|
|
Spørgsmål:
â€Ministeren anmodes om at kommentere telegrammerne fra Ritzau den 28. september 2006: â€Thor P. gør grin med EU’s klimapolitik†og â€Thor â€politisk ukorrekte†artikelâ€. Ministeren anmodes herunder om at fremsende kopi af hele den omhandlede korrespondance.â€
Svar:
Jeg vedlægger mit brev af 17 marts 2005, hvorved jeg rundsendte en artikel fra Jyllands-Posten samme dag til regeringens medlemmer (bilag 1). Artiklen blev rundsendt til fordybelse/fordømmelse.
Miljøministeren svarede nogle dage senere, idet hun sendte en artikel fra International Herald Tribune forfattet af den britiske finansminister. På et medfølgende kort var skrevet:
â€Kære finansminister
Min samvittighed forbyder mig at sende dette rundt i hele regeringskredsen.â€
Det er af pressen fremgået, at mit brev 17. marts 2005 også har været vedlagt et uddrag af et notat. Det er ikke korrekt. Uddraget er i en anden sammenhæng sendt til miljøministeren. Uddraget vedlægges som bilag 2.
Vedrørende målsætningen om, at den globale årlige gennemsnitlige overfladetemperaturstigning ikke bør overskride 2 grader Celsius i forhold til førindustrielt niveau (fx defineret som gennemsnitstemperaturen i år 1000-1750), finder jeg, at det er principielt forkert, at der opstilles et udgangspunkt, der ikke entydigt kan eftervises.