|
|
ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN
1. juni 2006 |
Besvarelse af spørgsmÃ¥l 37 alm. del  stillet af Erhvervsudvalget den 19. april 2006.  Â
Spørgsmål 37: Ministeren bedes give udvalget en oversigt over de mange erhvervsfremmeordninger, som de enkelte ministerier varetager.
Svar: Økonomi- og erhvervsministeren har anmodet relevante ministerier om at bidrage til en oversigt over erhvervsfremmeordninger, der helt eller delvist finansieres af staten i 2006.
Da udvalget spørger til erhvervsfremmeordninger og statslige midler hertil, er der i besvarelsen af udvalgets spørgsmål redegjort for ordninger, - der helt eller delvist er finansieret af staten - der har til formål at styrke udviklingen i dansk erhvervsliv gennem fremme af konkurrenceevne og globalisering via foranstaltninger, o hvor de statslige midler direkte finder anvendelse i virksomhederne eller o hvor det skønnes at hovedsigtet for målgruppen, i formålet eller i effekterne af en ordning er møntet på at forbedre og udbygge rammerne for virksomhedernes vækst og at fremme tilpasningen i erhvervsstrukturen, eller o at fremme den regionale erhvervsudvikling.
De enkelte ministeriers bidrag til listen over erhvervsfremmeordninger under ovennævnte definition fremgår af bilag 1. Bilaget viser, at der i 2006 er 36 erhvervsfremmeordninger, der varetages af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling; Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri; Udenrigsministeriet; Miljøministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet.
Følgende ministerier har vurderet, at de ikke har erhvervsfremmeordninger, der falder under ovenstående definition: Beskæftigelsesministeriet, Forsvarsministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Justitsministeriet, Kulturministeriet, Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Skatteministeriet, Socialministeriet, Transport- og Energiministeriet og Undervisningsministeriet.
En lang række statslige tiltag påvirker erhvervslivets vækstbetingelser, men er i denne opgørelse ikke defineret som erhvervsfremmeordninger. Opgørelsen omfatter derfor ikke: - Ordninger, der økonomisk set hviler i sig selv eller hvor ydelser ydes på "markedsvilkår", fx Vækstfondens egenkapitalinvesteringer og forsikringsordningen "Tilskud til genetablering af skove efter stormfald", der ikke finansieres af staten, men gennem en afgift på forsikringer. - Politiske indsatser, der styrker erhvervslivets generelle vækst- og internationaliseringsvilkår, som fx: o uddannelse, der sikrer erhvervslivet kompetente medarbejdere; o forskningsmidler til universiteter, sektorforskningsinstitutioner, godkendte teknologiske serviceinstitutter mv., der fremmer fx grundforskning og uddannelse på universiteterne samt midler til ordninger målrettet videnspredning og øget samarbejde mellem virksomheder og videninstitutioner uden direkte virksomhedstilskud. o arbejdsmarkedsindsatsen, der fremmer et fleksibelt arbejdsmarked og udvikling af kompetencer hos ledige; o finansiering af Danmarks Eksportråd og handelskontorerne i udlandet, hvor virksomheder kan få råd og vejledning. o skattepolitikken, der påvirker virksomhedernes omkostningsniveau. - Love, som fastsætter generelle regler, der har til formål at forbedre virksomhedernes ramme og vækstbetingelser – som fx lov om virksomhedspant og konkurslovgivningen (gældssaneringsreglerne). |
|
ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K
Tlf.          33 92 33 50 Fax         33 12 37 78 CVR-nr   10 09 24 85 www.oem.dk
|
- EU-midler, som EU stiller til rådighed for Danmark til at fremme bl.a. vækst, beskæftigelse og miljø via Regionalfonden, Socialfonden, Landdistriktsprogrammet og Fiskerifonden (FIUF). Disse midler skal matches med nationale midler fra fx stat, amt, kommune eller landbrugets fonde for at komme til udbetaling.