Folketingets Energipolitiske Udvalg Christiansborg 1240 København K Dato J.nr. : : 24. februar 2006 004 - 369 Det Energipolitiske Udvalg har i brev af 13. januar 2006 stillet mig følge n- de spørg smål  11 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Svaret vedlægges i 5 eksemplarer. Spørgsmål   11: ”Ministeren bedes kommentere de power -point-plancher, som Elsparefon- den anvendte i forbindelse med et møde med udvalget den 11. januar 2006, jf. EPU alm. del – punkt og/eller emne, som omhandles i plancherne.” Svar: De omtalte power-point-plancher, som Elsparefonden anvendte ved mødet den 11. januar 2006, omhandler udmøntningen af energibesparelserne i forbindelse med den politiske aftalte af 10. juni 2005 om den fremtidige energispareindsats. Med plancherne retter Elsparefonden en omfattende kritik af dels den poli- tiske aftale af 10. juni 2005 om den fremtidige energispareindsats, og dels udmøntningen  af den politiske aftale i form af udkast til aftale med energi- selskaberne. Det foreliggende udkast til aftale med selskaberne er i fuld overensstem- melse med den politiske aftalte af 10. juni 2005 om den fremtidige energi- spareindsats. Desværre er   Elsparefondens synspunkter på en række centrale pun   kter i direkte modstrid med den politiske aftale om energibesparelser. Samtidig er det konkrete forslag vedrørende tildeling af CO2 -kvoter hverken i over- ensstemmelse med EU-direktiverne om liberalisering af energimarkederne eller CO2-kvotedirektivet. Det årlige besparelsesm ål på 7,5 PJ er ambitiøst, og medfører næsten en 3 - dobling af indsatsen. Det giver grundlag for en opprioritering af varmebe- sparelser. Samtidig forventer jeg, at også  elbesparelserne øges. De større
Side 2 af 2 samlede energibesparelser vil derfor betyde faldende bræn  dselsforbrug og ikke stigende bræ  ndselsforbrug, som anført af Elsparefo nden. Det er korrekt, at en elbesparelse medfører en større brændselsbesparelse end en tilsvarende varmebesparelse. På den anden side har varmebespare l- ser typisk en betydelig længere le  vetid end elbesparelser. På denne ba g- grund vurderes den valgte opgørelsesform, hvor udgang spunktet er, at alle besparelser vægtes ens og at levetiden af besparelserne ikke indgår, at give et afbalanceret grundlag for opgørelsen af besparelserne. Samtidig e r det en simpel og gennemskuelig metode, som er let at anvende for alle parter. I forbindelse med drøftelserne af den politiske aftale var der enighed om , at der med henblik på at opnå besparelserne billigst muligt   skulle sikres størst mulig fleksibilitet, og i overensstemmelse hermed blev det besluttet ikke at fastsætte separate må   l for de enkelte sektorer eller energiformer. De besparelser som selskaberne godskrives for, vil ikke blive talt med ved opgøre lsen af effekten af de øvrige aktiviteter. Der vil  derfor ikke være tale om dobbelttælling. Ved udmøntningen af den politiske aftale lægges der afgørende vægt på, at der skal være t  ale om reelle energibesparelser. Selskaberne kan kun god- skrives for de besparelser som de direkte eller indirekte har været i  nvolve- ret i realiseringen af, og kun under forudsætning af at de har dokumentation for de gennemførte besparelser.  Selskabernes dokumentation skal med mel- lemrum verificeres af en uafhængig   revision. Jeg har en klar forventning om, at udmøntningen af aftale n vil sikre, at be- sparelsesmålet bliver nået. I 2008 gennemføres der en samlet vurdering af besparelsesindsatsen, herunder af om målet bliver nået og om energifo  r- bruget udvikler sig som forudsat. I forbindelse med denne vurdering vil der blive gennemført e n uafhængig evaluering af   aftalen med selskaberne, her- under af opgørelsesmetoder, sammenhæng med øvrige virk emidler mv. Andre centrale initiativer vil også blive evalueret. ./. For en mere detaljeret kommentering af Elsparefondens plancher henviser jeg til vedlagte notat fra Energistyrelsen. Jeg vedlægger endvidere   til ud- valget orientering udkast til aftale om selskabernes fremtidige energispare- indsats. Med venlig hilsen Flemming Hansen