ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN 21. december 2005 Besvarelse af spørgsmål   18 alm. del stillet af Folketingets Erhvervs- udvalg den 18. november 2005. Spørgsmål 18: ”Ministeren  bedes  fremsende  en  oversigt,  der  i  hovedpunkter  viser  stø  r- relsen og karakteren af de statslige tilskud, der ydes i Danmark og de ø v- rige nordiske lande til fremme af de enkelte landes designpolitikker”. Svar: ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf. 33 92 33 50 Fax 33 12 37 78 CVR-nr 10 09 24 85 [email protected] www.oem.dk Økonomi  -  og  Erhvervsministeriet  har  anmodet  Udenrigsministeriet  om, via ambassaderne i Oslo, Stockholm og Helsingfors, at være behjælpelig med at fremskaffe oplysninger vedr. størrelsen og karakteren af de stat s- lige tilskud til fremme af de øvrige nordiske landes d esignpolitikker. I nærværende oversigt sammenholdes bevillingerne til design i Danmark med bevillingerne i Finland, Norge og Sverige. Generelt for de nordiske lande gælder, at designfremmeindsatsen unde  rstøttes  af de enkelte landes erhvervsministerier/industriministerier og designuddannelserne af uddan- nelses- eller kulturministerier. Generelt Det  har  generelt  vist  sig  meget  vanskeligt  at  få  sammenlignelige  tal  for designområdet  i  Norden.  Det  hænger  sammen  med,     at  design  defineres forskelligt  i  de  forskellige  lande,  og  dermed  også  indgår  forskelligt  i  de enkelte landes økonomiske opgøre  lser. Ambassaderne i de enkelte lande har især haft vanskelig  t ved at indhente talmateriale  vedrørende  bevillingerne  til  desig nuddannelser  i  de  enkelte lande.  Der  er  kun  fremkommet  aggregerede  tal  fra  indsatsen  i  Finland. Fra Norge og Sverige er der ikke fremsendt oplysninger vedrørende stø  r- relsen  af  bevillingerne  vedrørende  designuddannelserne.  Det  forklares med,  at  bevillingerne  til  uddannelsesinstitutionerne  ikke  er  øremærkede til bestemte formål eller bestemte u ddannelser. Der  er  derfor  på  det  foreliggende  grundlag   vanskeligt,  at  sammenligne størrelsen  og  karakteren  af  de  statslige  tilskud  til  de  nordiske  designu d- dannelser. I  forhold  til  området  for   designfremme  har  de  tre  nordiske  lande  frem- sendt  oversigter  over  bevillingerne.  Også  her  gælder  det,  at  tallene  er

vanskelige at sammenligne, da der er forskellige  økon omiske opgørelser og metoder i de enkelte lande.   Med forbehold for, at tallene ikke umiddelbart kan sammenlignes, er det generelle billede dog, at Danmark ligger ganske pænt i forhold til de ø   v- rige nordiske lande, hvad bevillinger til designfremme angår. Til trods for de forskellige opgørelsesmetoder, er der i midlertid meget der tyder på, at  designfremmeindsatsen i de nordiske lande i struktur og akti- viteter minder om hinanden. Der er således i alle lande  etableret design- fremmeinstitutioner, der i stil med Dansk Design Center, har til opgave at fremme design i virksomhederne, uddele priser etc. Nedenfor  er  bevillingerne  til  design  opgjort  enkeltvis  for  henholdsvis Danmark, Finland, Norge og Sverige. Danmark De samlede statslige bevillinger til design dækker over midler til udda  n- nelse, forskning og designfremme. I tabel 1 er angivet de samlede bevil- linger til design i perioden 2001 til 2006 er illustreret i tabel 1. Tabel 1. Bevillinger til designaktiviteter 2001-2006 (mio. DDK)* Midler til de- sign 2001 2002 2003 2004 2005 2006 ØEM  ** 35,2 21,6 24,0 16,5 14,0 22,6 KUM*** 111,8 110,9 123,7 123,0 135,0 135,7 *Bevillingerne 2001-2005 er i årets priser. ** Midler til Dansk Design Center, INDEX og andre designfremmeinitiativer. *** Midler til Designskolerne, Designpuljen, Danish Crafts, Glas- og Keramikskolen og Center for designforskning. Som det fremgår af tabel  1, er de samlede bevillinger til design i 2005 på 149 mio. kr. og vil i 2006 stige til 158,3 mio. kr. svarende til en vækst på ca. 6 pct. Finland De statslige bevillinger til design (uddannelse og erhvervsfremme) i Fin- land er fordelt på mange forskellige bevillingskonti. Finlands Statistik har således  oplyst, at man ikke fører en samlet statistik over bevillingerne til design. Det  har  udelukkende  været  mul  igt  at  få  akkumulerede  tal  for  perioden 2001-2005. Nedenstående gengivelse af bevillingerne til designa ktiviteter i Finland beror derfor på en gennemsnitsbetragtning. I  perioden  2001-2005  er  der  bevilliget  32,1  mio.  kr.  svarende  til  ca.  6,4 mio.  kr.  årli gt  til  Design  Forum.  Design  Forum  er  et  informationscenter for design, og Finlands svar på  Dansk Design Center.

Endvidere blev der i 1999 etableret et program for innovation og design under Uddannelsesministeriet og Industri- og Handelsministeriet. Der er i perioden  2001-2005  bevilliget  i  gennemsnit  42  mio.  kr.  årligt   til  dette program. Midlerne er gået til både innovation, designfremme og kunstr  e- laterede aktiviteter. Derudover er der  i gennemsnit bevilliget 96 mio. kr. årligt   til designrela- teret uddannelse i årene 2001 -2005. Tabel 2. Gennemsnitlige årlige bevillinger til  designaktiviteter 2001- 2005 (mio. DDK)* Midler til design 2001 2002 2003 2004 2005 Designfremme* 6,4 6,4 6,4 6,4 6,4 Innovations- og design- program** 42 42 42 42 42 Designuddannelser 96 96 96 96 96 * Industri- og Handelsministeriets, Udannelsesministeriets bevilling til Design Forum. ** TEKES, Finlands Akademi, Designmuseet, Finlands Kunstindustriforening, Øvrig aktiviteter. ***Kunstindustriuniversitetet (TaiK), Laplands Universitet, Lahti faghøjsk o- le/Designinstitut Norge I Norge kanaliseres bevillingerne vedrørende designfremme til Norsk D e- signråd, der minder om D ansk Design Center. Norsk Designråd henve n- der  sig  primært  til  industrien  med  design  fremmeopgaver,  rådgivning  og kommunikation,  herunder  uddeling  af  designpriser.  Norsk  Designråd  får midlerne gennem Närings - og Handelsdepartementet. I perioden 2001-2006 er der ydet følgende tilskud til Norsk D esignråd: Tabel  3.  Statslige  midler  til  Norsk  Form  og  Norsk  Designråd  2001 - 2006 (mio. DDK) Midler til de- sign 2001 2002 2003 2004 2005 2006 Norsk Design- råd 8,6 11,4 12,4 13,3 16,1* 23,8 * Inkl. midler til Designåret 2005 Det har ikke været muligt at indhente t  al fra det norske Kulturministerium vedrørende  bevillinger  til  de  norske  designuddannelser  og   -institutioner. Det   norske   Kulturministerium   har   oplyst,   at   det   kræver   en   større udredning at fremskaffe de ønskede oplysninger.

Sverige Sverige   har   to   institutioner,   der   begge   arbejder   med   designfremme ”Svensk Industridesign” (SVID), der finansieres af   Näringsdepartementet og ”Svensk Form”, der modtager statslige midler fra Kulturdepartementet. SVID henvender sig primært til industrien med erhvervsfremmeopgav  er, rådgivning  og  kommunikation  samt  designpriser.   Svensk  Form  arbejder med design, kunsthåndværk, udstillinger, tidsskrifter m.v. Det er oplyst, at i 2006 skal der udarbejdes en ny langsigtet designpolitik og  i  den  forbindelse  overvejes  etablerering  af  et  fysisk  hus  i  stil  med   Dansk Design Center i København. Tabel 4.B  evillinger til Svensk Form og Svensk Industridesign (SVID) i perioden 2002-2006 (mio. DDK) Midler til design 2002 2003 2004 2005 2006 SVID* 8,1 24,1 25,8 27,0 12,1 Svensk Form** 5,6 5,6 5,6 5,6 6,4 *  Näringsdepartementet ** Kulturdepartementet Det     har     ikke     været     muligt     at     indhente     tal     fra     det     svenske Kulturministerium vedrørende bevillingerne til de svenske designuddannelser  og  institutioner.  Det  svenske  Kultuministerium  har oplyst,   at   det   kræver   en   større   udredning   at   fremskaffe   de   ønskede oplysninger.