|
|
|
Folketingets Energipolitiske Udvalg Christiansborg 1240 København K |
Dato        19. maj 2006 J nr.             Â
|
|
Det Energipolitiske Udvalg har i brev af 3. maj 2006 stillet mig følgende spørgsmål 25 alm. del, som jeg hermed skal besvare.
Svaret vedlægges i 5 eksemplarer.
Spørgsmål 25:
â€Ministeren bedes kommentere materialet fra UdviklingsRÃ¥d Sønderjylland vedrørende bioætanolanlæg i Tønder, jf. EPU alm. del - bilag 201â€
Svar:
Jeg synes, at planerne om et bioethanolanlæg ved Tønder ser spændende ud med perspektiver for udviklingen i regionen. Jeg håber derfor, at man kan finde de nødvendige private investorer på samme vilkår, som gælder for det øvrige private erhvervsliv. Der er jo et stort og hastigt voksende internationalt marked for bioethanol - så at sige lige uden for døren. I Danmark har regeringen gjort sit ved at fritage bioethanol til transport for den CO2-afgift, der påhviler almindelig benzin. Herved belønner vi fuldt ud bioethanols CO2-fordel på linie med andre virkemidler i regeringens klimapolitik.
Det fremgår af materialet, at der er tale om et 1. generations anlæg, som vil være konstrueret til også at udnytte 2. generations teknologi. I den forbindelse vil jeg gerne gøre opmærksom på, at regeringen finder, at tiden er ved at være moden til en markant styrkelse af indsatsen for at udvikle 2. generations teknologier. Jeg har derfor bedt arbejdsgruppen om alternative drivmidler i transportsektoren om at fremskynde arbejdet, så regeringen har grundlag for at træffe konkrete beslutninger herom efter sommerferien.
Flemming Hansen