter.

Bestemmelsen er interessant i forhold til dommen, fordi man på bag-

grund heraf kan sige, at alle 25 medlemsstater må have troet, at de en-

kelte sektorpolitiske bestemmelser ikke kunne indeholde en sådan

kompetence.

For ellers ville det nemlig have været overflødigt at indarbejde denne

bestemmelse i Forfatningstraktaten.

Med den nye dom er det derfor et spørgsmål, om denne bestemmelse

vil kunne opretholdes, hvis medlemsstaterne beslutter at fortsætte rati-

fikationsprocessen på et senere tidspunkt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

[6. Hvilken praktisk betydning har det, at der på overstatsligt

grundlag i medfør af søjle 1-samarbejdet kan stilles krav om, at

medlemsstaterne skal strafbelægge fællesskabsreglerne på miljø-

området – og at dette ikke skal ske på mellemfolkeligt grundlag

efter søjle 3? – Er der ikke tale om den samme pligt?]

Når der med hjemmel i EF-Traktatens artikel 175 kan fastsættes be-

stemmelser, der forpligter medlemslandene til at fastsætte straf for

overtrædelser af Fællesskabets miljølovgivning, betyder det bl.a., at så-

danne regler vil skulle vedtages efter de almindelige fællesskabsprocedu-

rer i EF-Traktatens artikel 251.

Det vil sige, at det er Kommissionen, der kommer med forslag til sådan

ny lovgivning, og at Rådet og EU-Parlamentet skal vedtage disse regler i

fællesskab.

På søjle 3 kan derimod også de enkelte medlemsstater stille forslag om

ny lovgivning, og det er kun Rådet, der deltager i vedtagelsen af sådan-

ne forslag.

En anden konsekvens af, at der er tale om et søjle 1-instrument – og

ikke en rammeafgørelse efter søjle 3 – er, at vedtagelsen kan ske med et

kvalificeret flertal i Rådet, og at der altså ikke kræves enstemmighed

blandt alle EU’s medlemsstater.

I søjle 1 kan der endvidere vedtages direktiver og forordninger. Sådan-

ne retsakter kan ikke vedtages efter søjle 3, hvor der typisk vedtages

rammeafgørelser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

[7. Er der andre eksempler på, at de almindelige Fællesskabsret-

lige hjemmelsbestemmelser er blevet fortolket således, at de også

omfatter tilknyttede regler, der ellers ikke ville have været omfat-

tet af bestemmelserne?]

Det har længe været sådan, at der efter det overstatslige samarbejde i

EF-Traktaten kan fastsættes civilretlige og civilprocessuelle regler i til-

knytning til de materielle regler inden for bl.a. forbruger- og forsik-

ringsområderne.

F.eks. kan der i tilknytning til retsakter om forbrugerbeskyttelse også

fastsættes regler om bl.a. søgsmålskompetence.

Det nye er derimod, at disse såkaldte ”accessoriske” regler nu også kan

vedrøre strafferetlige spørgsmål.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udkast

[Vil regeringen tage initiativ til at få protokollen om Danmarks

stilling ændret, således at Danmark står uden for det strafferetlige

samarbejde, som efter dommen kan foregå inden for rammerne af

søjle 1, f.eks. på miljøområdet?]

Som jeg tidligere var inde på, er Danmark i dag fuldt ud med i det over-

statslige samarbejde inden for søjle 1 – bortset naturligvis fra det civil-

og udlændingeretlige samarbejde, der jo ved Amsterdam-Traktaten blev

overflyttet fra søjle 3 til søjle 1, og som Danmark derfor står uden for.

Vi har derimod hele tiden været med i f.eks. det miljøretlige samarbejde,

og der er jo som bekendt tale om et område, som Danmark har priori-

teret meget højt i EU.

Det, der er tale om med dommen, er som nævnt, at Domstolen nu har

taget endelig stilling til den nærmere rækkevidde af dette samarbejde –

med hensyn til spørgsmålet om muligheden for at fastsætte regler, der

relaterer sig til medlemsstaternes strafferet. Der er jo i øvrigt tale om et

spørgsmål, hvor vi i lang tid har vidst, at der var uenighed mellem navn-

lig Kommissionen og en række af medlemsstaterne.

Jeg ser det sådan set som meget positivt, at vi nu endelig har fået en

afklaring fra EF-Domstolens side – det er jo det, vi har Domstolen til.

At Domstolen så nåede frem til en anden fortolkning af traktaten end

den, som vi og en række andre medlemslande har anlagt, er i den for-

bindelse en anden sag.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Men det korte af det lange er, at der er tale om en præcisering af række-

vidden af det samarbejde, som vi altid har været med – og det er derfor,

jeg har sagt, at vores forbehold ikke er til hinder for, at vi fortsat delta-

ger i bl.a. miljøsamarbejdet inden for EU. Og heldigvis for det, kan man

vel tillade sig at sige!

Regeringen har derfor ingen planer om at søge det danske EU-

forbehold udvidet.