Samråd i Erhvervsudvalget den 6. o ktober Spørgsmål   A + B + C + D: A. Der har i de seneste uger været en del omtale i medierne af kartelli  g- nende tilstande inden for VVS-branchen. Ministeren bedes i et åbent sa m- råd orientere om sin v urdering af sagen, herunder om forholdene indenfor VVS-branchen  er  en  enlig  svale,  eller  om  der  er  tale  om  en  generel  til- stand i håndværksbrancherne. I den forbindelse bedes ministeren redeg   ø- re for, om ministeren planlægger eller har ivær ksat tiltag –  og i givet fald hvilke – mfang, som det f.eks. tidligere er sket med sort arbejde. B. Hvis sagen om VVS-karteller er udtryk for en generel tilstand i hån d- værksbrancherne,   bedes   ministeren   oplyse,   hvor   store   værdier   hån d- værksvir  ksomheder årligt tjener ved at tage overpriser. C. Økonomi  - og erhvervsministeren samt familie- og forbrugerministeren bedes i et åbent samråd redegøre for, om det er ministrenes opfattelse, at der  generelt  er  problemer  med  skyggeøkonomi  og  ulovligheder  i   hån d- værksbrancherne  f.eks.  i  form  af  prisaftaler,  sort  arbejde  m.v.  og  hvilke initiativer Regeringen i givet fald påtænker for at løse problemerne. D.  Hvilke  initiativer  mener  økonomi -  og  erhvervsministeren  samt  fami- lie- og forbrugerministeren, at der er behov for at iværksætte med he nblik på  at  genoprette  forbrugernes  tillid  til  håndværksbranchen  generelt  efter de seneste sager om overpriser inden for VVS- branchen, de mange gen- tagelsessager  hos  Byggeriets  Ankenævn  og  den  generelle  tilstand  med sort arbejde for milliarder af kroner hvert år. Svar: Udvalget har stillet 4 spørgsmål, som alle har deres u  d- spring  i  presseomtalen  af  den  mulige  karteldannelse  i VVS-branchen.  For  ikke  at  gentage  mig  selv  for  meget har   jeg   valgt   at   give   en   samlet   besvarelse   af   de   4 spørgsmål.

2/10 For  så  vidt  angår  den  konkrete  sag  om  VVS  -branchen, der  har  været  meget  omtalt  i  medierne  i  de  sidste  par måneder,   hve rken   kan   eller   vil   jeg   udtale   mig   om skyldsspørgsmål  så  længe  Konkurrencestyrelsen  unde r- søger de fremsatte påstande. Jeg er orienteret om, at styrelsen forventer at afslutte un- dersøgelserne i meget nær fremtid, og at konklusi   onerne af undersøgelserne vil blive offentliggjort i hvert fald i n- den jul. Derimod  vil  jeg  gerne  udtale  mig  mere  generelt  om  de problemstillinger, der rejser sig, når talen falder på ka  r- telvirksomhed. Først  vil  jeg  gerne  understrege,  at  jeg  på  det  skarpeste tager afstand fra enhver form for kartelvirksomhed i er- hvervslivet.  Karteller  indebærer  en  betydelig  risiko  for, at effektivitetsudviklingen i en branche går i stå. De har alvorlige skadevirkninger både for samfundsøkon  omien, for forbrugerne og for de virksomheder, der står ude nfor kartellet. En  af  de  vigtigste  opgaver  er  derfor  at  sikre  et  sundt konkurrencepræget mi  ljø i erhvervslivet, så fristelse  n til at indgå i konkurrencebegrænsende aft   aler minimeres.

3/10 Her  er  byggebranchen  ingen  undtagelse.  Derfor  har  re- geringen gennem de seneste år taget en række initiativer for  at  styrke  konkurrencen  på  netop  dette  område.  Ti  l- budsloven er revideret. Byggelovgivningen er ændret, så rør  til  vandfors yning  og  afløb,  der  ikke  er  i  forbindelse med drikkevand, ikke længere skal godkendes nati  onalt. Og fra den 1. januar 2006 bliver det lovligt for håndvæ   r- kere  at  udføre  samme  el -  og  VVS-arbejde,  som  private selv må udfø  re. Samtidig  har  Konkurrencestyrelsen  igennem  de  seneste år  grebet ind over for ulovlige karteller, selektive salgs- betingelser og loyalitetsrabatter i branchen. Styrelsen har også gentagne gange sat fokus på byggevarer i deres å   r- lige Konkurrenceredegørel se. Indtil videre må jeg konstatere, at der endnu ikke er sket store ændringer i priser og adfærd. Men at ændre et a  d- færdsmønster  og  skabe  en  konkurrencestruktur  er  ikke noget der sker fra den ene dag til den anden –  det er et langt   og   sejt   træk.   Det   sk  al   dog   ikke   være   nogen hemmelighed at jeg gerne så, at byggebranchen o ppede sig. Et af midlerne hertil er at sætte fokus på konsekvenserne af  karteldeltagelse.  Det  var  baggrunden  for,  at  jeg  ved revisionen  af  konkurrenceloven  i  2002  lagde  op  til  en markant skærpelse af strafudmålingen ved konkurrenc   e- lovsovertrædelser.    Formålet  var  dels,  at  bødeniveauet

4/10 skal virke præventivt, dels at sanktionerne i højere grad skal stå mål med den mulige fortjeneste ved overtræde l- se af loven. Men det er ikke nok, at karteller straffes hårdt, hvis ris i- koen for at blive opdaget er lille. Jeg er derfor parat til at se på, om de værktøjer Konkurrencestyrelsen har til r å- dighed   i   karteljagten   er   tilstrækkelige.   Dette   vil   jeg komme tilbage til om lidt. Jeg  finder  det  ikke  frugtbart  at  gå  ind  i  en  dialog  om, hvorvidt   håndværksbrancherne   generelt   er   præget   af lovovertrædelser,  herunder  overtrædelser  af  konkurre n- celovgivningen. Vi lever heldigvis i et retssamfund, hvor de enkelte indi- vider  er  uskyldige  indtil  det  modsatte  er  bevist.  Vi  har tidligere  fået  afsløret  ulovlig  tilbudskoordinering  i  eli  n- stallationsbranchen  og  en  lang  række  virksomheder  har betalt prisen for det. Det giver imidlertid ikke belæg for at sige, at så foregår det nok også i alle andre håndværk sbrancher. Det er ikke min  eller  regeringens  politik  at  så  tvivl  om  hele  bra n- chers hæderlighed uden at have den fornødne dokume   n- tation i orden.

5/10 Vi har Konkurrencestyrelsen til at overvåge, om de ko n- kurrencemæssige    spilleregler    bliver    overholdt    i    e  r- hvervslivet,  herunder  også   i  hånd værkserhvervene,  og jeg  har  tillid  til  at  styrelsen  varetager  denne  opgave  på bedst mulig måde. Det  betyder  ikke,  at  regeringen  ikke  hele  tiden  er  parat til at drøfte, om noget kan gøres bedre. Som jeg antyd  e- de før, er regeringen bl.a. parat til at  se på, om de vær   k- tøjer Konkurrencest yrelsen har til rådighed for karteljagt er tilstrækkelige. Et af de områder, der kan være aktuelt i den forbindelse er spørgsmålet om leniency. Begrebet  leniency  dækker  over  den  s  ituation,  hvor  en virksomhed  får  hel e ller  delvis bødenedsættelse til ge   n- gæld for, at virksomheden bidrager til o  pklaringen af et kartel. Bødenedsættelsen har form af en garanti om bøderedu k- tion,  der  bliver  givet  til  en  virksomhed  hurtigt  efter,  at denne henvender sig med oplysninger. Bødene dsættelse kan  normalt  enten  gives,  hvis  virksomheden  kommer med  oplysninger,  der  munder  ud  i  en  ny  sag,  eller  hvis virksomheden  bidrager  med  nye  oplysninger  i  en  eksi- sterende sag.

6/10 Der  kan  generelt  set  udledes  to  primære  fordele  ved  et bødenedsættelsess   ystem: For  det  første  vil  risikoen  for,  at  en  af  karteldeltagerne afslører kartellet, i højere grad afholde virksomheder fra i første omgang   at indgå kartelaftaler. Der er derfor fo r- bundet en væsentlig præventiv effekt ved et bødenedsæ t- telsessystem. For  det  andet  leder  det  til  flere  oplysninger  om  ulovlig kartelaktivitet og dermed til opklaring af flere karteller. Forudsætningerne  for  at opnå leniency  adskiller sig n   o- get fra land til land og i forhold til EU-Kommissionens regler,  men  generelt  kræves  det,    at  ansøgeren  kommer med bevismateriale, der er tilstrækkelig til at kunne sta  r- te en sag, eller at ansøgeren i en igangværende sag tilf   ø- jer sagen nye oplysninger af væsentlig karakter. Derudover  kræves  det,  at  ansøgeren  ophører  med  sin ulovlige   kartelaktivitet   og   samarbejder   fuldt   ud   med konkurrencemyndigheden, herunder forsyner myndighe- den med alle de oplysninger og beviser, som ansøgeren er i besiddelse af. Ansøgeren  må  heller  ikke  have  tvunget  andre  virkso  m- heder til at deltage i kartellet. I nogle lande gælder en  d- videre,  at  ansøgeren  heller  ikke  må  være  den  virkso m-

7/10 hed, der har taget initiativ til kartellet, har spillet en le- dende rolle eller den, som har profiteret mest af kartellet. Som reglerne er i dag, har danske virksomheder  mulig- hed  for  at  få   bø meget sent i en efterforskning og de har mulighed for at blive omfattet af et leniency-program, når det sker efter EU-konkurrencereglerne.  Kommissionen  har  i  visse  til- fælde givet danske vir  ksomheder bødenedsættelse (f.   eks. i SAS/Mærsk  -sagen). Jeg   har   bedt   Konkurrencestyrelsen   om   at   undersøge, hvordan  leniency-systemerne  i  en  række  andre  lande  er udformet, og hvordan erfaringerne med dem har været i praksis. Jeg forventer, at resultatet af denne undersøge l- se foreligger i den allernærmeste fremtid. Resultatet af denne undersøgelse vil indgå i regeringens overvejelser om, hvorvidt et leniency-system skal indfø- res i Danmark. Hvis  vi  vurderer  at  det  er  en  god ide,  er  jeg  parat til  at fremsætte  forslag  til  ændring  af  konkur renceloven  alle- rede i januar. Som jeg nævnte tidligere er skadevirkningerne af   kartel- virksomhed  alvorlige  for  såvel  forbrugerne  som  for  de

8/10 virksomheder,  der  står  udenfor  kartellet.  Samfundsøk  o- nomisk har det også stor betydning. Det  er  meget  svært  med  stø   rre  præcision  at  fastslå  det økonomiske  omfang  af  skadevirkningerne.  Når  vi  taler om  tilbudskoordinering  er  der  selvfølgelig  en  direkte forhøjelse  af  prisniveauet  for  de  projekter,  der  er  aftalt. Men  der  er  også  afledede  effekter.  Der  vil  være  en  a   f- smittende effekt også på de lev  erancer, som ikke direkte er aftalt. Hele branchens pris- og omkostningsniveau vil have en tendens til at blive hævet. Det regnestykke, der viser hvad priserne ville have været uden kartelaftaler, herunder tilbudskoordinering, er gan- ske vanskelige at gennemføre. Konkurrencestyrelsen   lavede   en   analyse   i   forbindelse med el-kartellets opdagelse i slutningen af 90´erne. Den viste en merpris for elinstallationsarbejder på 12 % sv a- rende  til  en  samlet  merpris  på  knapt  et  par  milliarder kroner  om  året.  Selv  om  der  som  nævnt  er  usikkerhed omkring  sådanne  beregninger,  illustrerer  det  under  alle omstændigheder,  at  vi  taler  om  meget  alvorlige  skad  e- virkninger. Dette underbygges også af det forlig om  erstatning, der for et par dage siden blev indgået mellem deltagerne af

9/10 det  såkaldte  rørkartel  og  4  af  de  større  danske  komm   u- ner. Rørkartellet  blev  afsløret  midt  i  90´erne  og  deltagerne blev idømt bøder i størrelsesordenen en halv mia. kr. ti   l- sammen. Herovenpå er så kommet en erstatningssum e  f- ter forliget på 150 mill. kr. Det er værd at bemærke, at erstatningen kun vedrørte 4 af  landets  kommuner.  Ganske  vist  4  af  de  største,  men det  underbygger,  at  det  er  meget  store  beløb,  der  er  i spil, når omkostningerne ved karteller skal g ø res op. Afslutningsvis  vil  jeg  dog  gerne  sætte  spørgsmålstegn ved,  om  håndværksbranchen  generelt  har  et  imagepr   o- blem.  Det  er  klart,  at  omfattende  ulovligheder  –   og  for den  sags  skyld  blot  påstande  om  ulovligheder   –   giver nogle ridser i lakken. I det omfang, der er imageproblemer, er det selvfølgelig først  og  fremmest  branchen  selv,  der  har  en  opgave  at løse. Det må dog ikke afholde myndighederne fra til st  a- dighed  at  være  opmærksom  på  om  rammebeti ngelserne kan forbedres. Som  eksempel  herpå  vil  jeg  blot  pege  på,  at  Erhvervs  - og   Byggestyrelsen   i   samarbejde   med   Forbrugerrådet, Håndværksrådet og Dansk Byggeri er i gang med at u d-

10/10 vikle en standardkontrakt til brug ved indgåelse af aft a- ler om hån dværkerydelser. Brugen  af  standardaftalen  skal  sikre,  at  forbrugeren  og håndværkeren    får gennemgået de opgaver, som skal u  d- føres og får aftalen ned på skrift. De   rigennem skabes der hos begge parter en fælles forståelse af    –  og forventning til  –   det  produkt,  som  skal  leveres.  Det  vil  efter  min overbevisning bidrage til en reduktion af antallet af kon- flikter  og  således  på  sigt  sty  rke  forbrugernes  tillid  til håndværkerne.