Folketingets Energipolitiske Udvalg

Christiansborg

1240  København K

Dato             18. september 2006

J nr.              004-529

Energipolitiske Udvalg har i brev af 17. august 2006 stillet mig følgende spørgsmål 46 alm. del, som jeg hermed skal besvare.

 

 

./.     Svaret vedlægges i 5 eksemplarer.

 

Spørgsmål 46:

 

"Hvad er det, der gør, at det i samme område er tilladt at opstille meget høje siloer til landbruget, men ikke vindmøller?"

Svar:

 

Jeg har forelagt spørgsmålet for miljøministeren, hvorunder opstilling af ny bebyggelse i landzonen henhører. Miljøministeren har oplyst følgende, hvortil jeg kan henholde mig:

 

”Opstilling af ny bebyggelse, herunder vindmøller, i landzonen forudsætter enten landzonetilladelse efter planlovens § 35 eller tilvejebringelse af en lokalplan, hvor bebyggelsen udtrykkeligt er tilladt. 

 

Undtaget herfra er bebyggelse, som er erhvervsmæssigt nødvendigt for den pågældende ejendoms drift som landbrugsejendom, herunder siloer, skovbrugsejendom eller for udøvelse af fiskerierhvervet.”

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Flemming Hansen