22. maj 2006 /hen
|
|
|
Møde i Folketingets Europaudvalg den 24. maj 2006 vedrørende rÃ¥dsmøÂde (Transport, Telekommunikation og Energi) den 8.-9. juni 2006
· Jeg vil som nævnt orientere om tre sager, som skal behandles på Transportrådsmødet den 8.-9. juni 2006, og som jeg er ansvarlig for.
· Derudover vil jeg nævne en sag, som kommer til behandling på et rådsmøde i juni, men hvor vi på nuværende tidspunkt ikke ved præcist, hvilket møde der bliver tale om.
· Jeg vil i morgen i Europa-udvalget forelægge 2 af disse i alt 4 søfartssager med henblik på forhandlingsoplæg. Det drejer sig om dels en sag om finansiering af EMSA (det europæiske søfartssikkerhedsagenturs) tiltag til bekæmpelse af forurening fra skibe og dels om overvågningsdirektivet.
 [Forordning om flerårig finansiering af det europæiske søfartssikkerhedsagenturs tiltag til bekæmpelse af forurening fra skibe og om ændring af forordning (EF) nr. 1406/2002 – KOM(2005) 210.]
· Jeg vil starte med en sag om finansiering af det europæiske søfartssikkerhedsagentur, som formandskabet forventes at sætte på et vilkårligt rådsmøde i juni 2006. Det er dog endnu ikke besluttet hvilket rådsmøde, der bliver tale om.
· Jeg har tidligere indhentet et forhandlingsoplæg i sagen på et møde i Europaudvalget den 25. november 2005 forud for rådsmødet den 5. december 2005.
· Oplægget var at støtte forslaget, idet der skulle lægges særlig vægt på, at forordningen henviste til agenturets handlingsplan for beredskab og bekæmpelse af olieforurening. Formålet var, at Østersøen blev prioriteret.
· Dog afventede det foreslåede budget i forslaget forhandlingerne vedrørende den samlede aftale om EU’s finansielle perspektiver 2007-2013, så den endelige vedtagelse af forordningen kunne bringes inden for rammerne af de finansielle perspektiver.
· Den samlede aftale om EU’s finansielle perspektiver 2007-2013 er nu vedtaget og aftalen forhindrer ikke en økonomisk ramme i forslaget på 154 mio. EUR.
· Det er på den baggrund, jeg forelægger forslaget med henblik på et nyt forhandlingsoplæg.
· Der er fortsat opbakning til forslaget fra medlemslandenes side. Der er også enighed om, at forslaget ikke overflødiggør medlemslandenes selvstændige ansvar samt det regionale element i forureningsbekæmpelsen. Agenturets beredskab skal ikke erstatte det eksisterende nationale beredskab, men alene udgøre et supplement ved større forureningstilfælde, hvor det nationale og/eller det regionale beredskab kan få behov for yderligere assistance.
· Fra dansk side er vi også meget tilfredse med, at forslaget nu specifikt nævner Østersøen som prioriteret område. Det har vi fra dansk side lagt stor vægt på.
· Europa-Parlamentet har efter sin 1. behandling af forslaget blandt andet foreslået, at de 154 mio. EUR skal være en minimumsramme. Kommissionen er positiv over for ændringsforslaget.
· Europa-Parlamentets ændringsforslag møder derimod modstand blandt medlemsstaterne, idet flere lande forventes at ville argumentere for en reduktion af rammen.
· De årlige bevillinger godkendes af budgetmyndigheden som led i EU-budgetforhandlingerne. Efter regeringens opfattelse bør budgetmyndighedens eventuelle behov for at kunne prioritere på et senere tidspunkt ikke fuldstændig afskæres. De 154 mio. EUR bør derfor ikke betegnes som en absolut minimumsramme i selve forordningen, som Europa-Parlamentet har foreslået.
· Regeringen kan støtte den overordnede økonomiske ramme på 154 mio. EUR. Det vil også sikre, at Østersøen fortsat er blandt de prioriterede områder.
· Med disse bemærkninger kan regeringen fortsat tilslutte sig forslaget.
 [Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets ændring af direktiv 2002/59/EF om oprettelse af et trafikovervågnings- og trafikinformationssystem for skibsfarten i Fællesskabet (overvågningsdirektivet) – KOM(2005) 589 af 23. november 2005]
· Den anden sag jeg vil nævne er et forslag om ændring af det såkaldte overvågningsdirektiv.
· Kommissionens forslag og formandskabets kompromisforslag er helt i tråd med regeringens handlingsplan om styrket anvendelse af lods og øget overvågning af sejladssikkerheden.
· Overvågning af risikoskibe og indsamling af informationer om farligt gods på skibe er en vigtig opgave. Det er med til at beskytte vore farvande og kyster bedst muligt. Men det er også en opgave, som rækker ud over Danmarks grænser, da skibsfart overvejende er international. Historien har vist, at olieforurening af havet kan påvirke store områder, og at den forebyggende indsats er vigtig.
· I Danmark er vi langt fremme med overvågning af vore farvande. Forslaget rejser derfor ikke store problemer set med danske øjne.
· Jeg forventer, at drøftelserne på rådsmødet primært vil handle om forslaget om Automatisk Informationssystem System (AIS) om bord på fiskeskibe.
· Efter regeringens opfattelse, vil AIS alt andet lige betyde færre kollisioner mellem fiskeskibe og andre skibe. Desuden er det herhjemme oplagt at bruge AIS til at eftersøge og finde fiskeskibe, som er i nød. Når det så er sagt, så er vi også klar over, at små og mellemstore eksisterende fiskeskibe vil blive ramt økonomisk hårdere af nye krav om AIS udstyr.
· Danmark har derfor sammen med en række lande taget forbehold i forbindelse med finansieringen og tidsperioden for indførelsen af AIS.
· Danmark har endvidere fremsat et konkret forslag, som skal lette indførelse af AIS for fiskerierhvervet. Forslaget indebærer, at AIS kun skal indføres på eksisterende fiskeskibe med en længde på 24 meter og derover samt på nybyggede fiskeskibe med en længde på 15 meter eller derover. Set med vore øjne ville det give en bedre økonomisk balance, idet udgiften til AIS-udstyr kun vil udgøre en brøkdel af et nyt skibs samlede pris.
· Det danske forslag har kun fået støtte fra ganske få lande, mens andre lande og Kommissionen har været imod det. Regeringen vil fortsat arbejde for at hæve grænsen for de eksisterende fiskeskibe til over de 15 meter, men vil i sidste ende kunne acceptere en generel grænse på 15 meter.
· Formandskabets kompromisforslag lægger også op til, at der etableres længere indfasningsperioder for eksisterende fiskeskibe. Disse indfasningsperioder er detaljeret beskrevet i det aktuelle notat, men generelt kan det fremhæves, at de betyder, at de mindste fiskeskibe får en frist frem til minimum 2012 til at installere AIS-udstyr. Kompromisforslaget er blevet mødt med forståelse fra en lang række medlemsstater.
· Regeringen finder, at kompromisforslaget tager behørigt hensyn til fiskeriets situation, da de mindste skibe vil få en tilpas lang periode til at udrede udgifter til AIS. Desuden gør tidsperioden det muligt at installere udstyret i perioder, hvor det ikke vil medføre tab af indtægt for den enkelte fisker. Regeringen vil derfor støtte det foreliggende kompromisforslag, som giver en længere periode, før AIS skal være om bord.
· Jeg forventer, at det andet store emne på rådsmødet bliver nødområder. Danmark er i forhold til mange andre medlemsstater langt mere åben omkring nødområder, idet Danmark som det eneste land har offentliggjort, hvilke nødområder der udpeget. Regeringen har ikke betænkeligheder i forbindelse med denne del af direktivforslaget.
· Den næste sag jeg vil nævne, er direktivet om havnestatskontrol, hvor formandskabet på rådsmødet vil orientere om status for forhandlingerne.
· Forslaget er samlet set blevet positivt modtaget, men drøftelserne befinder sig kun på et indledende stadie.
· Regeringen forventer ikke, at orienteringen vil give anledning til særlige bemærkninger på rådsmødet. Regeringen vil tage orienteringen til efterretning.
[Udkast til rådskonklusioner om Kommissionens meddelelse om fremme af transport ad indre vandveje]
· Den sidste søfartssag jeg vil nævne, er et forslag til rådskonklusioner om fremme af transport ad indre vandveje, som har udgangspunkt i Kommissionens meddelelse om samme emne.
· Rådskonklusionerne og meddelelsen har primært relevans for medlemsstater, der har indre vandveje. Danmark har ingen indre vandveje.
· Som rådskonklusionerne ser ud nu, er der ikke noget, der tyder på, at tiltagene for at styrke indlandsskibsfarten udmønter sig i konkurrenceforvridning og tekniske handelshindringer over for søgående skibe, hvilket er i dansk interesse.
· Endvidere er der heller ikke noget, der tyder på, at Danmark forpligtes til at bidrage økonomisk til de tiltag, der følger af meddelelsen – hverken direkte eller via EU-budgetrammen.
[1] Havnestatskontrol: Medlemsstatens kontrol af fremmedflagede skibe i sine havne med henblik på – på stikprøvebasis - at kontrollere, hvorvidt disse overholder de internationale konventioner mv. for skibes sikkerhed, forureningsforebyggelse samt besætningernes leve- og arbejdsvilkår om bord.