Folketingets Energipolitiske Udvalg

Christiansborg

1240  København K

Dato             18. september 2006

J nr.              004-529

Energipolitiske Udvalg har i brev af 17. august 2006 stillet mig følgende spørgsmål 56 alm. del, som jeg hermed skal besvare.

 

 

./.     Svaret vedlægges i 5 eksemplarer.

 

Spørgsmål 56:

 

"Er ministeren enig i, at olieselskaber og naturgasselskaber ”scorer kassen” ved at afregne med den seneste indkøbspris?"

Svar:

 

Såvel olie som naturgas sælges i konkurrence mellem forskellige leverandører. Ved stigende priser i markedet vil leverandører, der har indkøbt olie eller naturgas på et tidligere tidspunkt til en lavere pris, have mulighed for at opnå en fortjeneste. Dette modsvares af, at der i perioder med prisfald er risiko for at lide tab på salg af olie eller naturgas, der er indkøbt på et tidligere tidspunkt til en højere pris.

Olie- og gaspriserne er, når der ses bort fra leverancer fra forsyningspligtige naturgasselskaber, underlagt Konkurrencelovens bestemmelser. Herunder er det bl.a. ikke tilladt at udnytte en dominerende stilling på markedet til at tage urimeligt høje priser.

Forsyningspligtige naturgasselskaber er underlagt en regulering, hvor prisen skal afspejle selskabernes omkostninger ved en effektiv drift, herunder også deres omkostninger til indkøb af naturgas.

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Flemming Hansen