Navn på ordning

Startguiden

Ordningens formål/mål

Det overordnede formål med Startguiden.dk er at fremme start og vækst af nye virksomheder. Formålet indfries ved at stille information, rådgivning og services til rådighed om start og drift af virksomhed.

Hvem kan ansøge/ modtager midler

Der kan ikke ansøges om midler.

Opstillede effektmål for ordningen/ hvilke forhold skal ansøger melde mht. effekt

Bag Startguiden står Erhvervs- og Byggestyrelsen og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Indhold på Startguiden leveres af offentlige instanser og private virksomheder, erhvervsorganisationer og brancheforeninger, som der indgås partnerskaber med.
På Startguiden får iværksættere og ejere af nystartede virksomheder:

·         Overblik over offentlige krav og lovgivning

• Indblik i processer og "best practice”, der understøtter start af virksomhed
• Online værktøjer til at planlægge og gennemføre driftsopgaver, udarbejde tjeklister og teste sig selv
• Skabeloner til budgetter og kontrakter
• Adgang til gratis privat rÃ¥dgivning og hjælp hos de regionale erhvervsservicecentre til at komme videre.

Effekter på ordningsniveau

Ca. 40.000 unikke besøgende pr. måned. Ca. 8.000 brugere har gemt en forretningsplan online, over 4.000 har foretaget en "Kom godt i gang" test og ca. 2.000 har gemt en tjekliste online.

Langsigtede effekter i erhvervslivet

Skal bidrage til at skabe flere iværksættere samt øge iværksætternes muligheder for at overleve og skabe vækst gennem adgang til relevant information, vejledning, online værktøjer m.v.

Generelt

Ordningen indgår som led i regeringens indsats for at fremme iværksætteri og vækst i Danmark.

Navn på ordning

Erhvervsservicecentre

Ordningens formål/mål

At skabe en enstrenget erhvervsservice med færre aktører, større kritisk masse og større grad af koordinering og arbejdsdeling mellem den offentlige erhvervsservice og den private rådgivning.

Hvem kan ansøge/ modtager midler

Der ydes 50 % finansiering til 15 erhvervsservicecentre.

Opstillede effektmål for ordningen/ hvilke forhold skal ansøger melde mht. effekt

Der indgås årlige resultatkontrakter, hvor opgaverne er fastsat.

Effekter på ordningsniveau

4378 brugere har i 2004 modtaget vejledning fra erhvervsservicecentrene. Hertil kommer kortere henvendelser og deltagere i centrenes informationsmøder, kurser m.v. Derudover har nogle centre etableret mentorordninger, således at den enkelte iværksætter/virksomhed kobles til en erfaren sparringspartner.

Langsigtede effekter i erhvervslivet

En undersøgelse af Danmarks Statistik fra maj 2003 viser, at 75 % af iværksættere, som har modtaget rådgivning har overlevet efter 3 år mod 62 %, som ikke har modtaget rådgivning.

Generelle effekter:

Ordningen indgår som led i regeringens indsats for at skabe flere iværksættere og forbedre muligheden for overlevelse.

Fra 2007 vil ansvaret for erhvervsservice overgå til kommunerne.

Navn på ordning

Selvstændighedsfonden

Ordningens formål/mål

At understøtte initiativer inden for iværksætter- og selvstændighedskulturen.

Hvem kan ansøge/ modtager midler

Selvstændighedsfonden.

Opstillede effektmål for ordningen/ hvilke forhold skal ansøger melde mht. effekt

Det er målsætningen, at ingen forlader uddannelsessystemet uden at have fået en grundlæggende viden om muligheden for en tilværelse som selvstændig.

Effekter på ordningsniveau

Selvstændighedsfonden medfinansierer Young Enterprise, hvor aktiviteterne er inde i en betydelig vækst.

Et ambassadørkorps, etableret af Selvstændighedsfonden, har på et halvt år holdt 200 foredrag for ca. 10.000 deltagere.

Selvstændighedsfonden medfinansierer herudover projekter, som gennemføres af andre aktører med henblik på at fremme iværksætterkultur og iværksætterkompetencer.

Langsigtede effekter i erhvervslivet

Det langsigtede mål er at få flere til at etablere selvstændig virksomhed, herunder innovative virksomheder med vækstpotentiale.

Generelle effekter:

Ordningen indgår som led i regeringens indsats for at skabe en større selvstændighedskultur i Danmark

Ordningen er led i udmøntningen af regeringens Handlingsplan for iværksættere, jan. 2003.

Navn på ordning

Væksthuse

Ordningens formål/mål

At give studerende, forskere m.v. mulighed for at udvikle og afprøve nye produkt- og forretningsidéer, bl.a. ved at studerende, forskere m.v. får mulighed for at udvikle kompetencer til at starte egen virksomhed.

Hvem kan ansøge/ modtager midler

Videregående uddannelsesinstitutioner.

Opstillede effektmål for ordningen/ hvilke forhold skal ansøger melde mht. effekt

Ansøgere skal oplyse om påtænkt organisering af initiativet samt målsætningen for gennemførte studenterforløb til vurdering af opfyldelsen af ordningens målsætning.

Effekter på ordningsniveau

Der blev i 2004 etableret to væksthuse ved henholdsvis Danmarks Tekniske Universitet og Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning. I 2005 blev der etableret yderligere et væksthus ved Ålborg Universitet. Ca. 50 teams med 200 studerende har hidtil benyttet ordningen på de to først etablerede væksthuse.

Langsigtede effekter i erhvervslivet

Skabe flere iværksættere, baseret på viden og kompetencer fra de videregående uddannelser.

Generelle effekter:

Ordningen indgår som led i regeringens indsats for at skabe flere innovative iværksættere med vækstpotentiale

Navn på ordning

Tilskud til Dansk Design Center mv.

Ordningens formål/mål

Centret skal bidrage til at styrke designbrugernes adgang til viden og værktøjer på designområdet, bidrage til bro- og netværksopbygning mellem designere og erhvervsliv og til national og international branding af design m.v..

Hvem kan ansøge/ modtager midler

Dansk Design Center.

Opstillede effektmål for ordningen/ hvilke forhold skal ansøger melde mht. effekt

Effektmål fastsættes årligt i resultatkontrakt.

Effekter på ordningsniveau

Der indgås én resultatkontrakt årligt.

For 2006 forventes det, at DDC afholder kursusarrangementer og workshops for minimum 600 virksomheder. Virksomheder kan fra 2006 modtage rådgivning indenfor ophavsret og håndhævelse af designrettigheder.

Langsigtede effekter i erhvervslivet

Andelen af virksomheder, der anvender design som proces eller innovation skal stige fra 45 % i 2005 til 52 % i 2009. Virksomheder, der kender designs indflydelse på konkurrenceevnen skal stige fra 85 % i 2005 til 88 % i 2009.

Generelle effekter:

Ordningen indgår som led i regeringens indsats for designfremme, herunder en professionalisering og internationalisering af designbranchen samt at øge udbredelse af design til det øvrige erhvervsliv mhp. øget innovation og vækst.

Navn på ordning

Reserve til fremme af dansk design

Ordningens formål/mål

At fremme kendskabet, udbredelsen og anvendelsen af dansk design i erhvervslivet.

Hvem kan ansøge/ modtager midler

For at fremme kendskabet, udbredelsen og anvendelsen af dansk design i erhvervslivet er der afsat 10 mio. kr. årligt i perioden 2006-2009 til Dansk Designcenter og til øvrige designaktiviteter. Midlerne vil blive udmøntet på baggrund af det nedsatte Designudvalgs anbefalinger.

Opstillede effektmål for ordningen/ hvilke forhold skal ansøger melde mht. effekt

Der er endnu ikke fastsat effektmål.

Effekter på ordningsniveau

Der er endnu ikke afgivet tilsagn på området.

Langsigtede effekter i erhvervslivet

Øget professionalisering af designbranchen. Branding af dansk design internationalt. Bedre og billigere offentlige serviceydelser.

Generelle effekter:

Ordningen indgår som led i regeringens indsats for designfremme

Ordningen er en udmøntning af anbefalinger fra ”Udvalget om styrkelse af dansk design 06”. Midlerne forventes udmøntet gennem aktiviteter, der sigter på at professionalisere designere og udbrede den strategiske anvendelse af design i erhvervslivet og i den offentlige sektor. 

Navn på ordning

Medfinansieringspulje til iværksættelse af kommunale og amtslige offentlig-private samarbejdsprojekter på byggeområdet.

Ordningens formål/mål

Ordningen skal bidrage til, at kommuner og amter iværksætter offentlig-private samarbejder (OPS) på byggeområdet med den målsætning at fremme markedsgørelsen af offentlige opgaver.

Hvem kan ansøge/ modtager midler

Kommuner og amter.

Opstillede effektmål for ordningen/ hvilke forhold skal ansøger melde mht. effekt

Modtagere af medfinansiering skal give en konkret og erfaringsbaseret tilbagemelding på brugen af OPS-værktøjer, overdrage indhold og resultater af OPS-forundersøgelser, overdrage eventuelt udbudsmateriale samt overdrage kontrakter, der indgås med den private part og bidrage til vidensspredning. OPS-forundersøgelser indeholder en vurdering af den forventede effekt af et offentlig-privat samarbejde.

Effekter på ordningsniveau

Siden puljens etablering i 2004 er der reserveret omkring 4,5 mio. kr. til 12 kommunale projekter. På baggrund af støtte under ordningen er det første danske OPP-projekt i Trehøje Kommune nu en realitet og danner skole for nye OPP- og andre partnerskabsprojekter, der er undervejs.

Erhvervs- og Byggestyrelsen har desuden udarbejdet vejledninger og markedsundersøgelser, som sammen med erfaringerne fra de støttede projekter er blevet formidlet en bred kreds af offentlige og private interessenter, dels på 2 -3 årlige netværksmøder, dels på styrelsens hjemmeside og Udbudsportalen.dk og dels på møder med interesserede kommuner, statslige myndigheder og rådgivere.

Langsigtede effekter i erhvervslivet

Udvikling af private leverandørmarkeder, der kan øge konkurrencen om de offentlige opgaver. Initiativerne i regeringens handlingsplan for OPP er løbende blevet implementeret. Den fulde effekt af indsatsen kan først vurderes på et senere tidspunkt.

Generelle effekter:

Ordningen indgår som led i regeringens indsats for at fremme offentlig-privat samarbejde med henblik på at sikre innovation, øget kvalitet og effektiv udnyttelse af samfundets ressourcer.

Ordningen er et af 10 initiativer i regeringens handlingsplan for offentlig-private partnerskaber (OPP) fra januar 2004. Handlingsplanen er et led i regeringens vækststrategi.

Navn på ordning

VisitDenmark

Ordningens formål/mål

VisitDenmark har til formål at fremme vækst og fornyelse i dansk turisme.

Hvem kan ansøge/ modtager midler

Alle turismerelaterede erhverv kan indgå samarbejde med VisitDenmark.

Opstillede effektmål for ordningen/ hvilke forhold skal ansøger melde mht. effekt

VisitDenmark løser fire centrale opgaver med deraf følgende effekter. Det drejer sig om:

(1)   Branding Danmark som turistmÃ¥l gennem de internationale markedskontorer. Fx i form kampagner, medieomtale samt bearbejdning af udenlandske rejsearrangører og presse, der kan styrke dansk turismes attraktion, tilgængelighed, profil og synlighed over for specifikke mÃ¥lgrupper.

(2)   Understøtte innovationen i det danske turisterhverv ved at igangsætte og deltage i konkrete innovative projekter. Fx ”Aktiv-Damark” projektet, hvor der er etableret et offentligt-privat samarbejde, der styrker grundlaget for investeringer i udvikling og markedsføring af produkter, der relaterer sig til ”aktiv-ferie”, herunder golf, wellness, cykling, lystfiskeri, sejlads og gastronomi mv.

(3)   Opbygning af en viden, som turismeerhvervet kan trække pÃ¥. Dels viden om de enkelte markeder gennem markedskontorerne, dels viden om udviklingen i turismen generelt, fx gennem den økonomiske turismemodel TØBBE.

(4)   At varetage driften af den officielle danske turismeportal ”VisitDenmark.com”, hvor det danske turismeprodukt præsenteres pÃ¥ 11 forskellige sprog.

Effekter på ordningsniveau

VisitDenmark bidrager i samarbejde med dansk turismeerhverv, organisationer, regioner og lokale aktører til:

-         ca. 42 mio. overnatninger Ã¥rligt, heraf 22,3 mio. udenlandske hos danske overnatningsvirksomheder,

-         at ca. 4 mio. udenlandske turister overnatter i Danmark hvert Ã¥r. Heraf vurderer 93 pct., at de er tilfredse eller meget tilfredse med deres ophold i Danmark,

-         den turisme genereret omsætning i dansk erhvervsliv hvert Ã¥r ligger pÃ¥ ca. 67 mia. kr. Heraf er ca. 27,0 mia. kr. eksportindtægter

 

VisitDenmark indgår årligt konkrete samarbejder med og yder rådgivning til over 2000 danske turismerelaterede virksomheder både gennem kontoret i København og VisitDenmarks markedskontorer i hhv. Norge, Sverige, Holland, England, Japan, USA, Tyskland, Finland og Italien.  Desuden stiller VisitDenmark en lang række værktøjer og viden til rådighed for alle turismerelaterede erhverv, herunder bl.a. brandingplatform, grafisk platform, digitalplatform (portal), analyser, kompetenceudvikling- og uddannelsesværktøjer, film, billeder samt presse og PR værktøjer.

Langsigtede effekter i erhvervslivet

VisitDenmark bidrager i samarbejde med dansk turismeerhverv, regionale og lokale aktører med:

-         at turismens andel af værditilvæksten i Danmark ligger pÃ¥ ca. 3 pct. Ã¥rligt

-         at der Ã¥rligt er knapt 100.000 beskæftiget (fuldtidsstillinger) som følge af turisme

-         at turisme andel af BNP udgør knap 5 pct. Ã¥rligt

Generelle effekter:

Ordningen indgår som led i regeringens indsats for turismefremme.

Navn på ordning

Den Digitale Danmarksfilm

Ordningens formål/mål

Den Digitale Danmarksfilm skal præsentere Danmark som et attraktivt land inden for bl.a. områder som turisme, kultur og erhverv.

Hvem kan ansøge/ modtager midler

Der gennemføres et udbud med henblik på, at finde den bedst mulige leverandør til løsning af opgaven.

Opstillede effektmål for ordningen/ hvilke forhold skal ansøger melde mht. effekt

Udbudsmateriale er under udarbejdelse.

Effekter på ordningsniveau

Det er et mål, at Den Digitale Danmarksfilm skal være et opdateret koordineret værktøj i den nationale brand platform. Den Digitale Danmarksfilm skal være rettet mod en bred målgruppe, være tidssvarende i markedsføringssammenhænge og kunne anvendes på nutidige kommunikationsplatforme af alle danske virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder, der brander Danmark i

eksport-, investerings-, kultur- og turismehenseende.

Langsigtede effekter i erhvervslivet

Den Digitale Danmarksfilm er et produkt med levende koordinerede billeder fra Danmark, der formidles digitalt. Den Digitale Danmarksfilm er en samling af små film, der hver især fortæller om en bid af Danmark. De små film kan benyttes selvstændigt eller sammensættes ligesom legetøjstogskinner alt afhængig af målgruppe og formål, samt hvilken vinkel man vil vise af Danmark i forbindelse med kultur-, investerings-, eksport- og turismefremmende arbejde.

Danmarksfilmen vil være et teknisk fremtidssikret værktøj og koordineret brandingredskab, der løbende opdateres frem til 2012. Den Digitale Danmarksfilm stilles gratis til rådighed for målgruppen.

Generelle effekter:

Den Digitale Danmarksfilm skal bidrage til den nationale branding af Danmark som eksport-, investerings-, kultur- og turismeland.

Navn på ordning

National medfinansiering af EU’s regionalprogrammer

Ordningens formål/mål

Fra 2000-2006 støtter det danske mål 2-program vækst og udvikling i en række yderområder i Danmark, som står overfor særlige strukturelle problemer. Programmet råder over ca. 189 mio. euro fra EU’s Regional- og Socialfond. Denne ordnings formål er medfinansiering af EU’s regionalfondsprogrammer.

Hvem kan ansøge/ modtager midler

Modtagerne af støtte er private fremstillings- og service-virksomheder. Der er fortrinsvis tale om små og mellemstore virksomheder. Det vil sige virksomheder med færre end 250 ansatte og med en årsomsætning på maksimalt 280 mio. kr. eller en samlet status på maksimalt 190 mio. kr.

Inden for rammerne af de godkendte notifikationer for direkte virksomhedsstøtte samt Mål 2-programmets prioritet 2 kan forskellige støtteformer for virksomheders investeringer anvendes.

Der kan fx være tale om tilskud inden for produktudvikling (F&U), konsulentbistand til smv’ere, miljøstøtte, teknologioverførsler og om støtte til anlægsinvesteringer.

Projektet skal være additionelt, dvs. ikke kunne gennemføres i samme omfang, på samme tidspunkt eller inden for samme tidsramme uden støtten.

Projekterne indstilles i perioden 2000-2006 af de regionale MÃ¥l 2-udvalg.

Opstillede effektmål for ordningen/ hvilke forhold skal ansøger melde mht. effekt

Antal bevarede/skabte jobs: 5.000 i perioden 2000-medio 2005 for hele mål 2-programmets indsats.

Effekter på ordningsniveau

115 tilsagn i 2005

Langsigtede effekter i erhvervslivet

På baggrund af hele mål 2-programmets indsats er der i perioden 2000 til medio 2005 skabt eller bevaret ca. 5.000 job i de støtteberettigede områder. Hertil kommer at de allerede gennemførte aktiviteter må forventes at have yderligere positive effekter på beskæftigelsen i de kommende år.

Generelle effekter:

Ordningen indgår som led i regeringens indsats for at styrke vækst, beskæftigelse og bosætning i yderområderne med henblik på at fremme en balanceret regional udvikling, hvor alle egne af landet kan bidrage til væksten.

Navn på ordning

Regional erhvervsudvikling

Ordningens formål/mål

Midlerne kan bl.a. anvendes til udarbejdelse af og opfølgning på regionale erhvervsudviklingsstrategier samt medfinansiering af regionale udviklingsaktiviteter, analyser m.v., jf. L602 24/6 2005 om erhvervsfremme. Endvidere kan midlerne anvendes som tilskud til udarbejdelse og gennemførelse af programsatte regionalpolitiske tiltag, herunder evalueringer, foranalyser, information, seminarer eller netværkssamarbejder, der følger direkte af formålet med at styrke regionernes rammebetingelser m.v.

Endelig kan der ydes tilskud til midlertidige initiativer til fremme af den erhvervsmæssige udvikling i egne af landet, hvor særlig indsats er påkrævet.

Hvem kan ansøge/ modtager midler

Regionale og lokale offentlige myndigheder

Opstillede effektmål for ordningen/ hvilke forhold skal ansøger melde mht. effekt

En forbedring af de regionale og/eller lokale rammebetingelser.

Ved ansøgning skal projektets nytteværdi beskrives, herunder hvordan projektet relaterer sig til erhvervsudviklingsstrategien

Effekter på ordningsniveau

I 2005 blev der bevilget 6 tilsagn, som alle havde til formål at skabe bro mellem yderområder og vækstcentre, så viden fra vækstområderne kommer til gavn også i yderområderne. Midlerne gik til initiativer i de vækstsamarbejder, som blev etableret i forbindelse med den regionale vækststrategi fra 2003.

Som følge af vækstpakken til Nordjylland er fem mio. kr. i hvert af årene 2005-2007 øremærket nordjyske initiativer.

Langsigtede effekter i erhvervslivet

I 2003 blev der i forbindelse med regeringens regionale vækststrategi etableret 9 vækstsamarbejder dækkende Danmarks yderområder. Regeringen afsatte i perioden 2003-2005 60 mio. kr. til yderområderne fra Konkurrenceevnepakken. Alle vækstsamarbejder udarbejdede i løbet af 2004 en erhvervsudviklingsstrategi, og har bl.a. vha. denne erhvervsfremmeordning gennemført en række initiativer til understøtning af strategien. Ansvaret for yderområdernes udvikling er efter kommunalreformen overgået til de regionale vækstfora, der som led i den samlede erhvervsudviklingsstrategi skal lægge en strategi for yderområderne, og udvikle konkrete initiativer til udvikling af områdernes vækstvilkår.

Generelle effekter:

Ordningen indgår som led i regeringens indsats for at styrke vækst, udvikling og beskæftigelse i hele Danmark.

Navn på ordning

Akkreditering og metrologi

Ordningens formål/mål

At yde tilskud til varetagelse af nationale og internationale opgaver indenfor metrologi- og akkrediteringsområdet m.v.

Hvem kan ansøge/ modtager midler

Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond (DANAK)

Opstillede effektmål for ordningen/ hvilke forhold skal ansøger melde mht. effekt

Der indgås årligt en resultatkontrakt mellem Sikkerhedsstyrelsen og DANAK, som specificerer en række resultatmål på henholdsvis metrologi- og akkrediteringsområdet.

Effekter på ordningsniveau

Bevillingerne til de to områder sikrer, at:

o       Den danske lovgivning om mÃ¥leenheder (legal metrologi) er baseret pÃ¥ de internationalt fastsatte krav

o       De danske regler for akkreditering af laboratorier, certificerings- og inspektionsorganer er i overensstemmelse med de relevante internationale standarder.

Langsigtede effekter i erhvervslivet

Ordningen sikrer, at erhvervslivet har adgang til og kan dokumentere, at måleteknikken i Danmark er på internationalt niveau og at samhandelsparter dermed kan have tillid til det danske metrologiske system.

På denne måde skabes grundlaget for, at samhandel kan baseres på anerkendte prøverapporter og øvrig dokumentation, der giver sporbarhed til internationale standarder og internationale aftaler.

Generelle effekter:

Ordningen indgår som led i regeringens indsats for at forbedre og udbygge rammerne for virksomhedens vækst, internationalt samarbejde og samhandel.

Navn på ordning

Turismepolitisk Vækstplan

Ordningens formål/mål

Ordningen har til formål at forbedre rammerne for offentligt-privat samspil om vækstprojekter, herunder produktudvikling, innovation og synliggørelse inden for turismeerhvervet.

Hvem kan ansøge/ modtager midler

VisitDenmark i samarbejde med virksomheder og regionale og turismepartnere.

Opstillede effektmål for ordningen/ hvilke forhold skal ansøger melde mht. effekt

De ansøgte projekter skal sandsynliggøre, at de kan forbedre rammerne for innovation, produktudvikling og synliggørelse af turismeerhvervet.

Effekter på ordningsniveau

Ordningen er først trådt i kraft primo 2006, hvorfor der endnu ikke er målt nogen effekter.

Langsigtede effekter i erhvervslivet

Regeringen ønsker med ordningen at skabe grobund for vækst i turismeerhvervet.

Generelle effekter:

Ordningen indgår som led i regeringens indsats for dansk turisme

Ordningen er et led i den strategi for regeringens turismepolitisk, der blev præsenteret i ”Redegørelse af 25. januar 2006 om dansk turisme”, jf. initiativet ”Vækst gennem innovation”.

Regeringen har følgende målsætninger for dansk turisme i perioden 2006-2010:

(1)   Styrket vækst. Væksten i dansk turisme skal ved udgangen af 2010 være pÃ¥ niveau med væksten i turismen i Nordeuropa. Det kræver fortsat vækst i storby- og erhvervsturismen, og at udviklingen i kystturismen bliver mere positiv.

(2)   Øget innovation. Innovationsaktiviteten i turismeerhvervet skal øges gennem strategiske udviklingsprojekter og specielt inden for kystferieturismen skal øget innovation bidrage til at vende de senere Ã¥rs tilbagegang. 

(3)   Styrket offentlig-privat samspil. Det offentlig-private samarbejde om udvikling og markedsføring af dansk turisme skal styrkes. Inden udgangen af 2010 skal den private medfinansiering af den nationale turismeindsats op pÃ¥ 50 pct.

Navn på ordning

Hjemmeservice

Ordningens formål/mål

Hjemmeserviceordningens oprindelige formål var, at:

• Frigøre arbejdskraft og aflaste travle familier og ældre
• Gavne beskæftigelsesmulighederne for de ufaglærte og kortuddannede
• Reducere omfanget af gør-det-selv og sort arbejde
• Udvikle et egentligt Hjemmeserviceerhverv

Hvem kan ansøge/ modtager midler

Virksomheder skal, for at kunne udføre rengøring med hjemmeservicetilskud, ansøge og optages under ordningen. Ordningen gælder for alle momsregistrerede virksomheder (også udenlandske), der udfører arbejde i Danmark, og som opfylder visse krav som f.eks. ingen gæld til offentlige myndigheder over 50.000 kr. og straffeattest. Der er ingen uddannelseskrav, ledighedskrav eller lign.

Tilskuddet ydes til private forbrugeres køb af hjemmeservice, men udbetales af administrative årsager direkte til virksomheden. Det er kun husstande, hvori der indgår en person som er +65 år eller førtidspensionist, som er berettiget til hjemmeservicetilskud. En tilskudsberettiget husstand kan maks. få et tilskud på 6000 kr. pr. hjemmeservicevirksomhed pr. kvartal.

Opstillede effektmål for ordningen/ hvilke forhold skal ansøger melde mht. effekt

-

Effekter på ordningsniveau

Antal virksomheder optaget i ordningen 2005: 2.374 kr.

Antal nye virksomheder 2005: 120

Antal husstande modtaget tilskud i 2005: 28.485

Gennemsnits tilskud pr. husstand: 2.757 kr.

Tilskud udbetalt i alt 2005: 78,5 mio. kr.

Langsigtede effekter i erhvervslivet

Ordningen har bidraget til at skabe et egentligt hjemmeserviceerhverv. Det skønnes med usikkerhed, at der er ca. 1400 fuldtidsstillinger  i hjemmeserviceerhvervet i dag. Ca. 28.500 husstande med ældre over 65 år eller førtidspensionister gjorde i 2005 brug af ordningen.

Generelle effekter:

Ordningen er løbende blevet tilpasset konjunkturer, ledighedstal og den økonomiske politik generelt. Den seneste ændring af hjemmeserviceloven fra 2003, hvor ordningen blev målrettet ældre og førtidspensionister,  blev vedtaget af et flertal bestående af V, DF, KF, RV, KD.

Navn på ordning

Tilskud til konsulentvirksomhed i skovbruget

Ordningens formål/mål

Fremme kvalificeret rådgivning af skovejere med henblik på god og flersidig skovdrift og rådgivning i forbindelse med udarbejdelse af tilskudsprojekter under Skovloven.

Hvem kan ansøge/ modtager midler

Godkendte konsulentorganisationers rådgivning af private skovejere med skove under 250 ha.

Opstillede effektmål for ordningen/ hvilke forhold skal ansøger melde mht. effekt

Antal rådgivningsrapporter.

Effekter på ordningsniveau

I 2005 er der udarbejdet 5177 rapporter af 98 konsulenter fordelt på 2 konsulentorganisationer.

Langsigtede effekter i erhvervslivet

Skovdriften på de berørte ejendomme bliver mere bæredygtig.

Evaluering af ordningens effekt er planlagt til 2007

Generelle effekter:

Ordningen indgår som led i regeringens indsats for bæredygtig skovdrift.

Ordningen er led i Danmarks Nationale Skovprogram 2002.

 

Navn på ordning

Produktudviklingsordningen for Skovbruget og Træindustrien

Ordningens formål/mål

Formålet med ordningen er at styrke konkurrenceevnen og mindske konjunkturfølsomheden for skovbruget og træindustrien med henblik på en god ressourceudnyttelse af det miljøvenlige råstof træ.

Hvem kan ansøge/ modtager midler

Tilskud kan søges af ejere eller forpagtere af skovbrugsejendomme, leverandør- og servicevirksomheder for skovbruget samt institutioner, hvis resultatet af udviklingsarbejdet umiddelbart kan anvendes i skovbruget. Inden for træindustrien ydes tilskud til private erhvervsvirksomheder og forsknings- og forsøgsinstitutioner.

Opstillede effektmål for ordningen/ hvilke forhold skal ansøger melde mht. effekt

Ved forskningsprojekter skal der foretages afrapportering, og rapporterne er offentligt tilgængelige på Internettet. Desuden udsendes årsrapporter med kort orientering om de støttede projekter. Der lægges særlig vægt på:

• at projektet har reel nyhedsværdi
• at effekten vise sig indenfor 5 Ã¥r
• at projektet er udtryk for en udvidelse af virksomhedens udviklingsaktivitet
• at tilskuddet er afgørende for projektets gennemførelse
• at der er positive - eller i hvert fald ikke negative - miljø- og arbejdsmiljømæssige virkninger.

Tilskuddet er normalt på 40 pct. af udviklingsomkostningerne, men forsknings- og forsøgsinstitutioner kan få højere tilskud. Hvis projektet er vellykket, så projektets resultat giver virksomheden øget omsætning, skal tilskuddet efter nærmere regler tilbagebetales helt eller delvist indenfor 5 år fra projektets afslutning.

Effekter på ordningsniveau

Aktivitetsoversigt

Kilde: FL 2006; 23.55.05

Langsigtede effekter i erhvervslivet

Ordningen skal bidrage til at opfylde udviklingen mod mere økonomisk bæredygtige rammebetingelser for skovbruget. Målet søges opfyldt bl.a. ved at fortsætte indsatsen for produktudvikling og anvendelse af træ.

Der er blevet gennemført en lang række konkrete projekter, der set under et bidrager til at forbedre økonomien indenfor skovbruget og træindustrien. Der henvises til årsrapporterne på ordningens hjemmeside: http://www.skovognatur.dk/Service/Tilskud/Produktudvikling/

Generelle effekter:

Ordningen er integreret i Danmarks Nationale Skovprogram. Skovprogrammet er bl.a. udmøntet ved den seneste Skovlov (2004). Danmarks Nationale Skovprogram er udsendt af regeringen i juni 2002.

Navn på ordning

Fonden for Højteknologisk Udvikling

(Højteknologifonden)

Ordningens formål/mål

Fonden skal fremme højteknologisk forskning og innovation til gavn for vækst og beskæftigelse i Danmark.

Hvem kan ansøge/ modtager midler

Fondsbestyrelsen formulerer de enkelte opslag, men der uddeles midler til samspil mellem virksomheder og offentlige forskningsinstitutioner – begge parter kan modtage støtte fra fonden.

Opstillede effektmål for ordningen/ hvilke forhold skal ansøger melde mht. effekt

Projekternes formål afgør, hvad de skal måles på. Til gengæld indgår sekretariatet for Højteknologifonden i styregrupper for de enkelte projekter og platforme – fondens bestyrelsesformand og direktør indgår i styregrupperne for de større satsninger.

Effekter på ordningsniveau

Fonden har uddelt næsten 200 mio. kr. i 2005. Ud af 158 ansøgere har 12 fået tilsagn

I 2006 har man indtil videre modtaget 95 interessetilkendegivelser på fondens første opslag (marts 2006)

Fondens kapital opbygges gradvist gennem en årlig tilførsel fra staten i årene 2005-2012. Tilførslen vil være i størrelsesordenen 2 mia. kr. årligt finansieret af engangsindtægter, salg af statslige aktiver mv., således at

fonden i 2012 tilstræbes at have en grundkapital på mindst 16 mia. kr. Den årlige tilførsel bekræftes på de årlige finanslove.

Som udgangspunkt vil fondens udbetalingsmuligheder være bestemt af størrelsen af afkastet af kapitalen. Der åbnes dog også mulighed for ekstraordinære udlodninger af grundkapitalen.

Langsigtede effekter i erhvervslivet

Højteknologifonden skal bidrage til vækst i virksomheder, der arbejder inden for nanoteknologi, bioteknologi eller informations- og kommunikationsteknologi. Fonden medvirker gennem støtte til projekter til at skabe og bevare danske højteknologiske arbejdspladser.

Generelle effekter:

Ordningen indgÃ¥r som led i regeringens indsats for at udvikle Danmark til at blive et af verdens førende højteknologiske samfund. 

 

Navn på ordning

Mobil e-læring (tilskudsordning)

Ordningens formål/mål

Formålet med ordningen er at understøtte pilotprojekter, som viser potentialet ved mobil e-læring i forbindelse med uddannelse af medarbejdere i både den offentlige og den private sektor.

Hvem kan ansøge/ modtager midler

Private virksomheder, offentlige institutioner, uddannelsesinstitutioner, sammenslutninger.

Opstillede effektmål for ordningen/ hvilke forhold skal ansøger melde mht. effekt

Projekterne skal have til formål at sprede uddannelsesrelateret information til medarbejdere via mobile platforme.

Resultatet af pilotprojektet skal gøres offentlige tilgængeligt, herunder også kildekoder og indhold.

Resultater kan både handle om den tekniske løsning såvel som det formidlede indhold.

Effekter på ordningsniveau

Der er den 24. marts 2006 tildelt støtte til 7 projekter om mobil e-læring. Der er givet tilskud til:

• VUC Sønderjylland
• Erhvervsskolerne i Aars
• Statens Seruminstitut
• Ørestad Gymnasium
• Aalborg universitet
• Vitus Bering
• Københavns Universitet

Langsigtede effekter i erhvervslivet

Ansøgerne skal vise, at deres projekt sandsynligvis vil være til gavn for større grupper af fremtidige brugere af mobil e-læring.

IKT er en del af hverdagen for borgere, virksomheder og det offentlige. Regeringens samlede indsats på området er med til at sikre udbredelsen af kompetencer, sikre en øget anvendelse og dermed bl.a. en øget produktivitet.

Generelle effekter:

Ordningen indgår som led i regeringens indsats for at styrke samfundet IKT-kompetencer for at understøtte IKT-anvendelsen.

Ordningen er en udløber af handlingsplanen ”It med omtanke” fra 2003.

Navn på ordning

Innovationsmiljøer

Ordningens formål/mål

Formålet med ordninger er at:

• kommercialisere nye højteknologiske ideer, opfindelser og forskningsresultater fra bl.a. universiteter og sektorforskningsinstitutioner
• finansiere start af nye innovative virksomheder
• modne og udvikle virksomhederne, sÃ¥ de kan overtages af industrien eller viderefinansieres af venturemarkedet og pÃ¥ sigt børsen

·         skabe en højteknologisk iværksætterkultur, især i forskningsmiljøer

Hvem kan ansøge/modtage midler

Videnskabsministeriet har efter udbud udpeget 7 innovationsmiljøer, som modtager årlige bevillinger. På baggrund af forundersøgelser giver miljøerne tilsagn om finansiering til innovative iværksættere.

Opstillede effektmål for ordningen/hvilke forhold skal ansøger melde mht. effekt

Innovationsmiljøerne skal bidrage til, at videnintensive iværksættere/forskere kan udvikle og kommercialisere deres projekter. De primære effektmål på innovationsmiljøerne er:

• Antallet af forundersøgelser, der videreføres til forprojekt
• Antallet af videreførte forprojekter der videreføres med ekstern kapital

·         Tilførsel af privatkapital til porteføljevirksomheder

Effekter på ordningsniveau.

I perioden 2001 til 2004 igangsatte innovationsmiljøerne 1296 forundersøgelser, hvoraf 22 procent blev videreført som forprojekter.

I perioden 2001-2004 udgjorde de private investeringer i gennemsnit 2,53 krone for hvert offentligt investerede forprojekt krone.

Den seneste evaluering viser, at mere end 80% af iværksætterne har været tilfredse med innovationsmiljøernes rådgivning.

Langsigtede effekter i erhvervslivet

Innovationsmiljøerne fungerer som kuvøser for fremtidens forsknings- og vidensbaserede vækstvirksomheder.

Generelle effekter:

Ordningen indgår som led i regeringens indsats for at kommercialisere forskning og højteknologisk viden.

Navn på ordning

ErhvervsPhD- initiativet

Ordningens formål/mål

• at uddanne forskere med indsigt i de erhvervsmæssige aspekter af forskning og udvikling,
• at opbygge personlige netværk til udveksling af viden mellem virksomheder og danske/udenlandske forskningsinstitutioner, samt

·         at fremme dansk erhvervslivs udviklingsmuligheder.

Hvem kan ansøge/modtage midler

Private virksomheder i Danmark. Der ydes tilskud til virksomhedens udgifter til den ErhvervsPhD-studerendes løn, universitetsafgift samt til længerevarende studieophold i udlandet m.v.

Opstillede effektmål for ordningen/hvilke forhold skal ansøger melde mht. effekt

I ansøgningen skal kommercielle perspektiver ved projektet for virksomheden angives.

Projektet følges løbende i projektperioden med halvårsrapporter, hvor fagligt forløb, formidlingsaktiviteter, udtagelsen af patenter og artikler m.v. angives. Når ErhvervsPhD-projektet afsluttes, skal et særligt evalueringsskema om effekten for virksomheden udfyldes af virksomhedsvejlederen. Ordningen effektevalueres derudover periodisk med eksterne konsulentundersøgelser. Senest blev der gennemført en effektanalyse i 2006.

Der er politisk fastsat tre mål for ordningens udbredelse: 

·   ErhvervsPhD-initiativet udbredes til et bredt spektrum af faglige discipliner og brancher. Der arbejdes pÃ¥ at etablere ErhvervsPhD-projekter inden for tekniske, naturvidenskabelige, sundhedsvidenskabelige, samfundsvidenskabelige, merkantile og humanistiske hovedomrÃ¥der,

·   Mindst 40% af de ErhvervsPhD-studerende er ansat pÃ¥ mindre og mellemstore virksomheder (under 250 ansatte).

·   30-40% af projekterne er lokaliseret uden for hovedstadsomrÃ¥det.

Og der er tre effektmål:

·   Gennemførelsesprocenten mindst er pÃ¥ højde med almindelige ph.d.-uddannelser,

·         Mindst 75% af de deltagende virksomheder er meget tilfredse med udbyttet af initiativet, herunder at projektet har bidraget væsentligt til udviklingen af viden pÃ¥ det konkrete omrÃ¥de.

·         Uddannelsens fortsat høje faglige kvalitet er det vigtigste og afspejles bl.a. i, at der stilles objektive krav til ansøgerens karakterer og eventuelle videnskabelige produktion, til virksomhedens og virksomhedsvejlederens faglige niveau og til universitetets fagkompetencer pÃ¥ det konkrete omrÃ¥det.

Disse mål moniteres løbende. Ordningens administration og svartider er fastlagt i en ydelsesbeskrivelse og skal overholdes.

Effekter på ordningsniveau

I 2005 blev 115 ansøgninger behandlet og 83 godkendt. Virksomhederne bidrager med omkring 70 pct. af de samlede udgifter. Alle spredningsmål blev nået. Fx var 48 pct. af de virksomheder, der deltog i ordningen SMVer. 32 pct. af alle virksomheder havde under 50 ansatte. I effektundersøgelsen giver 98 pct. af kandidaterne og 92 pct. af vejlederne udtryk for, at de er tilfredse eller meget tilfredse med ordningens administration.

Langsigtede effekter i erhvervslivet

Øget vækst, innovation og konkurrenceevne.

48 pct. af projekterne har udmøntet sig i et eller flere patenter. Den samlede arbejdsløshed for alle, der har afsluttet ErhvervsPhD-projekter siden 1990 er på 1 pct. Mange virksomheder angiver, at deltagelsen i et ErhvervsPhD-projekt har ført til øget vækst og omsætning, flere ansatte, bedre netværk med universiteter og øget opmærksomhed på nytten af systematiserede FoU-aktiviteter.

Generelle effekter:

Ordningen indgår som led i regeringens indsats for forskning, innovation og mobilitet mellem universiteter og erhvervsliv.

ErhvervsPhD-initiativet blev igangsat i 1970. De politiske fastsatte mål, blev først godkendt af RTI i 2002, efter at Videnskabsministeriet havde overtaget administrationen. ErhvervsPhD-initiativet er et højt prioriteret mål i regeringens innovationsstrategi, og den lever op til Barcelonamålenes krav om offentlig/privat samspil om forskning og mobilitet.

Navn på ordning

Regionale videnpiloter

Ordningens formål/mål

Det overordnede formål med de regionale videnpiloter er at styrke videnbaseret vækst og udvikling i alle landets regioner. Mere konkret skal ordningen medvirke til at styrke små og mellemstore virksomheders vækst- og innovationskapacitet. Tilbuddet sigter særligt på at få flere højtuddannede ud i områderne uden for landets storbyer. Samtidig skal tilbuddet styrke samarbejdet mellem små og mellemstore virksomheder og videninstitutioner som f.eks. universiteter, forskningsinstitutioner og GTS-institutter.

Hvem kan ansøge/modtage midler

Målgruppen for ordningen er private virksomheder i alle regioner af landet på mellem 3 og 100 ansatte.

Opstillede effektmål for ordningen/hvilke forhold skal ansøger melde mht. effekt

Der arbejdes med en målsætning om størst mulig effekt af tilskuddet, således at alle deltagende virksomheder som følge af tilskuddet

-          fastansætter videnpiloten,

-          ansætter i gennemsnit 3 nye medarbejdere,

-          øger omsætningen med 5-10 procent, 

-          udvikler mindst ét nyt produkt eller produktionsproces,

-          ekspanderer markedsomrÃ¥de som nyt salg i anden region eller segment,

-          og/eller indleder samarbejde med mindst én offentlig videninstitution.

Der arbejdes desuden hen imod en jævn fordeling af videnpiloterne, således at

-          hvert amt har en andel af videnpiloterne svarende til amtets andel af den samlede mÃ¥lgruppe

-          virksomheder med en videnpilot fordeler sig pÃ¥ brancherne svarende til den samlede mÃ¥lgruppes fordeling i dansk erhvervsliv

-          videnpiloterne fordeler sig mellem de naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige og humanistiske uddannelsesomrÃ¥der svarende til fordelingen blandt alle højtuddannede.

Effekter på ordningsniveau

Ordningen blev igangsat i april 2005. Der er givet tilsagn til ca. 180 projekter. De først igangsatte projekter er først nu under afslutning.

Ordningen er derfor endnu ikke blevet evalueret. VTU har dog gennemført en mini-evaluering ved at kontakte ca. 30 af de igangsatte projekter. Resultaterne af denne stikprøven viste følgende:

·    Knap 60% af virksomhederne har eller forventer at fastansætte videnpiloten efter projektperioden er udløbet.

·    Knap 50% af  virksomhederne forventer eller mener, at videnpiloten giver flere jobs i virksomheden.

·    Omkring 60% af virksomhederne forventer eller mener, at videnpiloten har ført til øget omsætning.

·    Over 60% af virksomhederne forventer eller mener, at videnpiloten har ført til nye produkter eller processer.

·    Knap 60% af virksomhederne forventer eller mener, at videnpiloten har ført til ekspansion af deres markedsområde.

·    Knap 30% af virksomhederne forventer eller mener, at videnpiloten har ført til øget samarbejde med offentlige videninstitutioner. Flere af virksomhederne som svarede nej til dette havde dog samarbejde med videninstitutioner i forvejen eller begrunder det manglede samarbejde med, at der ikke kan findes en relevant videninstitution inden for det pågældende område.

Langsigtede effekter i erhvervslivet

Ordningen er endnu ikke blevet evalueret.

Generelle effekter:

Ordningen indgår som led i regeringens regionale indsats inden for teknologi og innovation. Formålet er at give alle landets regioner bedre forudsætninger for at skabe videnbaseret vækst.

Ordningen indgår i aftale om udmøntning af forskningsreserven 2005 og som led i aftalen om udmøntning af UMTS-provenuet. , hvor der er afsat 15,0 mio. kr. årligt i perioden 2006-2008.

Navn på ordning

Forprojekter til EU's 6. rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling

Ordningens formål/mål

Ordningen har til formål at øge antallet af små og mellemstore virksomheder, der ansøger EU's 6. rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling. Via ordningen kan små og mellemstore virksomheder få dækket op til 50% af de udgifter de har inden de sender en ansøgning til rammeprogrammet. Det kan være udgifter til at udvikle projektideen yderligere, finde de rette samarbejdspartnere og skrive ansøgningen. Der dækkes omkostninger til løn, rejser og ekstern hjælp. Tilskuddet udgør normalt op til 100.000 kr. – i særlige tilfælde op til 200.000 kr.

Hvem kan ansøge/modtage midler

Ordningen kan søges af små og mellemstore virksomheder (jf EU's SMV-definition) der har til hensigt at ansøge EU's 6. rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling. Hver virksomhed kan kun få medfinansiering af ét forprojekt til EU's 6. rammeprogram.

Opstillede effektmål for ordningen/hvilke forhold skal ansøger melde mht. effekt

Overordnede samfundsmæssige mål:

Initiativet skal styrke det internationale samspil mellem virksomheder og videninstitutioner. Hensigten er at sikre at danske virksomheder får adgang til den bedst kvalificerede internationale forskning og viden, at de skaber nye internationale netværk og øger deres konkurrenceevne.

Initiativet skal ligeledes bidrage til at Danmark opfylder målsætningen om at mindst 15% af midlerne under 6. rammeprogram skal bevilliges til SMV’er.

Initiativets målsætning:

Initiativet skal:

·         Opmuntre danske SMV’er til at ansøge EU's 6. rammeprogram

·         Sikre danske SMV’er et større internationalt netværk omkring forskning og udvikling

·         Øge den danske SMV-deltagelse i EU's 6. rammeprogram

·         Stimulere innovation og forretningsudvikling i danske SMV’er

Målbare effekter/operationelle målsætninger:

Effekter hos virksomhederne:

·         Flere samarbejdsrelationer med andre virksomheder og videninstitutioner – bÃ¥de nationalt og internationalt – om forskning, udvikling og innovation

·         Øget kompetence hos virksomheden mht. forskning, udvikling og innovation (Større fokus fra ledelsens side, indgÃ¥r i virksomhedens strategi, bedre intern styring af udviklingsprocesser)

·         Øgede investeringer i produkt- eller procesudvikling/flere produkt- og procesudviklingsprojekter, øgede investeringer i FoU, øgede investeringer i ny teknologi, nye organisationsformer mv.

Effekterne på Danmarks deltagelse i EU's 6. rammeprogram:

·         Flere SMV’er ansøger EU's 6. rammeprogram

·         Flere SMV’er deltager i projekter finansieret under EU's 6. rammeprogram

Effekter på ordningsniveau

Ordningen er igangsat i april 2004. Der er til dato modtaget 175 ansøgninger – givet 82 tilsagn og 93 afslag. Initiativet er under evaluering. Evalueringen forventes offentliggjort i juni 2006. Evalueringen vil afdække tilfredshed med ordningen mv.

Langsigtede effekter i erhvervslivet

Initiativet er under evaluering. Evalueringen forventes offentliggjort i juni 2006. Evalueringen vil afdække de foreløbige effekter i erhvervslivet.

Generelle effekter:

Ordningen indgår som led i regeringens indsats for at styrke samspillet mellem virksomheder og videninstitutioner om forskning og teknologi – herunder det internationale samspil.

Initiativet udspringer af regeringens handlingsplan ”Nye veje mellem forskning og erhverv – fra tanke til faktura” (samspilshandlingsplanen) fra september 2003.

Som resultat af UMTS-forliget i 2005 mellem regeringen, S, SF og R, blev bevillingen til forprojekter forhøjet med 3 mio. kr. i årene 2006-08.

Navn på ordning

150%-fradrag for forskning

Ordningens formål/mål

Ordningen skal styrke virksomheders finansiering af offentlig forskning og styrke små og mellemstore virksomheders samspil med offentlige forskningsinstitutioner.

Hvem kan ansøge/modtage midler

Virksomheder kan få et fradrag for de penge (eller arbejdstimer (hvis virksomheden er en lille eller mellemstore virksomhed jf. EU's SMV-definition)) virksomheden giver offentlige forskningsinstitutioner i forbindelse med et samfinansieret forskningsprojekt.

Opstillede effektmål for ordningen/hvilke forhold skal ansøger melde mht. effekt

Flere virksomheder – ikke mindst de små og mellemstore – øger deres samspil med offentlige videninstitutioner.

Effekter på ordningsniveau.

Ud af en samlet tilsagnsramme på 166,67 mio. kr. er der givet tilsagn for nedenstående beløb i årene:

• 2002: 7,3 mio. kr.
• 2003: 25,1 mio. kr.
• 2004: 28,7 mio. kr. Heraf 27,0 mio. kr. til smÃ¥ og mellemstore virksomheder. *)
• 2005: 27,8 mio. kr. Heraf 12,7 mio. kr. til smÃ¥ og mellemstore virksomheder.*)

*) Med en lovændring med virkning fra maj 2004 blev det muligt for små og mellemstore virksomheder at fratrække egne lønudgifter i forbindelse med samfinansierede forskningsprojekter jf. ovenfor.

Langsigtede effekter i erhvervslivet

Det er ikke muligt at opgøre endnu.

Generelle effekter:

Ordningen indgår som led i regeringens indsats for at styrke samspillet mellem virksomheder og videninstitutioner.

Initiativet indgik i regeringens handlingsplan ”Nye veje mellem forskning og erhverv – fra tanke til faktura” (samspilshandlingsplanen) fra september 2003.

Navn på ordning

Fælles eksportfremstød

Ordningens formål/mål

• at fremme danske virksomheders internationalisering og fælles bearbejdning af udenlandske markeder med henblik pÃ¥ at bibringe/udbygge virksomhedernes viden om markedsmuligheder og forretningsvilkÃ¥r,
• at skabe/udbygge kontakter til forretnings- og samarbejdspartnere,
• at udnytte de fordele og den synergi, der er knyttet til en fælles deltagelse i eksportfremstød, fx gennem udveksling og deling af viden, ideer og erfaringer og til at skabe større opmærksomhed om de danske virksomheder pÃ¥ mÃ¥lmarkedet.

Hvem kan ansøge/ modtager midler

Alle danske virksomheder med CVR-nummer.

Opstillede effektmål for ordningen/ hvilke forhold skal ansøger melde mht. effekt

Mindst 50% af de deltagende virksomheder skal være SMV’er. Mindst 90% af de deltagende virksomheder skal efter eksportfremstødene erklære sig tilfredse eller meget tilfredse med deltagelsen.

Effekter på ordningsniveau

I 2005 blev modtaget i alt 151 ansøgninger, hvoraf 134 fik tilsagn om tilskud. I 2005 deltog ca. 700 virksomheder (heraf ca. 60% SMV’er) i 67 forskellige eksportfremstød fordelt på 33 lande. Tilfredsheden med deltagelsen blandt de deltagende virksomheder var høj (88%).

Langsigtede effekter i erhvervslivet

Mereksport af ukendt størrelse (vanskeligt at måle) hvilket bidrager til øget vækst og skabelse af jobs i Danmark.

Generelle effekter:

Ordningen indgår som led i regeringens indsats for at fremme af dansk erhvervslivs internationalisering og globalisering.

Ordningen er en del af Danmarks Eksportråds samlede indsats for fremme af eksport- og internationalisering. Danmarks Eksportråd blev etableret 1.1 2000 ud fra et ønske om at strømline og effektivisere den statslige eksport- og investeringsfremme indsats ved at samle indsatserne, der hidtil havde været spredt på flere ministerier, i en enstrenget organisation.

Navn på ordning

Eksportfremmeindsats for små og mellemstore virksomheder, innovative vækstvirksomheder og iværksættere.

Ordningens formål/mål

Fremme internationaliseringen af små og mellemstore virksomheder (SMV’er), innovative vækstvirksomheder og iværksættere gennem en række delprogrammer: Eksportforberedelse (herunder BornGlobal (eksportforberedelse for højteknologiske vækstvirksomheder) og BornCreative (eksportforberedelse for kreative virksomheder) samt eksportstart og portalen eksportstart.dk.

Hvem kan ansøge/ modtager midler

Små og mellemstore virksomheder (under 50 millioner i omsætning og mindre end 50 ansatte)

Opstillede effektmål for ordningen/ hvilke forhold skal ansøger melde mht. effekt

Antal gennemførte eksportforberedelses- og eksportstartsforløb samt evaluering af forløbene

Effekter på ordningsniveau

I 2005 betjente Danmarks Eksportråd 2.024 små og mellemstore virksomheder gennem ordningerne. I 2006 er målet 2500-3000 løste opgaver for små og mellemstore virksomheder.

Langsigtede effekter i erhvervslivet

Øget vækst, innovation, eksport og skabelse af jobs i Danmark.

Der skal skabes grundlag for at realisere iværksætternes og de små, mellemstore og innovative vækstvirksomheders eksportpotentiale, samt styrke deres muligheder for internationalisering. Eksporteffekten indgår i den samlede måling af Danmarks Eksportråds indsats, jf. nedenfor.

Generelle effekter:

Ordningen indgår som led i regeringens indsats for fremme internationaliseringen af små og mellemstore virksomheder, innovative vækstvirksomheder og iværksættere.

Ordningen blev etableret af den daværende SR-regering og videreført som led i VK-regeringens konkurrenceevnepakke.

En stor andel af eksportfremmeindsatsen for små- og mellemstore virksomheder indgår i den samlede effekt af eksport- og internationaliseringsfremmeindsatsen i Danmarks Eksportråd, som har resulteret i en mereksport på gennemsnitligt 2,8 mia. kr.  per år over de sidste 4 år svarende til ca. 2000 jobs årligt i Danmark.