Kommentarer til de power-point plancher Elsparefonden anvendte i for- bindelse med møde med Det Energipolitiske Udvalg den 11. januar  2006 Energi- eller brændselsbesparelser Kommentarer: Det politisk aftalte årlige besparelsesmål på 7,5 PJ er fastsat i forhold til den energimæn g- de, der leveres til energiforbrugerne (endeligt energiforbrug). Der er tale om et samlet mål for alle sektorer (ekskl. transport) og alle energiarter. Der er ikke i den politiske aftale fastsat et særligt mål for elbesparelser. Det er rigtigt, at elbesparelser medfører en stø  rre brændselsbesparelse end andre energib  e- sparelser som følge af konverteringstab mv., men til gengæld er levetiden for varmebesp   a- relser generelt væsentlig længere end levetiden f or elbesparelser. Der er ikke grundlag for at antage, at elspareindsatsen vil blive reduceret som følge af den nye aftale .Aftalen ind  e- bærer en markant forøgelse af    den samlede indsats. Der er derfor plads til en oppriorite- ring af såvel  varme- og el-besparelser. Den forøge de indsats som følge af den politiske a f- tale vil derfor give et mindre brændselsforbrug. Samtidig betyder   den indførte kvotereg u- lering af CO2-udledningen, at der ikke er grundlag for at foretrække elbesparelser ud fra CO2-hensyn. Miljøhensyn kan således ikke begrunde et særligt mål for elbespare lser. I overensstemmelse med den politiske aftale er udgangspunktet i udkastet til aftale med selskaberne, at elbesparelser og andre besparelser vægtes ens. Dog vil der ske en højere vægtning af elforbrug i forbindelse med konvertering mellem el og andre energiformer. En generel ændring af dette udgangspunkt vil gøre opgørelsen meget mere kompliceret og vil ikke umiddelbart kunne gennemføres inden for de givne rammer. En højere vægtning af elbesparelser end andre besparelser ville, hvis ikke det politisk aftalte besparelsesmå l skal udhules, kræve at det samlede besparelsesmål forøges i forhold til elandelen af besp a- relserne. Det ville reelt betyde, at der skulle fastsættes et særligt mål for elbesparelser. N O T AT 22. februar 2006 J.nr. 031204/31014-0004 Ref. PB/MIR Side 1/6

Side 2/6 Samtidig vil det betyde at varmebesparelser, som i henhold til den politiske aftale skal op- prioriteres, stilles ringere. For at modvirke dette, vil der i givet fald skulle ske en vægtning af besparelserne i forhold til deres levetid. Den valgte, simple opgørelsesmetode, hvor e l- besparelser ikke vægtes højere og hvor der ikke t   ages hensyn til besparelsernes levetid, forventes at medføre en rimelig balanceret indsats. Vil målet blive nået? Kommentarer: Den politiske aftale indeholder ikke et akkumuleret besparelsesmål for 2013.  I henhold til udkastet til aftale med selskaberne, vil selskaberne få  et samlet årligt besparelsesmål på 2,95 PJ. Der vil være tale om reelle og konkrete besparelser, som sikrer en kumulativ e  f- fekt over aftaleperioden. Udkastet til aftale med selskaberne bygger på , at der som udgangspunkt ikke sker nogen vægtning i forhold til besparelsernes levetid. Dette sikrer en simpel og ubureaukratisk o  p- gøre lse. Der forudsættes imidlertid en gennemsnitlig levetid, som   medfører  en kumulativ effekt over aftaleperioden. Erfaringerne fra elnetselskabernes hidtidige energispareindsats viser, at de gennemførte elbesparelser har en gennemsnitlig levetid på knap 10 år. Varm   e- besparelser vil normalt have en væsentlig længere levetid. Selv om den gennemsnitlige levetid af besparelserne således er forholdsvis lang kan der i et vist omfang indgå besp  a- relser i selskabernes opgørelser med en levetid, der er kortere end aftaleperioden. Omfa n- get heraf vil indgå som et element i forbindelse med den samlede vu rdering i 2008. I henhold til udkast et til aftale med selskaberne kan de alene godskrives for de bespare l- ser, der er knyttet til de aktiviteter, som selskaberne enten selv eller gennem aftaler med tredjepart medvirker til realisering af. Der skal således være en sammenhæng mellem a k- tivitet og besparelser.  Selskaberne kan ikke godskrives for besparelser, som kommer, uden at selskaberne er involveret. I overensstemmelse hermed er det aftalt, at selskaberne kan indregne den fulde effekt af deres indsats i forhold til energibesparelser i den offentlige sektor og på andre områder, hvor der er myndighedsinitiativer. Dette sikrer klare og stærke incitamenter til en ambitiøs indsats fra selskabernes side for energibesparelser i det offentlige. Selskaberne skal sål e- des på dette område ikke   i opgørels en dele besparelsen med de offentlige institutioner. Elsparefondens synspunkt om at dette vil medføre  dobbelttælling er ikke korrekt.   De re- sterende besparelser, som er nødvendige for at nå målet om årlige besparelser på 7,5 PJ vil komme fra myndighedsinitiativer (stramning af energibestemmelserne i bygningsregle- mentet, energimærkning af bygninger, energimærkning af apparater, krav om energib e-

Side 3/6 sparelser i den offentlige sektor, aftaleordning i industrien, mv) og fra Elsparefondens ind- sats. Energistyrelsen varetager opgørelsen af effekten af disse initiativer på baggrund af evalueringer mv. I forbindelse med denne opgørelse vil der alene blive medtaget den e f- fekt, som ligger ud over selskabernes indsats. I forbindelse med fastlæggelse af de detaljerede foru  dsætninger for opgørelsen af effe   k- terne er udgangspunktet, at der ved naturlig udskiftning af elapparater mv. alene medreg- nes besparelser, som følger af at der vælges apparater som har et lavere energiforbrug end det normale nye apparat. Dette vil på disse  områder begrænse mulighederne for at me   d- regne besparelser, som vil komme af sig selv. Elsparefondens mistænkeliggørelse af ”entreprenørjagt” er grundløs konsekvens af indførelse af et markedsorienteret system med målstyring at selskabe rne vil intensivere samarbejdet med andre aktører. Det  kan gøre indsatsen mere brugervenlig og effektiv. Alle besparelser, som indgår i selskabernes målopfyldelse, skal dokumenteres, herunder sammenhængen mellem aktivitet og den opgjorte besparelse. Det gæ lder også for besparelser, som selskaberne opnår  gennem samarbejde med hån dværkere mv. Hovedprincippet er at selskaberne alene kan indregne effekten af initiativer som reducerer det endelige energiforbrug. Det er imidlertid politisk besluttet, at fravige dette princip i forbindelse med initiativer hos slutforbrugeren, som f.eks. øget afkøling af fjernvarm  e- vandet, der medfører en besparelse i forsyningssystemet. I forhold til den samlede indsats vurderes omfanget heraf at være begrænset. Effekten af initiat iver som ikke er rettet mod slutforbrugeren, som f.eks. renovering af ledningsnettet eller mere effektiv produktion, kan ikke medregnes. Miljø, forsyningssikkerhed og økonomi Kommentarer: De miljømæssige virkninger (SO2, NOx og CO2) er værdisat og indgår i de samfund s- økonomiske beregninger. Der er derfor ingen modstrid mellem samfundsøkonomiske he  n- syn og miljømæssige hensyn Ud fra en vurdering af de forskellige forbrugeres krav til tilbagebetalingstider, træghed i realiseringen mv. må det forventes, at de energibesparelser , der gennemføres i henhold til aftalen med selskaberne generelt er samfundsøkonomisk attraktive. Der er  ikke mo dstrid mellem målstyring uden særlige mål for elbesparelser og de generelle hensyn om at ener- gispareindsatsen skal prioriteres ud fra miljømæssige og samfund   søkonomiske  hensyn.

Side 4/6 Energibesparelser bidrager generelt til fastholdelse af en høj forsyningssikkerh ed. Det er ikke alene tilfældet på elområdet, men også i forhold til øvrige energiformer, herunder i k- ke mindst olie og naturgas. Der er ikke grundlag for synspunktet om, at elbesparelser altid er mere samfunds- og bru- gerøkonomisk end andre besparelser. So m det fremgår af Handlingsplanen for en fornyet energispareindsats er det i husholdninger mv. kun elbesparelser med en simpel privatøk o- nomisk tilbagebetalingstid på op til 1,5 -3 år, der er samfundsøkonomisk rentabel. For varmebesparelser i husholdninger mv. er besparelser med en privatøkonomisk tilbagebet a- lingstid på op til 4 -8 år samfundsøkonomisk attraktive. I erhvervslivet er de tilsvarende grænser for el 4  -8 år og for procesene rgi 8-15 år. Kommentarer: EU’s CO2-kvotedirektiv har på afgørende punkter ændret på sammenhængen me llem energiforbrug og CO2-udledninger. Direktivet sætter nogle fælles rammer og græ nser for, hvor forskelligt landene kan implementere direktivet, herunder for omfanget af gratistilde- ling og bortauktionering af kvoter. Det er eksempelvis ikke muligt at tildele kvoter til an- læg som ikke udleder   CO₂. I det liberaliserede elmarked er elproduktionen fra de danske kraftværker ikke bestemt af elforbruget i Danmark. Der produceres til et langt større nordeuropæisk marked, og pr   o- duktionen er bestemt af elpriserne i markedet set i forhold til produktionsomkostningerne incl. evt. kvoteomkostninger. Kvotereguleringen betyder, at bidraget til opfyldelsen af de danske CO2-forpligtigelser fra de kvoteomfattede virksomheder er bestemt af det antal kvoter, der er udstedt. Den samle- de mængde gratiskvoter og fordelingen heraf på de kvoteomfattede virksomheder vil sku   l- le fastlægges i forbindelse med kvoteallokeringsplanen for 2008  -12, der skal sendes til EU-Kommissionen ultimo juni 2006. Den samlede kvote skal fastlægges, så den sammen med virkemidler uden for den kvotebelagte sektor sikrer opfyldelsen af Danmarks Kyoto- forpligtelse. Antallet af kvoter vil således ikke være bestemt at det d   anske elforbrug. Det giver derfor ikke, som hævdet af Elsparefonden, mening at lade e  lforbruget være   styrende for antallet af gratiskvoter. Når kvoterne først er udstedt, påvirkes CO2   -udledningerne fra de kvoteomfattede virk- somheder derfor ikke af udviklingen i elforbruget. Virksomhederne vil udnytte deres kvo- ter fuldt ud enten gennem egen produktion eller ved salg af kvoter. Kvoterne vil være % bestemmende for b i    draget til CO2-regnskabet for 2008-12.

Side 5/6 Fordelingen af den samlede mængde kvoter mellem   de kvoteomfattede virksomheder vil være et fordelingspolitisk spørgsmål, hvor der blandt andet vil skulle tages hensyn til vir k- somhedernes konkurrenceevne over for udlandet. Den økonomiske effekt  af kvoterne for elproducenterne vil afhænge af deres samled  e afsætningsmuligheder på det nordiske e   l- marked, og ikke specielt det danske elforbrug. Den politiske aftale og udkast til aftale med selskaberne   Kommentarer: Det konkrete mål i den politiske aftale af 10. juni 2005 om den fremtidige energisparein d- sats er målet om, at der gennem en øget indsats skal opnås konkrete dokumenterbare ene   r- gibesparelser svarende til i gennemsnitsnit 7,5 PJ pr. år over perioden  2006-13. Dette be- sparelsesmål er ca. 3 gange større end det der følger af den nuværende indsats, og der er således tale om en meget ambitiøs må   lsætning. Det fremgår samtidig af aftalen, at parterne er enige om at målet er at det samlede energ  i- forbrug (ekskl. transport) skal falde. Udviklingen i energiforbruget afhænger udover ene  r- gispareindsatsen af en række andre forhold, herunder den økonomiske vækst, energipr i- sernes udvikling mv. Parterne er derfor enige om, at udviklingen i energiforbruget skal følges  nøje, og hvis det ikke udvikler sig som forventet, vil parterne finde en lø  sning. Den politiske aftale indeholder ikke et akkumuleret mål for de opnåede besparelser i 2013. En del af besparelserne indgår allerede i basisfremskrivningen af udviklingen af e nergi- forbruget. Der er taget hensyn hertil ved vurdering af om indsatsen vil medføre et fald i energiforbruget. Efter et intensivt forhandlingsforløb er der i starten af januar 2006 opnået enighed om et udkast til aftale med elnet-, naturgas-, fjernvarme- og olieselskaberne om deres fremtidige energispareindsats. Brancherne forelægger nu dette udkast for deres medlemmer til go  d- kendelse. Udkastet til aftale er i overensstemmelse med den politiske aftale. I henhold til udkastet til aftale skal selskaberne levere 2,95 PJ ud af det samlede årlige besparelsesmål på 7,5 PJ. Det svarer næsten til en 3   -dobling i forhold til selskabernes nuværende indsats. Aftalen afspejler således at selskaberne skal levere en væsentlig del af de øgede bespare l- ser. I forbindelse med forhandlingerne om aftalen med selskaberne har det været et b  æ  rende princip, at der skal være tale om konkrete dokumenterbare besparelser  , som selskaberne enten selv eller gennem aftaler med tredjepart medvirker til realisering af.. Samtidig har

Side 6/6 det væ  ret vigtigt at etablere et praktisk og ubureaukratisk system til opgørelse af effekte r- ne. Udkastet til aftale tager udgangspunkt i, at selskaberne skal fremme omkostningseffektive besparelser til gavn for forbrugere, virksomheder og samfundet og at selskaberne som led heri – – besparelser til lavest mulige omkostninger. Med aftalen indføres der målstyring, og se  l- skaberne får stor grad af metodefrihed til at ge nnemføre besp arelserne billigst muligt. Bl.a. kan selskaberne gennemføre besparelserne uden for deres eget forsyningsområde og egen energiart. Samtidig sættes der fokus på realisering af besparelser, og der skabes et grundlag for et marked for energibesparelser. Aftalen med målstyring vil reelt betyde, at besparelser får en konkret værdi. Det vil betyde en opprioritering og synliggørelse af b e- sparelserne og med aftalen tages de første skridt i retning af etablering af et marked for energibesparelser. Inden for de fastlagte politiske rammer er det ikke muligt generelt at vægt elbesparelser med en faktor 2,5. Set løsrevet ville dette også være i modstrid med det politiske ønske om at opprioritere varmebesparelser, som Elsparefonden tilsyneladende er imod. Varme- besparelser har typisk en meget lang levetid. I 2008 gennemføres en samlet vurdering af indsatsen og de opnåede resultater med he  n- blik på at sikre, at virkemidlerne er tilstrækkelige og organiseringen af indsa   tsen effektiv i forhold til de aftalte mål, herunder  må lsætningen om at forbruget skal falde  . Det fremgår af udkastet til aftale med selskaberne, at der skal gennemføres en uafhængig evaluering af konceptet i aftalen herunder opgørelsesmetoderne, virkningen af metodefriheden, energ i- forbrugernes tilfredshed, organiseringen af indsatsen, sammenhængen med øvrige virk   e- midler, mv. Evalueringen igangsættes i 2007 med henblik på, at resultaterne kan indgå i den samlede vurdering ved udgangen af 2008. Elsparefondens synspunkt om at betragte energispareaftalen som en del af klimastrategien er alt for snæver.   Udgangspunktet for den politiske aftale er, at energibesparelser har et bredt formål. De skal medvirke til at fremme vækst og konkurrenceevne, fastholde fors   y- ningssikkerheden og til at reducere miljøbelastningen fra  energisektoren. Med de nye rammer for energiselskabernes indsats lægges der netop op til at inddrage markedsaktører og påvirkning af udbud af energieffektive løsninger, bl.a. med baggrund i reglerne i bygningsreglementet og energimærkningen af bygninger  .  Elsparefondens syns- punkt undrer når de  på en  tidligere planche betegner inddragelse af markedsaktørerne som ”Entreprenørjagt”.