|
|
|
|
|
|
Generelt
· Den 21. marts var der møde i Globaliseringsrådet, hvor regeringens udkast til en strategi for Danmark i den globale økonomi - Fremgang, fornyelse og tryghed – blev drøftet.
· Regeringen præsenterede i alt 333 initiativer for Globaliseringsrådet. Der var stor opbakning fra rådet til langt størstedelen af initiativerne i strategien. Herunder også til initiativerne på erhvervsområdet. Globaliseringsstrategien er ved at blive justeret på baggrund af rådets kommentarer før offentliggørelsen her senere i april. Nogle initiativer bliver ændret. Og der er på nogle områder kommet nye initiativer til.
· I tirsdags præsenterede regeringen som bekendt sit udspil Fremtidens velstand og velfærd. Her fremlagde vi en ambitiøs - men realistisk - plan for, hvordan vi kan ruste vort samfund stærkere til at møde udfordringerne fra globaliseringen. Vi lægger op til en række initiativer, som skal sikre en holdbar finansiering af fremtidens velfærd. Og samtidig sikre, at der er midler til øgede investeringer i Danmarks fremtid. Vi foreslår derfor at etablere en globaliseringspulje, der skal finansiere disse investeringer i vor fremtid.
· Det er regeringens mål, at Danmark i 2015 skal være verdens mest konkurrencedygtige samfund. Derfor har vi sat en række mål for Danmark:
o Vi skal have uddannelser i verdensklasse. Alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse, og mindst halvdelen skal gennemføre en videregående uddannelse. Samtidig skal kvaliteten af uddannelserne være i top på alle niveauer.
o Danmark skal være førende som vidensamfund. De offentligt finansierede udgifter til forskning og udvikling skal i 2010 nå op på 1 pct. af bruttonationalproduktet. Dertil kommer, at forskningen skal være nyskabende, og kvaliteten skal kunne måle sig med den bedste i verden.
o Vi skal være førende som iværksættersamfund. Danmark skal fortsat være blandt de europæiske lande, hvor der hvert år startes flest nye virksomheder. Og vi skal være blandt de lande i verden, hvor der er flest vækstiværksættere.
o Endelig skal Danmark være et førende innovativt samfund. Danske institutioner og offentlige institutioner skal være blandt de mest innovative i verden. Og konkurrencen i Danmark skal være på højde med de bedste OECD-lande.
· Jeg vil her opridse nogle af de væsentligste initiativer fra Globaliseringsstrategien på Erhvervsudvalgets områder: Iværksættere og konkurrence. Og slutte af med at sige et par ord om partnerskabsinitiativerne, der skal understøtte globaliseringsstrategien.
Flere vækstiværksættere
· Mange danskere vil gerne starte egen virksomhed. Men kun 5 pct. af de nye virksomheder udvikler sig til vækstiværksættere. I de førende lande som fx USA er det 3 gange så mange.
· I globaliseringsstrategien sætter vi bl.a. ind i forhold til uddannelse, rådgivningen for iværksættere, de skattemæssige vilkår, adgangen til kapital og administrative lettelser.
Undervisning og viden om iværksætteri
· På uddannelsesområdet har vi en række iværksætterinitiativer. Iværksætteri skal på dagsordenen hele vejen fra folkeskolen til universitetet. Og skal bidrage til at skabe en stærk dansk selvstændighedskultur. I folkeskolen og på gymnasierne skal vi styrke børn og unges evner til at tænke innovativt og udvise virkelyst.
· Regeringen vil blandt andet - sammen med erhvervslivet - give Selvstændighedsfonden et løft. Fonden er en offentlig-privat fond, som blev etableret i 2004. Regeringen ønsker, at den i endnu højere grad skal være et omdrejningspunkt for at få idéudvikling og iværksætteri på dagsordenen i hele uddannelsessystemet.
· På erhvervsuddannelserne og de videregående uddannelser skal alle unge have tilbud om undervisning i entrepreneurskab.
· En vigtig brik i denne indsats er en regional udbredelse af Iværksætterakademiet IDEA. IDEA skal bidrage til at styrke og koordinere indsatsen inden for entreprenørskab på uddannelsesinstitutionerne.
· Der skal også etableres et elitekursus i iværksætteri for fx vækstiværksættere, investorer og erhvervsfolk, der arbejder med forretningsudvikling. Endelig vil vi også opbygge mere viden om vilkårene for iværksættere gennem etablering af et forskningsprogram om iværksætteri og entrepreneurskab.
Bedre rådgivning til nye virksomheder
· I strategien er der også fokus på vejledning til iværksættere. Nye virksomheder, som modtager rådgivning, har større chance for at blive vækstiværksættere. Vi ønsker derfor at styrke rådgivningen til iværksættere med vækstambitioner.
· Der har den seneste tid været en del kritik af de mange innovations- og iværksætterordninger, der findes. I dag kan det være svært for iværksætterne at finde rundt i de forskellige rådgivningstilbud. Og der er ikke nok fokus på de udfordringer, som vækstiværksættere står overfor.
· Derfor vil regeringen etablere regionale iværksætterhuse, hvor den specialiserede rådgivning til vækstiværksættere og mindre virksomheder med vækstambitioner samles. Her skal iværksætteren have adgang til kvalificeret rådgivning, finansiering, patentintroduktion og uddannelse. Og til et Early Warning System, der skal hjælpe i øvrigt rentable virksomheder, som er på vej mod konkurs.
· Derudover er der mulighed for, at der i de enkelte kommuner også kan være en lokal erhvervsservice, hvor virksomhederne kan henvende sig om mere basale vejledningsspørgsmål.
Skattelempelse til vækstiværksættere
· På skatteområdet lægger vi op til en skattelempelse for vækstiværksættere, der skal fungere som en præmieringsordning. Initiativet går ud på, at iværksættere, der har overskud, skal have et skattenedslag på op til 300.000 kr.
· Ordningen er en belønning til dem, der klarer sig godt, så de får luft til at skabe mere vækst. Og det kan være en gulerod for iværksættere, som er ved at opbygge deres virksomhed.
· Derudover vil vi bl.a. etablere en ny iværksætterkonto-ordning, hvor iværksættere kan spare op til egen virksomhed med fradrag i topskatten. Denne opsparings-ordning skal supplere etableringskontoordningen, hvor der i dag kun kan gives et ligningsmæssigt fradrag og ikke et fradrag i topskatten.
· Samtidig foreslår vi bedre mulighed for at aflønne nøglemedarbejdere med stifteraktier. Initiativet skal bidrage til at gøre det lettere for nye virksomheder at tiltrække dygtige medarbejdere inden for fx ledelse og salg.
Bedre adgang til finansiering
· Strategien indeholder også en række forslag, der skal forbedre adgangen til venturekapital for helt nye virksomheder. Vi vil blandt andet skabe bedre muligheder for finansiering af vurderinger af nye forretningsidéer – vi kalder det også Proof-of-business.
· Derudover vil regeringen etablere en Iværksætterfond II. Det skal ske ved at samle tre eksisterende fonde i det jysk-fynske område og få tilført yderligere kapital til nyinvesteringer.
· Ideen er at skabe en fond med en større kritisk masse. Dermed kan den investere i flere virksomheder. Og den kan investere større beløb i den enkelte virksomhed, som kan komme ind i et solidt vækstforløb.
· Vækstfondens indsats for at tilbyde risikovillige lån til vækstiværksættere skal også styrkes. Disse lån, som har resultatafhængig forrentning, skal tilbydes sammen med private investorer. Der skal samtidig ske en udbredelse af kom-i-gang-lån til nye virksomheder.
· Desuden foreslår vi som bekendt også etablering af en ny kapitalstærk venturefond på 3-4 mia. kr. Vi har netop førstebehandlet lovforslaget for den nye fond. Og jeg er glad for den positive modtagelse, som forslaget fik fra alle sider i salen.
· Endelig vil vi blandt andet etablere en matching-fond, som skal tilskynde business angels til at investere i nye virksomheder. Det er et forslag, som kom frem på Globaliseringsrådets møde om iværksættere.
IT skal lette de administrative byrder
· Vi lægger også op til at lette de administrative byrder for iværksætterne.
· Vi vil indføre digital sagsbehandling på de 25 offentlige services, der bruges af flest mindre virksomheder - fx alle registreringer, byggesager mv. Det betyder, at virksomhederne kun skal indberette oplysninger én gang ét sted.
· Og vi foreslår, at iværksætterne kun skal registrere sig et sted, når de opretter et selskab. I den forbindelse vil vi fjerne kravet om, at virksomheder i forbindelse med momsregistrering skal dokumentere en formue på mindst 125.000 kr.
· Derudover vil vi lave en digital startpakke til alle nye virksomheder, der skal indeholde en digital signatur og informationsmateriale om, hvordan man anvender IT til at mindske de administrative byrder.
· Og endelig skal de nye virksomheder automatisk have information om offentlige tilbud til nye virksomheder. Fx med link til startguiden.dk, iværksætterhusene og virk.dk.
Konkurrence og innovation
· Det andet store tema på erhvervsområdet handler om konkurrence og innovation.
· Et sundt konkurrencepres er en central drivkraft for innovation. Konkurrence får virksomheder og institutioner til at være effektive og tænke nyt. Derfor er der i globaliseringsstrategien lagt stor vægt på konkurrence - både i den private og i den offentlige sektor.
· Konkurrencen i Danmark skal være på højde med de bedste OECD-lande. Og danske virksomheder og offentlige institutioner skal være blandt de mest innovative i verden.
Konkurrence i den private sektor
· Der er i dag konkurrenceproblemer i 53 ud af ca. 500 brancher i Danmark, og det danske prisniveau er højere end i andre lande.
· Regeringen vil derfor igangsætte et arbejde, der skal fjerne unødvendige regler og handelshindringer, der begrænser konkurrencen.
· Regeringen vil samtidig styrke håndhævelsen af konkurrencelovgivningen. Vi vil indføre bøderabat til dem, der røber et kartel. De danske regler på dette område er ikke så gode som i andre lande. De fleste lande i EU har i dag et bøderabatsystem – og har gode erfaringer med det.
· Det er et omstridt redskab. Men jeg vil gerne understrege, at det jo kun er virksomheder, som begår ulovligheder, der kan blive straffet. Og det er de ordentlige virksomheder, der bliver ramt af karteldannelser.
· Der er nedsat et udvalg, der skal se nærmere på, hvordan et bøderabatsystem kan udformes. Udvalget skal også se på andre værktøjer på konkurrenceområdet, fx muligheden for at lade Konkurrencestyrelsen udstede administrative bøder - og i forlængelse heraf - om der er behov for at ændre Konkurrencerådets sammensætning. Ud over Konkurrencestyrelsen har blandt andet Dommerforeningen, Politimesterforeningen, Justitsministeriet, Bagmandspolitiet og Rigsadvokaten repræsentanter i dette udvalg.
Â
· Derudover kan jeg i øvrigt nævne, at Justitsministeriet også lægger op til at ændre retsplejeloven, så der åbnes mulighed for at anlægge gruppesøgsmål.
Konkurrence i den offentlige sektor
· Der skal ikke kun være konkurrence i erhvervslivet. Der skal også være mere konkurrence om offentlige opgaver. Det kan give mere innovation og sikre de bedste og billigste ydelser til borgerne.
· Kommunerne og regionerne skal have pligt til med passende mellemrum at udbyde en række opgaver, som vurderes som udbudsegnede. Det svarer til det eksisterende krav på det statslige område. Regeringen vil drøfte den konkrete udformning af initiativet med kommunerne og regionerne.
· Samtidig skal offentlige ydelser, der er fritaget fra EU-udbud, annonceres åbent, så flere virksomheder kan byde på opgaven. Det kan være en fordel for både mindre og større virksomheder. Det handler om mindre opgaver, der i dag falder under EU's tærskelværdier. Og det handler om såkaldte bilag B-ydelser. Det er eksempelvis opgaver vedrørende social- og sundhedsvæsen, juridiske ydelser og sø- og jernbanetransport.
Infrastruktur
· Samtidig vil regeringen gennemføre yderligere liberaliseringer og effektiviseringer på en række infrastrukturområder fx fjernvarme- og affaldssektoren. Det kan bidrage til at sikre en mere effektiv ressourceudnyttelse i Danmark.
Program for brugerdreven innovation
· Udover at skabe et øget konkurrencepres vil regeringen også styrke innovationen ved at starte et nyt stort program for brugerdreven innovation.
· Programmet vil fokusere på at udvikle og forske i nye metoder til, at virksomheder og offentlige institutioner kan kortlægge brugernes behov og bruge det til at udvikle nye produkter og koncepter. Det handler om, hvordan man - ved at gå dybt ned i brugernes reelle behov i starten af udviklingsprocessen - kan øge muligheden for at få succes med udviklingsarbejdet.
· Der skal bl.a. igangsættes projekter på områder, hvor Danmark har særlige erhvervsmæssige kompetencer – det kunne fx være inden for energi, miljøteknologi, byggeri, sundhed, mode, design og fødevarer.
· Den viden, der udvikles gennem programmet, skal videreformidles, så de nye metoder og erfaringer kommer så mange virksomheder til gode som muligt.
Markedsføring af Danmark og åbenhed overfor udlandet
· Det er også vigtigt, at vi er gode til at hente ny viden og inspiration gennem et tæt samspil med udlandet.
· Regeringen tager derfor en række initiativer for at markedsføre Danmark som investeringsland og turistmål. Der skal iværksættes en særlig indsats for at sikre, at både turister, videnarbejdere, udenlandske investeringer og virksomheder kommer til Danmark.
· Der skal også oprettes en kvikskranke, hvor udenlandske virksomheder hurtigt kan få de tilladelser mv., der er nødvendige for at kunne etablere sig i Danmark.
· Samtidig skal virksomheder have mulighed for at knytte sig til etableringsinkubatorer på de danske repræsentationer i lande, hvor det er vigtigt for danske virksomheder at være til stede.
· Regeringen vil også udarbejde en offensiv handelsstrategi for at nedbringe de barrierer, der begrænser danske virksomheders muligheder på de internationale markeder. Det drejer sig også om nye vækstmarkeder, som Kina, Indien, Brasilien og Rusland.
· GoGlobal samarbejdet mellem Danmarks Eksportråd, Eksport Kredit Fonden, Danida og Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene og Østlandene skal udvides til også at omfatte fælles fremstød i bl.a. Kina, Vietnam og Indien.
· Og virksomhedernes sociale, etiske og miljømæssige indsats - det der er kendt som CSR - skal understøttes ved kurser for danske ledere og medarbejdere.
Partnerskaber
· For at globaliseringsstrategien kan nå uden for Christiansborg og skal forankres bredt i det danske samfund, er det vigtigt, at alle tager et medansvar. Derfor har vi også foreslået 3 initiativer med fokus på partnerskaber, der kan bidrage til at udmønte og forankre strategien.
· Regeringen og medlemmerne af Globaliseringsrådet har indgået en forpligtende partnerskabsaftale, der vil blive udmøntet i en række konkrete samarbejdsprojekter.
· Det kan fx dreje sig om konkrete projekter på iværksætterområdet, hvor erfarne erhvervsfolk fungerer som mentorer. På uddannelsesområdet kan det dreje sig om, at unge kommer i praktik, eller at erhvervslivet bidrager til uddannelsesvejledningen af studerende.
Partnerskabsaftaler om den regionale erhvervsudvikling
· Samtidig er det tanken at indgå partnerskabsaftaler med de regionale vækstfora om regional erhvervsudvikling. Her er der en god platform for arbejdet. De regionale vækstfora har nemlig samme arbejdsområder som globaliseringsstrategien, dvs. uddannelse, viden, iværksættere og konkurrencedygtighed.
· Der vil være tale om årlige aftaler, der konkretiserer den regionale indsats for vækst og erhvervsudvikling – og hvordan staten vil understøtte denne. Aftalerne vil give et vigtigt bidrag til en mere strategisk og sammenhængende anvendelse af de regionale erhvervsudviklingsmidler – ikke mindst EU’s strukturfondsmidler.
Målretning af EU’s strukturfondsmidler
· Derfor forslår vi også en målretning af strukturfondsmidlerne. Fremover skal midlerne målrettes mod udvikling af de regionale og lokale rammer for uddannelse, iværksætteri, innovation og videnspredning. Samtidig skal der være øget konkurrence om en del af midlerne - så en større andel end i dag går til de bedste og mest perspektivrige initiativer.
Det videre forløb
· Jeg har nu opridset en række af initiativerne i globaliseringsstrategien.
· Regeringens udspil om Fremtidens velstand og velfærd vil i den kommende tid indgå i forårets politiske forhandlinger. De initiativer, der kræver finansiering, vil blive drøftet i den kreds af partier, der indgår forlig om udspillet. De øvrige forslag vil løbende blive drøftet i Erhvervsudvalget.
· Vi har besluttet, at Globaliseringsrådet fortsætter sit arbejde ved at mødes en gang årligt. Her vil drøftelserne tage udgangspunkt i en konkurrenceevneredegørelse, som regeringen årligt vil fremlægge for at følge gennemførelsen af strategien. Redegørelsen skal give et billede af, hvordan vi klarer os, og om udviklingen går i den rigtige retning, og om regeringens mål om bl.a. uddannelse, forskning, iværksætteri og fornyelse nås.
· Til maj kommer den første redegørelse, som naturligvis vil blive tilsendt Folketingets Erhvervsudvalg.