NOTAT Samrådstale Samråd i Erhvervsudvalget d. 6. oktober 2005 (Det talte ord gælder) Samrådsspørgsmål D: ”Hvilke  initiative r  mener  økonomi -  og  erhvervsministeren  samt  familie-  og  forbru- gerministeren, at der er behov for at iværksætte med henblik på at genoprette forbr u- gernes tillid til håndværksbranchen  generelt efter de seneste sager om overpriser i   n- den for VVS-branchen, de mange gentagelsessager hos Byggeriets Ankenævn og den generelle tilstand med sort arbejde for milliarder af kroner hvert år.” Forbrugerne   skal   naturligvis   kunne have    tillid    til    håndværksbranchen. Det  har  de  som  udgangspunkt  også grund  til  at  have.  Men  det  er  rigtigt, at  forbrugerne  i  nogle  tilfælde  ikke har  tillid  til  håndværkerne.  Det  kan hverken   håndværkerne,   fo   rbrugerne eller  vi  i  det  politiske  system  være tjent med. Én af foru  dsætningerne for et robust, velfungerende marked er, at vi netop kan have tillid til hinanden. [Oprids af initiativer] Og  det  er  også  derfor  at  regeringen har  sat  en  række  initiativer  i  gang, som  skal  bidrage  til  at  forbrugerne virkelig  kan  have  tillid  til  håndvæ   r- kerne. [Forbrugerredegørelserne] Forbrugerstyrelsen  undersøgte  sidste år tilliden til en lang række ma   rkeder.

2 Resultaterne blev offentliggjort i For- brugerredegørelse  2004.  Igen  i  år  o  f- fentliggøres  en  forbruge rredegørelse, som  giver  os  tal  for,  hvordan forbru- gerne  oplever  gennemsigtigheden  på en   lang   række   markeder.   Hvordan klageforholdene  er.  Og  hvordan  det ser  ud  med  tilliden.  Sidste  år  viste undersøgelsen, at blandt de 12 dårli  g- ste    markeder,    var    følgende    hån  d- værksfag   at   finde:   Markederne   for autoreparationer,   murerarbejde,   ma- lerarbejde  samt  tømrer -  og  snedker- arbejde. Og det er alt for mange. [Oprettelse af flere godkendte, private ankenævn] Jeg  arbejder  på  at  få  oprettet  endnu flere   private,   godkendte   ankenævn. Jeg er ikke i tvivl om, at det er bran- chen selv, der først og fremmest skal skabe  tillid  ved  at  sikre  forbrugerne tilstrækkeligt gode fo  rhold. En af måderne er at give fo rbrugerne bedre klageforhold. Regeringen iværksatte  i  2004  en  klagenævnsr e- form,  hvis  hovedformål  er,  at  de  e r- hvervsdrivende og forbrugerne i høj e- re grad skal tage ansvar for egne kla- ger.   Der   skal   derfor   oprettes   flere godkendte,  private  klagenævn,  så  at forbrugerne  både  sikres  bedre  klag e- forhold,   samtidig   med   at   branchen opnår et større kendskab til de omr  å- der,  som  af  forbrugerne  opleves  som

3 problematiske.  Dermed  får  bra nchen mulighed for at rette op på problemer på området.   [Samlet løsning på byggeriets o  mråde] Jeg  kan  i  den  forbindelse  oplyse,  at der gennem længere tid har været a r- bejdet  på  en  samlet  løsning  på  by   g- geområdet. Bygg eriets Ankenævn blev godkendt i sommer, som det fø r- ste  skridt  på   vejen  og  nu  er  endnu  et ankenævn,  Håndværkets  Ankenævn, netop  blevet  godkendt.  Jeg  forventer også, at et ankenævn for VVS og e   l- installationer    vil    kunne    godkendes inden så længe. Dermed vil hele by   g- geområdet  være  dækket  ind.  Forbr u- gerne  har  nu  fået  langt  be dre  klage- muligheder. I  den  samlede  løsning  har  jeg  lagt meget vægt på, at nævnene samarbe j- der om snarest at  få etableret en fæ   l- les  klageindgang,  og  at  de  sikrer,  at de klager, der hører under det respe k- tive   nævn,   bliver   henvist   dertil.   På den  måde  sikres   det,  at  forbrugerne som   udgangspunkt   kun   behøver   at henvende sig et sted. [Gentagelsessager ved Byggeriets Ankenævn] På  baggrund  af  spørgsmålet  om  ge   n- tagelsessager   ved   Byggeriets   Anke- nævn,   har   jeg   kontaktet   Byggeriets

4 Ankenævn. Nævnet har oplyst, at a n- tallet af sager inden for de forskellige områder,  som  nævnet  behandler,  n   a- turligvis  afspejler  omsætningen  af  de tilsvarende  ydelser  på  markedet  e k- sempelvis behandles der flere tømre r- sager  end  murersager,  men  at  der  ik- ke som sådan er særlige o   mråder, der er  præget  af  gentagelsessager,  og  at der heller ikke er særlige ”sy   ndere”, i form af enkelte virksomheder, der har mange sager i næ  vnet. [Bedre prisoplysning] I det netop fremsatte lovforslag til en ny  markedsføringslov fre mgår det,  at tjenesteydere  ved  skiltning  eller  lig- nende  skal  oplyse  om  den  samlede pris for en tjenesteydelse eller prisbe- regningsgrundlaget  for  ydelsen,  hvis forbrugeren  dermed  selv  vil  væ  re  i stand til at beregne den endelige pris. Lovforslaget giver samtidig mulighed for  at  udstede  særr  egler  om  prisop- lysninger. Det vil sige, at lovforslaget indeholder  en  mulighed  for,  hvis  der senere hen påvises et behov, at udst e- de en bekendtgørelse om håndværk e- res  prisskiltning  for  de  ydelser,  hvor der  ikke  er  skiltningspligt  efter  lov- forslaget. [Brug af standardaftaler] Derudover  vil  jeg  gerne  understrege, at  både  forbrugerne  og  branchen  har

5 et  ansvar  for,  at  flere  aftaler  indgås med  brug  af  standardaftaler.  En  stor del af de problemer, som opstår me l- lem private forbrugere og håndværk   e- re,  kan  ofte  henføres  til  et  mange l- fuldt aftalegrundlag. I praksis betyder det,  at  der  ofte  ikke  er  overensstem- melse  mellem  forbrugerens  og  hån d- værkerens forventninger til det udfø   r- te arbejde. Det er min vurdering, at de standard- aftaler, som findes i dag, ikke benyt- tes så ofte, hvilket bl.a. skyldes, at de ikke  pr.  automatik  udleveres  til  kun- derne. Derfor   ser   jeg   frem   til   den   fæ  lles standardaftale    for    privatkunder    på byggeriets område, som Erhvervs - og Byggestyrelsen udvikler i samarbejde med  Forbrugerrådet,  Hån  dværk  srådet og  Dansk  Byggeri.  Som  erhvervsmi- nisteren nævnte forventes lanceret i  n- den nytår.   [Afrunding] Jeg har min opmærksomhed klart re  t- tet på området. Og jeg har med glæde noteret, at også branchen er en ig i, at nu  må  der  ske  noget.   Jeg  kan  tilføje, at  Dansk  Byggeri  har  oplyst,  at  de næste år vil indføre en mere system a- tisk  kontrol  med  de  medlemmer,  der har  tabt  en  sag  helt  eller  delvist  ved nævnet.  På  den  måde  bliver  det  si k-

6 ret, at der bliver fulgt op på eventue l- le useriøse vir ksomheder. Jeg  mener derfor,  at kunne sige at vi er på rette vej.