|
|
|
|
|
|
Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 23. maj vedrørende rÃ¥dsmøÂde (Konkurrenceevne) den 29. maj.
· Jeg vil gerne orientere udvalget om de vigtigste sager på rådsmøde (Konkurrenceevne) den 29. maj. Jeg vil fokusere på servicedirektivet, forbrugerkreditdirektivet samt bedre regulering. Jeg vil dernæst orientere om de søfartssager, som er sat på den foreløbige dagsorden for rådsmødet for Transport, Telekommunikation og Energi den 9. juni.
[Service]
· Den første sag, jeg vil nævne, drejer sig om servicedirektivet. Forslaget er på dagsordenen for rådsmødet til politisk enighed. Jeg skal derfor indhente forhandlingsoplæg i morgen i Folketingets Europaudvalg.
· Det er regeringens grundlæggende holdning, at der er behov for et mere velfungerende indre marked for tjenesteydelser. I forhold til det indre marked for varer halter det indre marked for tjenesteydelser bagefter.Â
· Omsætningen af tjenesteydelser i EU bidrager betydeligt til økonomien i EU, og potentialet ved et velfungerende indre marked er stort.
· Regeringen kunne dog ikke støtte Kommissionens oprindelige forslag, hvilket bl.a. skyldes det foreslåede oprindelseslandsprincip og de konsekvenser, det kunne få for den danske arbejdsmarkedsmodel.
· Vi noterede os derfor med tilfredshed, at Det Europæiske Råd i marts 2005 fremhævede, at det indre marked for tjenesteydelser skal være fuldt funktionsdygtigt, samtidig med at den europæiske sociale model bibeholdes. Det Europæiske Råd opfordrede desuden til, at der blev skabt en bred konsensus om et direktiv om serviceydelser.
· På den baggrund fremsatte Kommissionen den 4. april i år et revideret direktivforslag, hvori man lægger sig tæt op ad Europa-Parlamentets afstemningsresultat fra februar 2006. Et resultat, der fik støtte fra såvel parlamentets konservative gruppe, socialistgruppen og den liberale gruppe.
[Indhold]
· Jeg vil nu redegøre for det reviderede direktivforslags indhold.
· For det første er det værd at bemærke, at direktivet blandt andet ikke berører følgende områder: Fællesskabs- og national lovgivning, der har til formål at beskytte eller fremme kulturel eller sproglig mangfoldighed, medlemslandenes straffelovgivning, de arbejdsretlige regler, herunder aftale- og konfliktretten. Desuden sikres det, at anden fællesskabslovgivning har forrang for servicedirektivet.
· En lang række tjenesteydelser er desuden undtaget helt eller delvist. Blandt undtagelserne til anvendelsesområdet er sundhedsydelser, sociale tjenesteydelser, spilleaktiviteter, vikarbureauer, audiovisuelle tjenesteydelser, finansielle tjenesteydelser, transporttjenester og elektroniske kommunikationstjenester.
· Forslaget er delt op i fire hovedafsnit:
· Det første angår administrativ forenkling og etablering,
· Det andet drejer sig om grænseoverskridende levering af tjenesteydelser,
· Det tredje vedrører blandt andet oplysningsforpligtelser, der skal være med til at sikre kvaliteten af tjenesteydelserne og
· Det fjerde drejer sig om at få forbedret det administrative samarbejde mellem medlemslandene.
· For så vidt angår den del af direktivet, der vedrører administrativ forenkling og virksomheders muligheder for at etablere sig i en anden medlemsstat, indeholder forslaget bestemmelser om tilladelses- og autorisationsordninger. Myndighederne skal sikre en fair, hurtig og gennemsigtig administration, når der anmodes om en tilladelse fra en tjenesteyder, der ønsker at etablere sig i det pågældende land.
· Forslaget indeholder desuden en bestemmelse om, hvilke krav, der ikke mÃ¥ stilles til tjenesteydere, der ønsker at etablere sig i et andet medlemsland. F.eks. mÃ¥ der ikke stilles krav om, at tjenesteyderen skal have en bestemt nationalitet.Â
· Medlemsstaterne pålægges også i relation til en række krav at evaluere deres lovgivning med henblik på at vurdere, om disse er ikke-diskriminerende, objektivt begrundet i tvingende almene hensyn samt proportionale. Evalueringen skal foretages efter direktivets vedtagelse.
· For så vidt angår den del af direktivet, der vedrører grænseoverskridende levering af tjenesteydelser indeholder forslaget et princip om fri udveksling af tjenesteydelser. Denne del angår kun tjenesteydere, der midlertidigt udfører tjenesteydelser i et andet medlemsland end der, hvor de er etableret.
· Princippet er baseret på samme model, som kendes fra gældende EU-ret. Det fremgår således af princippet, at de krav, som en medlemsstat ønsker, at tjenesteydere fra andre medlemslande skal overholde, skal være ikke-diskriminerende, nødvendige og proportionale.
· At forslaget er baseret pÃ¥ gældende EU-ret betyder ogsÃ¥, at det som udgangspunkt er lovgivningen i det land, hvor tjenesteydelsen udføres, som skal anvendes, medmindre tjenesteyderen allerede er omfattet af â€tilsvarende†regler i deres hjemland.
· I det nye princip er tillige beskrevet nogle krav, som medlemslandene ikke kan håndhæve i forbindelse med midlertidig levering af tjenesteydelser. Der er f.eks. tale om krav om fast forretningssted og krav om indhentelse af en tilladelse. Formålet med denne regel er at gøre det lettere for virksomhederne at få adgang til andre landes markeder, hvilket danske virksomheder vil få gavn af.
· Dog følger det også af princippet, at medlemslandene alligevel har mulighed for at håndhæve sådanne krav, såfremt det kan begrundes i hensynet til den offentlige orden, den offentlige sikkerhed, den offentlige sundhed eller beskyttelsen af miljøet.
· Som nævnt er princippet i udgangspunkt bygget over samme princip, som kendes fra gældende EU-ret. Der er dog en forskel, idet princippet indeholder en begrænsning i forhold til de beskyttelsesværdige hensyn, som medlemslandene kan lægge til grund i forhold til tjenesteydere, der midlertidigt leverer en tjenesteydelse på tværs af grænserne. Antallet af nævnte hensyn er færre, end dem, som EF-domstolen hidtidig har anerkendt. Rækkevidden af princippet og de hensyn, der kan gøres gældende skal dog sammenholdes med de undtagelser, der i øvrigt er fra direktivets og princippets anvendelsesområde.
· For så vidt angår den del af forslaget, der angår kvalitet af tjenesteydelser, indeholder forslaget blandt andet bestemmelser om, hvilke oplysninger tjenesteyderen skal stille til rådighed for forbrugerne. Denne del gælder både for tjenesteydelser, der udbydes over grænserne, og tjenesteydelser, der alene udbydes inden for et medlemslands grænser.
· For så vidt angår den del af forslaget, der vedrører det administrative samarbejde, indeholder forslaget en række forpligtelser, der skal sikre, at myndighederne i medlemsstaterne yder hinanden bistand. Dette skal være med til at sikre en effektiv kontrol med de tjenesteydere, der bevæger sig over grænserne. Medlemslandene skal desuden udpege såkaldte kontaktpunkter eller kvikskranker, som kan sikre tjenesteyderen og tjenestemodtageren enkel og hurtig adgang til relevant information.
[Direktiv om forbrugerkredit]
· Den næste sag, som jeg vil nævne, er direktiv om forbrugerkredit. Det østrigske formandskab har ønsket en politisk drøftelse af nogle få udvalgte emner vedrørende Kommissionens forslag til et nyt direktiv om forbrugerkredit. Det drejer sig om harmoniseringsgraden, om betaling før forfaldstidspunktet, og om begrebet årlige omkostninger i procent. Jeg kan i det hele henvise til det oversendte notat.
· Regeringen støtter umiddelbart Kommissionens bestræbelser på at gennemføre totalharmonisering, hvis der samtidig kan sikres et tilstrækkeligt højt forbrugerbeskyttelsesniveau. Efter vores opfattelse vil totalharmonisering bl.a. kunne skabe større konkurrence på markedet for grænseoverskridende kreditaftaler.
Â
· Vi kan som udgangspunkt støtte reglen om, at forbrugeren ikke skal kunne afkræves en godtgørelse ved førtidig indfrielse, medmindre forbrugeren har mulighed for at spekulere mod kreditgiveren.
· Vi kan ogsÃ¥ støtte, at der fastsættes helt klare regler for opgørelsen af de Ã¥rlige omkostninger i procent. Det er vigtigt parameter, der pÃ¥ en nem og overskuelig mÃ¥de udtrykker den samlede pris for et lÃ¥n. De Ã¥rlige omkostninger i procent mÃ¥ derfor omfatte alle omkostninger, som forbrugeren skal betale for at optage lÃ¥net.Â
· Regeringen vil på rådsmødet tage den politiske drøftelse til efterretning.
[Bedre regulering]
· Som det er udvalget bekendt, støtter regeringen arbejdet med bedre regulering i EU. På rådsmødet vil det østrigske formandskab fremlægge en fremskridtsrapport, der beskriver status for arbejdet med bedre regulering i EU. Regeringen vil tage rapporten til efterretning.
· Arbejdet med bedre regulering i EU ligger i naturlig forlængelse af den danske indsats for regelforenkling og administrative lettelser.
· Regeringen hilser det velkommen, at Kommissionen vil forsætte arbejdet med at forenkle EU-lovgivningen, herunder gennemføre de forenklingsforslag, som blev videregivet til Kommissionen fra den danske regering.
· Som jeg tidligere har nævnt for dette udvalg handler bedre regulering ikke om deregulering. Det handler om at se på, hvordan vi kan få en bedre og mindre byrdefuld lovgivning uden det naturligvis går ud over miljøbeskyttelsen, forbrugersikkerheden og sundhedsstandarden.