TALEPUNKTER Til Ministeren Ministerens mundtlige besvarelse af spørgsmål H  og I i E r- hvervsudvalget den 17. november 2005 vedrørende Dansk Design Center Spørgsmål H: Ministeren   bedes   kommentere   den   øko nomiske   krise   i   Dansk   Design Center  og  vurdere,  hvordan  dette  påvirker  Danmarks  position  som  d e- signnation. Svar: Jeg  vil  gerne  takke  udvalget  for  at  få  lejlighed  til  at  orient e- re  omdesignpolitikken .  Det  er  et område,  som  er  vigtigt  for Danmarks fremtid. Udvalget har stillet mig to spørgsmål. I spørgsmål H beder udvalget mig kommentere økonomien  i Dansk Design Cen- ter og vurdere Danmarks position som designnation. I  spørgsmål  I    spørger  udvalget  til,  hvad  jeg  vil  gøre  for  at løse  den  økonomiske  usikker  hed  og  fremtidssikre  aktivite- terne i Dansk Design Center. 16. november 2005 Eksp.nr. 226113 mtr-ebst/sky-dep

2/9 Hvordan  har  de  samlede  økonomiske  rammer  for  design udviklet sig? Design er vigtigt for Danmarks konkurrenceevne. Derfor er det  højt  prioriteret  af  regeringen  at  styrke  rammerne  for dansk design. Regeringen  præsenterede  i  2003  en  strategi  for  designo  m- rådet, som nu har virket i et par år. Endvidere  har  regeringen  her  i  efteråret  nedsat  et  udvalg, der inden årets udgang skal komme med forslag til, hvorl e- des vi fremover kan styrke designpolitikken. Så der er vist ikke  baggrund  for  andet  end  at  sige,  at  regeringen  retter megen opmærksomhed på designområdet. Investeringerne  i  design  er  langt  fra  kun  et  spørgsmål  om Dansk Design Center. Centret er en vigtig - men faktisk kun en mindre - del af den samlede indsats for at styrke design- området. Ser  man  på  fordelingen  af  de  samlede  bevillinger  til  d e- signområdet, så har regeringen i alt afsat ca. 150 mio. kr. på finansloven for 2005. Bevillingerne i 2005 er fordelt på de to overordnede indsa t- ser, der følger den strategi for  designområdet, som regeri n-

3/9 gen i 2003 præsenterede   i publikationen Danmark i kultur- og oplevelsesøkonomien  - 5 nye skridt på vejen. For det første er der  årligt  afsat 12,5 mio. kr. til Dansk De- sign  Center.  Bevillingen skal sikre,  at  centret kan være  v  i- dencenter  for  designområdet,   styrke  samspillet  mellem  de- signere  og  dansk  erhvervsliv,  og  synliggøre   dansk  design nationalt og internationalt. For det andet er der årligt  afsat 135 mio. kr. til forskning og uddannelse på designområde  t, herunder en større erhverv s- orientering  af  designuddannelserne.  Af  bevillingen  går   ca. 116  mio.  kr.  til  designskolerne  og  ca.  18  mio.  kr.  til  både markedsføring  af  dansk  design  (bl.a.  Danish   Craft)  og  til forskning (Center for Designforskning). Ser man i øvrigt på den samlede bevilling til designområdet fra regeringen trådte til i 2001 og frem til 2006, så har b  e- villingen  med  mindre  variationer  ligget  stabilt  på  ca.  150 mio. kr. Samtidig med at midlerne undervejs er blevet om- prioriteret  og  fokuseret  yderligere  mod  fremme  af  design i erhvervslivet. Samlet set tror jeg nok, vi må sige, at Danmark internati o- nalt set ligger i den pæne ende på designområdet. Der er i k- ke mange lande her i Europa, der har en samlet designpoli- tik og et designcenter i stil med Dansk Design Center.

4/9 Mange lande kommer for at blive inspireret af Danmark, og de misunder os vores design, vores kompetencer på desig n- området og ikke mindst et hus som Dansk Design Center. Med de  mange  aktiviteter i  2005, herunder  INDEX,  Era05 og Cumulus, som var forskellige internationale designbegi- venheder, som vi alle har støttet,  tror jeg, at de fleste vil væ- re  enige  i,  at  vi  har  forstærket  vores  internationale  image som føre nde designland. Men det er da klart, at der ligger en speciel opgave i at ved- ligeholde og udvikle vores erhvervsmæssige styrker på o   m- rådet.  Det  gælder  både  i  selve  designerhvervet –   altså  d e- signerne  selv  –   og  i  de  virksomheder,  som  skal  bruge  de- sign. Ansvaret  for  den  udvikling  ligger  primært  i  erhvervslivet selv –  det går jeg o gså ud fra, at udvalget er  enigt i. Men r e- geringen  vil  også  gerne  tage  et  ansvar  og  være  med  til  at skubbe på, og det er derfor, at vi har taget initiativ til yde r- ligere målrettet at styrke designområdet. Dansk  Design  Centers  rolle  på  designområdet  og  det øk o- nomiske fundament Dansk Design Center har  - som jeg har nævnt tidligere   -  til opgave at være det nationale videncenter for design.   Cente- ret  skal  styrke  samspillet  mellem  designere  og  dansk  er-

5/9 hvervsliv, og skal synliggøre   dansk design i Danmark og i udlandet . Regeringen gav i 2003  Dansk  Design Center  mulighed for at  videreudvikle  og  implementere  en  ny  strategi,  der  bl.a. har givet centret bedre muligheder for at opnå indtægter fra det private erhvervsliv og konkret projektfinansiering. Dansk  Design  Center  er  en  erhvervsdrivende  fond  under Økonomi  -   og   Erhvervsministeriet.   Centret   kontraktstyres via  en  resultatkontrakt.  I  resultatkontrakten  aftales  årlige aktiviteter,  mål  og  milepæle  for  samtlige  af  de  midler,  der er afsat til centret på finansloven  og bestyrelsen udpeges af økonomi - og erhvervsministeren samt Dansk Designråd og Dansk Industri. Regeringen  lagde  sig  i  2003  fast  på  en  stabil  bevilling  til Dansk Design Center for perioden 2004-2007 på 12,5 mio. kr.  årligt.  Bevillingen  dækker  i  grove  tal  ce   ntrets  omkost- ninger til driften af huset på H.C. Andersens Boulevard på ca.  4  mio.  kr.,  et bidrag til udstillingsaktiviteterne på ca. 4 mio. kr. samt ca. 4 mio. kr. til andre designfaglige aktivite- ter. Oven i bevillingen har Dansk Design Center oppebåret  an- dre indtægter både fra staten og fra centerets kommercielle aktiviteter.

6/9 Den  samlede omsætning  i  Dansk  Design  Center  har  siden 2001 ligget stabilt i størrelsesorden  ca. 32,5-35 mio. kr. Årsager  til  den  aktuelle  ubalance  i   Dansk  Design  Centers økonomi  2005 Dansk  Design  Center  har  siden  2003  arbejdet  med  udvik- lingen  og  implementeringen  af  den  fastlagte  designstrategi for centret. Som led heri har centret udviklet en række nye kommercie  l- le produkter i overensstemmelse med strategien. Det kan imidlertid  konstateres, at Dansk Design Center har haft vanskeligt ved at nå de ønskede kommercielle mål   , idet indtægterne fra den private sektor har været skuffende. I 2005 forventer Dansk Design Center således  et underskud på  4,5  mio.  kr .  Dansk  Design  Center  har  oplyst,  at  de  vil dække underskuddet via et træk på egenkapitalen, som he r- efter vil være på ca. 18 mio. kr. Og jeg ved, at bestyrelsen for centeret er i gang med at se på,  hvordan  man  indretter  sig  fremover,  så  der  bliver  en bedre sammenhæng mellem indtæ gter og udgifter. Dansk Design Center har formået at fastholde en stabil o m- sætning  over  de  seneste  fem  år.  Samtidig  er  det  lykkedes

7/9 Centeret at øge egenindtjeningen siden 2001, men ikke helt i samme omfang som håbet. Den aktuelle ubalance i Dansk Design Centers økonomi har imidlertid næppe en stor effekt på Danmarks status som d   e- sign nation. Danmark som designnation Regeringen  er  meget  opmærksom  på  Danmarks  position som designnation, herunder at design i de kommende år vil få en stigende betydning for  danske virksomheders innova- tions- og konkurrenceevne. I 2005 har Danmark således markeret sig med 3 internati o- nale designbegivenheder, INDEX:2005, Cumulus og era05. INDEX er en international begivenhed for design og inno- vation. I september 2005 blev verdens største priser for d e- sign  og  innovation  uddelt  i  København  i  forbindelse  med begivenheden. Desuden blev der afholdt to store internatio- nale  designudstillinger  og  et  topmøde  for  verdens  kreative ledere. Af andre initiativer i designåret kan jeg nævne    afholdelsen af   Cumulus   og   den   internationale   designkongres   era05, hvor 41 forskellige nationer og ca. 700 gæster deltog.

8/9 Designårets  begivenheder  har  været  meget  omtalt  i  den danske  og  den  internationale  presse  og  det  betyder,  at  vi med satsningen har udbredt kendskabet til dansk design og Danmarks som designnation. Også  fremadrettet  er  regeringen  optaget  af  Danmark  som designnation. Regeringen har således nedsat et hurtigt arbejdende desig n- udvalg,  der  inden  årets  udgang  blandt  andet  skal  komme med forslag, der kan styrke branding af dansk design. Spørgsmål I: Hvad vil ministeren gøre for at løse den økonomiske usikkerhed og fre   m- tidssikre aktiviteterne i Dansk Design Center? Svar: Udvalget har også ønsket, at jeg skal redegøre for, hvad jeg vil gøre for at løse den økonomiske usikkerhed og fremtid   s- sikre aktiviteterne i Dansk Design Center. Jeg  tror  godt,  at  jeg  forstår  baggrunden  for  spørgsmålet, som blev stillet inden finanslovsforhandlingerne blev afslut- tet. Men for en god ordens skyld vil jeg - som nævnt tidligere   - understrege, at Dansk Design Center har en ansvarlig besty- relse, og følger de almindelige vilkår   for sådanne instituti o- ner.

9/9 Som  det  vil  være  udvalget  bekendt,  så  har  regeringen i  fi- nanslovsaftalen med Dansk Folkeparti for 2006 således  af- sat yderligere midler til at fremme kendskabet, udbredelsen og anvendelsen af dansk design i erhvervslivet. Der er afsat 10 mio. kr. årligt i årene 2006  – 2009. Midlerne vil  blive  udmøntet  på  baggrund  af    det  nedsatte  designud- valgs anbefalinger  –  et udvalgsarbejde hvori Dansk Design Center i øvrigt også deltager  .  Det er min klare forventning, at en del af disse midler vil skulle aktiveres gennem Dansk Design Center. Det er bestemt regeringens ambition, at Dansk Design Cen- ter også fremover skal s pille en væsentlig rolle i designpol  i- tikken. Rammerne er der med den nye finanslovsaftale. Nu er det centrets opgave at udfylde dem på en måde, så vi får noget for pengene.