ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN 27. februar 2006 Besvarelse af spørgsmål   32 alm. del stillet af Erhvervsudvalget den 23. februar 2006. Spørgsmål : Ministeren  bedes  kommentere  vedlagte  artikel  fra  Berlingske  Tidende den   23.   februar   2006,   Indland,   p.   4,   herunder   særligt   validiteten   af professor   Jesper   Lau   Hansens   påstand   om,   at   TDC   kan   afnoteres Købehavns Fondsbørs inden for lovens rammer, selvom TDC's n  ye ejere ikke er i besiddelse af minimum 90 pct. af aktierne. Svar: Jeg  kan  ikke  tage  stilling  til  den  konkrete  sag.  Det  er  en  afgørelse,  der træffes   af   de   relevante   myndigheder,   men   jeg   kan     oplyse   følgende vedrørende     dels    de    børsretlige,    del s    de    selskabsretlige    regler    for afnotering på en Fondsbørs   og om tvangsindløsning : A.   Børsretlig e forhold –  primært om hvordan man bliver afnoteret  : 1.    Betingelserne for at blive noteret på en fondsbørs. Når  et  selskabs  aktier  skal  optages  til  notering  på  en  fondsbørs,  kræves det i henhold til den såkaldte betingelsesbekendtgørelse, at en række b e- tingelser skal være opfyldt. Blandt andet skal aktierne være frit omsætt e- lige  og  have  en  vis  spredning  på  enkeltaktionærer.  Det  er  Københavns Fondsbørs  A/S,  der  i  betingelsesbekendtgørelsen  er  tillagt  kompetencen til  at  vurdere,  om  et  selskab  opfylder  betingelserne.  Det  er  ligeledes Fondsbørs en, der foretager den løbende vurdering af, om selskabet opfy l- der betingelserne. 2.    Hvornår skal der ske afnotering? Hvis Fondsbørsen skønner, at et selskab ikke længere opfylder betinge l- serne, medfører det ikke nødvendigvi  s, at selskabet ikke længere kan v  æ- ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 Køben havn K Tlf. 33 92 33 50 Fax 33 12 37 78 CVR-nr 10 09 24 85 [email protected] www.oem.dk

2/2 re noteret, eller at der træffes andre foranstaltninger ove  rfor selskabet. En væsentlig  årsag  hertil  er  hensynet  til  aktionærerne  i  selskabet,  idet  disse vil kunne lide et tab, hvis selskabet bliver afnoteret. Der er i hver enkelt sag tale om et skøn fra Fondsbørsens side, hvorvidt et selskab opfylder betingelserne. Endvidere skal Fondsbørsen tage ko nkret stilling  til,  hvad  der  i  givet  fald  skal  være  konsekvensen  af,  at  betinge  l- serne ikke længere opfyldes, idet der kan væ re flere modsat rettede hen- syn. 3.    Hvornår  kan en anmodning om afnotering imødekommes ? Anmoder et selskab, der er noteret, om at blive afnoteret, skal Fondsbø r- sen  ifølge  værdipapirhandelsloven  og  betingelsesbekendtgørelsen  efte r- komme  anmodningen,  medmindre  Fondsbørsen  finder,  at  en  afnotering ikke  er  i  aktionærernes  eller  markedets  interesse.  Fondsbørsen  kan  sål e- des afslå sådanne anmodninger og har også gjort det ved flere lejli   gheder. I hver sag skal Fondsbørsen foretage en konkret  vurdering. Det  fremgår af  Fondsbørsens  praksis,  at  afnotering  sker  uden  videre,  hvis  selskabet har  opnået  eller  har  sikkerhed  for  at  opnå  en  100  %  ejerko  ncentration (dvs.  at  alle  aktier  og  stemmerettigheder  ligger  hos  én  juridisk  person) som følge af blandt andet tvang sindløsning . Hvis  der  ikke  er  opnået  eller  er  sikkerhed  for  at  opnå  100  %  ejer  - koncentration,  er  det  en  forudsætning  for  afnotering,  at  selskabet  i  det mindste har en betydelig ejerkoncentration. Der lægges blandt andet vægt på, om selskabets aktionærer er i en sit   uation, hvor de i henhold til aktie- selskabslovens regler kan forlange sig indløst, antallet af udestående akt  i- er,  antallet  af  aktionærer  og  børsværdien  af  de  udestående  aktier.  Ifølge Fondsbørsen   har  man  ikke  imødekommet  en  anmodning  om  afnotering, hvor  ejerkoncentrationen  var  under  90  %.  I  forbindelse  med  behandlin- gen  af  et  konkret  tilfælde,  hvor  ejerkoncentrationen  var  knap  90  %,  har Fondsbørsen  dog tilkendegivet, at anmodningen om afnotering ville kun- ne  imødekommes   under  visse  betingelser.  I  den  konkrete  sag  skete  der imidlertid ikke afnotering. B.  Selskabsretlige  forhold  –   primært  om  h  vornår  man   kan  tvang s- indløse: 1.    Indløsning som følge af 90%'s ejerskab Efter  aktieselskabsloven  er  det  som  udgangspunkt  et  krav,  at  en  tvangs- indløsning  af  minoritetsaktion ærerne  kræver,  at  der  er  en  storaktionær, der ejer mere end ni tiendedele af aktierne i selskabet. Hvis der er en så- dan storaktionær, har den pågældende både en indløsningsret og en in d- løsningspligt over for minoritetsaktionærerne. En sådan sto raktionær ka  n således  beslutte,  at  minoritetsaktionærerne  skal  lade  sig  indløse.  Beslu t-

3/2 ningen skal formelt set træffes sammen med bestyrelsen. Da der er tale om en aktionær, der ejer mindst 90 pct. af aktierne, giver dette  krav  reelt  set  ikke  problemer.  En  sådan  sto raktionær  har  dog  også en indløsningspligt, som bliver aktuel, hvis en minoritetsaktionær kr   æ  ver, at storaktionæren skal indl  ø 2.    Vedtægtsbestemte indløsningsbestemmelser Aktieselskabslovens § 79 åbner op for, at der kan laves vedtægtsb   estemte indløsningsbestemmelser.  Dette  kræver,  at  9/10  af  de  på  generalforsa m- lingen  repræsenterede  aktionærer  stemmer  for.  Det  er  således  ikke  nø d- vendigt, at aktionærer, der ejer 90 pct. af aktierne, stemmer for. Det skal dog  samtidig  præciseres,  at  der  i  lov  bemærkningerne  ligeledes  henvises til, at en beslutning om sådanne vedtægtsbestemmelser efter omstændi g- hederne  vil  kunne  stride  mod  såvel  ligeretsgrundsætningen  i  aktiese   l- skabslovens § 17 og den selskabsretlige generalklausul i § 80 om utilbø r- lige beslutninger. Hvorvidt en beslutning efter § 79 strider mod § 17 eller § 80, er en kon- kret  vurdering,  der  foretages  af  Erhvervs-  og  Selskabsstyrelsen  ved  an- meldelse om registrering. En aktionær, der mener, at beslutningen er truffet i strid med loven, f.eks. § 17 eller § 80, kan anlægge en retssag he  rom. 3.    Selskabsrettens forhold til afnotering Regler om afnotering er fortrinsvis børsretlige, jf. pkt A ovenfor. A ktie- selskabsloven   indeholder   således    ikke   specifik   regulering   heraf.   Det fremgår dog af aktieselskabs lovens § 79, stk. 2, nr. 2, at beslutninger om vedtægtsændringer,   hvorved   aktiernes   omsættelighed   begrænses   skal træffes af generalforsamlingen, og at vedtagelsen kræver, at 9/10 af de på generalforsamlingen repræsenterede a  ktionærer stemmer for. Som tidligere nævnt henvises der dog i bemærkningerne til § 79 til s å vel ligeretsgrundsætningen i aktieselskabslovens § 17 og den selskab  sretlige generalklausul i § 80 om utilbørlige beslutninger.