Folketingets Energipolitiske Udvalg

Christiansborg

1240  København K

Dato             30. juni 2006

J nr.              004-494

Folketingets Energipolitiske Udvalg har i brev af 31. maj 2006 stillet mig følgende spørgsmål 31 alm. del, som jeg hermed skal besvare.

 

 

./.     Svaret vedlægges i 5 eksemplarer.

 

Spørgsmål 31:

 

”Kan ministeren oplyse årsagen til den nedsatte produktion fra de danske felter i Nordsøen i 2004 og 2005 i forhold til, hvad der var forudset, da Nordsøaftalen blev indgået? Skønnes der at være tale om en varig eller midlertidig nedsættelse (udskydelse) af produktionen?”

 

Svar:

 

I nedenstående tabel A vises for 2004 og 2005 den forudsete olie- og gasproduktion for middelscenariet fra de analyser og beregninger, der blev udført i forbindelse med Nordsøaftalen fra efteråret 2003. Desuden vises produktionen af olie og gas for de to år. Tallene dækker alene produktion omfattet af A.P. Møller – Mærsks eneretsbevilling af 8. juli 1962. Tallene dækker således ikke den samlede danske olieproduktion fra alle danske oliefelter.

Tabel A

Olie- og gasproduktion i Nordsøaftalens middelscenarium og den faktiske produktion

 

 

Energistyrelsens middelscenarium fra Nordsøaftalen

Felter omfattet af A.P. Møller – Mærsks eneretsbevilling

Produktion

 

 

Felter omfattet af A.P. Møller – Mærsks eneretsbevilling

 

Olie

Mio. m3

 

Gas

Mia. Nm3

Olie

Mio. m3

Gas

Mia. Nm3

2004

20

8,0

17,9

7,9

2005

22

8,5

18,0

8,8

 

I forbindelse med indgåelse af Nordsøaftalen i efteråret 2003 opstillede Energistyrelsen i foråret 2003 en række scenarier for den mulige fremtidige produktion af olie og gas for de felter, der er omfattet af A.P. Møller – Mærsks eneretsbevilling af 8. juli 1962. I scenarierne blev der indlagt en række antagelser om de fremtidige muligheder for produktion af olie og gas med tilhørende investeringer og driftsudgifter.

 

Nogle projekter for etablering af produktion af olie og gas viste sig ikke at blive gennemført i perioden, mens andre viste sig ikke at medføre den forudsete produktion. Derfor blev den faktiske produktion i 2004 og 2005 mindre end antaget i Energistyrelsens scenarier fra foråret 2003. Det viser sig nu, at Energistyrelsens vurderinger af produktionen af olie fra især Dan og Halfdan felterne var for høje. Desuden er en af Energistyrelsen forudset udvidelse af olierørledningens kapacitet ikke realiseret, fordi det viste sig, at der ikke var behov for den.

 

I spørgsmålet refereres til ”årsagen til den nedsatte produktion”. Man kunne få det indtryk, at der tænkes på, at olieproduktionen bevidst er nedsat.  Dette er ikke tilfældet. Der er tale om, at olieproduktionen ikke blev lige så høj som forudset i de scenarier som Energistyrelsen udarbejdede til brug for de analysearbejder, der blev gennemført i forbindelse med indgåelse af Nordsøaftalen i 2003.

 

Det er Energistyrelsens vurdering, at der i hovedsagen er tale om en udskydelse af produktion fra felterne.

 

I nedenstående figur A er vist tre kurver for olieproduktion fra de felter, der er omfattet af A.P. Møller – Mærsks eneretsbevilling af 8. juli 1962. Der vises

a:       Middelscenariet fra Nordsøaftalen 2003. Dette scenarium inkluderer produktion fra et nyt fund, og produktion fra teknologisk udvikling.

b:      Middelscenariet fra Nordsøaftalen 2003, men uden bidrag fra nyt fund og teknologisk udvikling.

c:       Energistyrelsens nuværende (2006) vurdering af produktionsmulighederne fra felterne uden bidrag fra nye fund og teknologisk udvikling. Denne kurve viser ogsÃ¥ den historiske olieproduktion til og med 2005.

 

 

 

Ved at sammenholde de to kurver b og c illustreres det, at der tale om en udskydelse af produktion fra felterne. Energistyrelsens nuværende skøn for den samlede endelige indvinding af olie fra de felter, der er omfattet af A.P. Møller – Mærsks eneretsbevilling af 8. juli 1962, er således stort set uændret i forhold til skønnet i 2003.

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Flemming Hansen